Gode råd til KU om bæredygtig omstilling – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IFRO > IFRO-forskere mener > Debatindlæg 2016 > Gode råd til KU om bær...

17. marts 2016

Gode råd til KU om bæredygtig omstilling

Af lektor Jens Friis Lund, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet.

(Bragt på UniAvisen.dk den 17. marts 2016)

Mange KU-ansatte arbejder med at forstå klimaforandringernes mangeartede effekter og årsager og med at analysere og udvikle metoder til at imødegå disse. Men mange KU ansatte bidrager også voldsomt til at forstærke klimaforandringerne via de CO2-emissioner, vores arbejde giver anledning til – herunder ikke mindst fra flytransport.

Siden 2008 har Københavns Universitet arbejdet med at opnå mål for bæredygtighed, herunder reduktion af energiforbrug og CO2-emissioner. Af den nuværende 2020-strategi fremgår blandt andet, at universitet skal reducere CO2-emissionerne fra energiforbrug og transport med 65% pr. årsværk i 2020 (ift. 2006-niveau) og reducere væksten i CO2-emissioner fra transport til 1% per år.

Inden for de fleste sektorer har indsatsen hidtil båret frugt. Således er store gevinster høstet ved energieffektiviseringer på KU, men også via et fald i CO2 udledning per kWh strøm og varme indkøbt af KU som følge af omlægning og effektiviseringer af den danske energisektor.

Mange belastende flyrejser

Transportsektoren halter dog gevaldigt bagefter. Mere end 90% af CO2-udledningen fra transport hidrører fra flyrejser. Ifølge KU’s egne rapporter steg dets samlede CO2 emissioner fra transport med knap 70% i perioden 2006 til 2012, mens el og fjernvarme fx faldt med ca. 25%.

"I 2015 var det totale emissionsniveau fra flyrejser købt af KU-ansatte via CarlsonWagonlit på 7.358 ton, hvilket svarer til en returbillet fra København til Cairo for hvert af de 10.058 (2014) KU-årsværk.

Jens Friis Lund

Transport-andelen af KU’s samlede udledning steg således fra 14 til 26% over denne periode. Siden 2012 har ændrede opgørelsesmetoder og økonomistyringssystemer vanskeliggjort et præcist overblik over udviklingen i udledninger fra flyrejser.

De tal der er adgang til, indikerer dog at tendensen er fortsat. Således er den samlede CO2-udledning fra flyrejser købt via CarlsonWagonlit – KU’s leverandør på rejsebureauydelser – steget med 37% i perioden 2012-2015.

Denne voldsomme vækst står i diametral modsætning til KU’s mål om en reduktion af væksten i CO2-emissioner fra transport til 1% pr. år. I 2015 var det totale emissionsniveau fra flyrejser købt af KU-ansatte via CarlsonWagonlit på 7.358 ton, hvilket svarer til en returbillet fra København til Cairo for hvert af de 10.058 (2014) KU-årsværk.

Tal fra KU's indkøbssektion indikerer imidlertid at op mod 50% af flyrejser betalt via KU bestilles uden om CarlsonWagonlit. Derfor kan vi ikke med sikkerhed vide om stigningen på 37% skyldes øget rejseaktivitet eller at en stigende andel af rejser købes via CarlsonWagonlit.

Uanset usikkerhederne i de forskellige opgørelsesmetoder er der imidlertid meget kraftige indikationer af, at CO2-udledningerne fra transport finansieret af KU er løbet løbsk og at der er behov for regulering.

Hvad kan KU gøre?

Ingen tvivl om at internationalisering er vigtig for KU. Den voldsomme internationale rejseaktivitet er imidlertid dyr – både målt i CO2-emissioner, tid og penge.

Det virker så let at bestille en flybillet, men før rejsen er forberedt, afholdt, afregnet og afrapporteret, er der gået mange timer med administration. Og givet klimaaftalen i Paris må man formode – og håbe – at tiden, hvor det var billigere at flyve til Barcelona end tage toget til Aarhus, er ved at rinde ud.

Dertil er en omstilling mod mindre rejseaktivitet og mere samarbejde baseret på virtuelle kommunikationsplatforme allerede godt i gang blandt mange af de institutioner som KU-ansatte samarbejder med. Dermed vil KU-ansattes behov for at kunne samarbejde med forskere fra andre lande også i langt de fleste tilfælde kunne opfyldes med mindre rejseaktivitet.

Inden for forskningsverdenen er der også eksempler på institutioner som har taget udfordringen op og lavet politikker på området. Eksempelvis har Tyndall Centre for Climate Change Research en ’Travel Strategy’ der direkte opfordrer centerets forskere til grundigt at overveje no- eller low-carbon løsninger som alternativ til flyrejser.

Aktiv omstilling

Aktiv omstilling til andre former for internationalisering giver derfor god mening – miljømæssigt såvel som økonomisk – og der er ikke meget der taler for at KU-ansatte vil miste fodfæste i de internationale forskningsmiljøer. Konkret kan KU satse på at støtte en sådan omstilling på flere forskellige måder.

Her vil jeg blot nævne to:

1. Indførelse af en CO2-kvote for flyrejser på institutniveau med finansielle omkostninger til følge hvis denne overskrides. En sådan kvote vil give KU’s institutter et konkret incitament til at skele til andet end eksistensen af eksterne rejsemidler, når indkøb af rejser foretages. KU vil derigennem signalere til alle ansatte, at miljøbelastningen ved flyrejser skal indgå i overvejelserne om rejseaktivitet.

2. Investering i øget kendskab til og tilgængelighed af velfungerende virtuelle kommunikationsløsninger. Udviklingen inden for disse går stærkt, men kendskab og tilgængelighed af eksisterende løsninger er på et lavt niveau.

I KU’s 2020 strategi står der blandt andet at universitetet skal være et ’internationalt fyrtårn for bæredygtige universiteter’. Hvis denne målsætning skal indfries i en situation hvor klimaspørgsmålet er vor tids store udfordring, må også flyrejserne holde for.