SEGES dribler uden om substansen – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IFRO > IFRO-forskere mener > Debatindlæg 2016 > SEGES dribler uden om ...

30. august 2016

SEGES dribler uden om substansen

Af professor og institutleder Bo Jellesmark Thorsen og lektor og sektionsleder Jesper S. Schou, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet

(Publiceret på Altinget.dk 30. august 2016)

24. august havde vi her på Altinget et indlæg, hvor vi fremlagde en kritik af en rapport offentliggjort af CBS 2. august i år. Kritikken gik på CBS-rapportens kvalitet og aspekter omkring forfatterskab og uafhængighed. Artiklen var på ingen måde en gennemgang af landbrugets økonomiske situation som sådan eller rammevilkårenes rolle i den sammenhæng.

Alligevel vælger Ejnar Schultz og Ivar Ravn at tage afsæt i vores kritik af CBS-rapporten til nogle mildt sagt uskønne spekulationer og påstande om, hvilke motiver og følelser vi og vores kollegaer på Københavns Universitet måtte have i forhold til landbrugets økonomiske situation. 

Det er ærligt talt under lavmålet for to ansvarlige ledere i SEGES. Det er aldeles uklart, hvad Ejnar Schultz og Ivar Ravns motiv er, men de formår ganske effektivt at undgå at forholde sig til substansen i vores kritik af CBS-rapporten. Det får de lejlighed til senere.

"SEGES er vel endnu den største rådgivende virksomhed inden for landbruget, og Ejnar Schultz og Ivar Ravn har som medlemmer af direktionen ansvar for kvaliteten af SEGES’ arbejde på centrale områder.

Bo Jellesmark Thorsen og Jesper S. Schou

Snu udenomssnak

Ejnar Schultz og Ivar Ravn tager afsæt i ét af de eksempler, som vi kritiserer CBS-rapporten for at undlade at forholde sig til: nemlig at rammevilkår, positive og negative, der påvirker nettoafkastet fra jord, på et givet tidspunkt vil være indlejret i prisen på jord. Derfor vil købere af jorden på det tidspunkt være kompenseret for rammevilkårenes eventuelle økonomiske byrder via prisen på jord. Permanente ændringer i den slags rammevilkår påvirker derfor de nuværende ejere, men i mindre grad fremtidens landmænd. 

Klogeligt nok bestrider Ejnar Schultz og Ivar Ravn ikke eksemplet. Til gengæld slutter de mod bedre vidende, at det er alt, hvad vi har at sige om rammevilkår, på trods af at vi lige efter eksemplet netop henviser til tidligere, større analyser af betydningen af rammevilkår, gældsbyrde med mere foretaget af COWI og Københavns Universitet.

Ejnar Schultz og Ivar Ravn nævner derpå eksempler på andre former for rammevilkår og deres effekter på landbrugets økonomi. Eksemplerne har en begrænset faglig bæreevne i forhold til problemstillingen, men en diskussion af, hvor langt den bæreevne rækker, er ikke fokus her. Til gengæld forsømmer Ejnar Schultz og Ivar Ravn at fremhæve, at heller ikke deres betragtninger er medtaget i CBS-rapporten. Det er til gengæld en relevant udeladelse at tage op til diskussion her.

Må stå til ansvar for kvaliteten

Vi mener, at landbruget og samfundet er bedst tjent med, at rådgivning, både den forskningsbaserede og den professionelle, foregår med ærlighed og transparens om rådgiverens analysegrundlag, og om rådgiverens interesser og relationer altid foregår med fokus på en høj faglig kvalitet. 

Vi finder ikke, at CBS-rapporten lever op til disse krav såvel som visse yderligere specifikke krav for den forskningsbaserede og uafhængige rådgivning. Dette er anstødsstenen i vores artikel, hvilket Ejnar Schultz og Ivar Ravn mærkværdigvis helt ignorerer. 

Ejnar Schultz og Ivar Ravn gør sig tydeligvis anstrengelser for ikke at forholde sig til CBS-rapportens kvalitet, og det er påfaldende. 

SEGES er vel endnu den største rådgivende virksomhed inden for landbruget, og Ejnar Schultz og Ivar Ravn har som medlemmer af direktionen ansvar for kvaliteten af SEGES’ arbejde på centrale områder. 

Derfor skylder Ejnar Schultz og Ivar Ravn os alle at forholde sig konkret til kvaliteten af CBS-rapporten og den kritik, som vi har fremført, i stedet for at danse uden om substansen med uprofessionelle insinuationer og løse påstande. 

Der skal klarhed for sagen

Så derfor nogle konkrete spørgsmål:

Når man læser CBS-rapporten grundigt, er det uklart, hvilken rolle SEGES og SEGES’ medarbejdere har spillet i rapportens tilblivelse og eventuelle kvalitetssikring. 

1) Hvis Ejnar Schultz og Ivar Ravn har overblik over dette, er de så parate til at redegøre for denne rolle? 

2) Hvordan er Ejnar Schultz og Ivar Ravns syn på CBS-rapportens kvalitet? Synes Ejnar Schultz og Ivar Ravn, at rapporten har en faglig kvalitet, som man på SEGES ville være stolt over, hvis SEGES havde stået som afsender?

Det forekommer tydeligt, at Bæredygtigt Landbrug sætter pris på den uafhængighed og transparens, CBS i teorien kunne være garant for. Til trods herfor er Bæredygtigt Landbrug tilsyneladende parate til aktivt at kompromittere den. Ejnar Schultz og Ivar Ravns indlæg efterlader os desværre uden klart svar på, hvad deres og SEGES’ syn er på transparens i rådgivningen og om ikke uafhængighed så i det mindste klarhed om særinteresser. 

3) Finder SEGES disse aspekter uinteressante, eller synes man, de er tilfredsstillende håndteret i CBS-rapportens tilfælde?

Spekulative personangreb gavner ingen

Og til sidst et godt råd ganske gratis: Vi synes, at I alvorligt skal overveje, om anvendelsen af spekulative personangreb komplet uden fundament tjener jeres, SEGES’ og landbrugets bedste. 

Vi er fuldt ud opmærksomme på, at tilsvarende praktiseres af jeres kollegaer i søsterorganisationer, men det gør det hverken klogt eller anstændigt. 

Som ansvarlige direktører i en organisation med hundredevis af medarbejdere er I med til at sætte standarden for, hvordan jeres kollegaer agerer i den offentlige debat. Det er vores opfattelse, at I her sætter den for lavt. 

Som Henrik Zobbe for nylig understregede i LandbrugsAvisen, er debatformen om landbruget blevet stadig mere polariseret og personlig. Hvis landbrugets seriøse organisationer ønsker, at offentligheden skal tage deres problemer og udfordringer seriøst, er det efter vores opfattelse nødvendigt, at de aktivt bidrager til en respektfuld og saglig debat.