Pendulet svinger: Om landbrugets gæld og finansieringssituation – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IFRO > IFRO-forskere mener > Debatindlæg 2016 > Pendulet svinger: Om l...

01. februar 2016

Pendulet svinger: Om landbrugets gæld og finansieringssituation

Af Michael Friis Pedersen

Som følge af finanskrisen er finansieringssituationen i dansk landbrug blevet mere vanskelig. Hvis en for lempelig adgang til kredit anses for at være årsagen til finanskrisen, er det naturligt, at adgangen til kredit opleves sværere nu, end den gjorde før finanskrisen.

Spørgsmålet er dog, om den finansieringsmæssige situation for landbruget er gået fra den ene yderlighed til den anden? Og om der findes en gylden middelvej, hvor den førte kreditpolitik ikke fører til kredit- og ejendomsprisbobler, men tillader et investeringsniveau, der giver mulighed for løbende teknologisk og strukturel tilpasning.

Ifølge Danmarks Statistiks regnskabsstatistik var den samlede gæld for landbruget ultimo 2014 på 339 mia. kr. Hertil kom hensættelser på 65 mia. kr. og en egenkapital på 188 mia. kr., hvilket giver en samlet balancesum for ejede aktiver på 592 mia. kr. Dvs. at gælden i gennemsnit andrager 57 procent af aktiverne. Dette er et centralt billede af dansk landbrugs finansielle situation. Der er dog nogle afgrænsningsmæssige problemstillinger, der gør, at det kan være relevant at kende alternative opgørelser.

" Spørgsmålet er, om den finansieringsmæssige situation for landbruget er gået fra den ene yderlighed til den anden?

Gælden udgør en væsentlig større andel for heltidsbedrifterne (65 procent) end for deltidsbedrifterne (40 procent), hvorfor heltidsbedrifterne også vil være mere følsomme over for finansielle risici. Udviklingen i gælden på sektorniveau er stagneret siden finanskrisen i 2008. Med faldende priser på aktiverne (især den faste ejendom) og relativt uforandret gæld er gældsprocenten steget fra 47,2 i 2008 til 57,2 i 2014.

I lyset af den aktuelle indtjeningskrise i erhvervet er det umiddelbart nærliggende at spørge, hvad er mest alvorlig: den aktuelle indtjeningskrise eller landbrugets gæld og finansieringssituation? De er dog på mange måder sammenhængende problemstillinger.

Hvis der ikke var nogen gældsproblemer i dansk landbrug, ville de aktuelle indtjeningsmæssige problemer kunne håndteres med kreditreserver (landmandens finansielle beredskab). Men på grund af den finansielle krise og den efterfølgende finansielle situation er det finansielle beredskab mange steder så udsultet, at en indtjeningskrise medfører en risiko for, at landmandens tilværelse som selvstændig må ophøre. Omvendt, hvis der ikke var indtjeningskriser, ville dansk landbrugs gæld og den finansielle situation ikke være så alarmerende, da man ville imødese en opbygning af det finansielle beredskab.

" svingende priser bliver et grundvilkår for landbrugsproduk-tionen. I det lys er der ikke noget unormalt i de aktuelle priser.

Meget tyder dog på, at ”volatility is here to stay”, dvs. at svingende priser bliver et grundvilkår for landbrugsproduktionen. I det lys er der ikke noget unormalt i de aktuelle priser. Det er ikke forventelige prisforhold over længere perioder (flere år), men det er forventeligt, at der løbende vil være flere perioder med dårlige prisforhold, som der har været i sidste halvdel af 2014 og i 2015.

Det egentlige strukturelle problem for dansk landbrug er således gælden og ikke den midlertidigt lave indtjening. Men den midlertidigt lave indtjening er et væsentligt og aktuelt problem for den højt forgældede del af landbruget, som ikke har et tilstrækkeligt finansielt beredskab. Det skal dog erindres, at der er mange bedrifter med en sund økonomi og en fornuftig indtjening og tilsvarende finansielt beredskab.

Situationen betyder, at der reelt er et stort latent udbud af nødlidende ejendomme. Situationen har også konsekvenser for de landmænd, der f.eks. på grund af alder ønsker at stoppe det aktive landmandsliv, men ikke har akutte økonomiske problemer. Med omsætning af nødlidende ejendomme er det ikke nødvendigvis attraktivt at sælge i det nuværende marked, hvis man har mulighed for at udsætte salget. Et alternativ til at sælge er bortforpagtning af ejendomme med henblik på et senere salg eller overdragelse af ejendommen til efterkommere, der så eventuelt kan bortforpagte.

En udskydelse af salget af ejendomme med velkonsoliderede ejere vil have den effekt, at der tilbageholdes egenkapital i erhvervet. Fra det samlede erhvervs synspunkt kan det i princippet være lige så godt at tilbageholde en krone egenkapital i erhvervet, som det er at tiltrække en krone egenkapital til erhvervet (måske endda bedre, når skatteforhold tages i betragtning). Tilbageholdelse af egenkapital via bortforpagtning frem for salg og tiltrækning af egenkapital (f.eks. gennem investeringer fra pensionskasse eller private investorer) er således med til at polstre dansk landbrug finansielt. Denne polstring er der i høj grad brug for i lyset at den mere svingende indtjening i erhvervet. Det er derfor et af de væsentlige elementer i håndteringen af den finansielle situation.

Den gyldne middelvej

Udviklingen i dansk landbrug vil sandsynligvis blive præget af efterveerne af den finansielle krise i mange år fremover. Aktuelt er pendulet til den side, hvor udvikling og investering i dansk landbrug ofte vil være kreditbegrænset. Det er ikke en god situation at være i for erhvervet, hvis der kommer investeringsbehov, der rammer sektoren bredt. Det kunne f.eks. være i form af investeringstung regulering (som det bl.a. tidligere er set på dyrevelfærdsområdet), eller det kan være i form af radikal procesinnovation. Hvis et sådant behov rammer sektoren i en periode, hvor kreditbegrænsningerne er stramme, kan man risikere, at erhvervet bliver overhalet af konkurrenter i andre lande.

Meget tyder dog også på, at pendulet vil svinge tilbage mod den gyldne middelvej. Der er på alle niveauer blevet lært meget gennem krisen, og der er grund til at tro, at beslutningsprocesserne omkring landbrugets investeringer er forbedret væsentligt.

Om pendulet fortsætter, og vi igen om mange år vil se kredit- og ejendomsprisbobler, er usikkert. Historien har dog en tendens til at gentage sig, så måske er det mere et spørgsmål om tid, og hvor voldsom den næste kreditboble bliver, end om den nogen sinde kommer.

I kapitel 3 af Landbrugets Økonomi 2015 bliver der redegjort for landbrugets finansielle situation og nogle af de vigtigste konsekvenser af finanskrisen i forhold til landbruget. I lyset af denne redegørelse diskuteres nogle af landbrugets aktuelle udfordringer; finansiering af investeringer, ejer- og generationsskifter, ophøret af den afdragsfrie periode på de først optagede afdragsfrie realkreditlån samt mulige konsekvenser af en rentestigning.