Hvorfor ødelægge en dansk vinderformel? – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IFRO > IFRO-forskere mener > Debatindlæg 2014 > Hvorfor ødelægge en da...

17. oktober 2014

Hvorfor ødelægge en dansk vinderformel?

Af Henrik Zobbe, institutleder, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, Mogens Eliassen, økonom, NFF, og Martin Merrild, formand, Landbrug & Fødevarer

(Trykt 17. oktober 2014 i LandbrugsAvisen - kronikken)

Promilleafgiftsfondene er en vigtig drivkraft for det politisk bredt efterspurgte samarbejde mellem universiteter, GTS-institutter og erhvervsliv. De er funderet i princippet om selvregulering. Dette findes i mange brancher og professioner, hvor parterne finder fælles løsninger ved at få delegeret myndighed til at varetage opgaver, som ellers ville være udført af staten.


Lad os forestille os, at en kok har opfundet en ret, som har gjort kokkens restaurant til verdens førende. År efter år sikrer opskriften, at kokken vinder prisen for verdens bedste restaurant, og alle peger på opskriften som helt unik og forsøger at kopiere den. Så skal opskriften pludselig ændres. Ikke af kokken selv. Heller ikke af restaurantens medarbejdere. Men af folk udenfor, som hverken kender til kogekunst eller restauration! Er det klogt?

Det er netop, hvad regeringen har i sinde at gøre med grundlaget for verdens tredjestørste fødevareklynge, Danmark. Regeringen vil bryde med den danske model og mindske erhvervets indflydelse på fordelingen af promilleafgiftsfondenes midler til udvikling og nyskabelse inden for landbrug, gartneri og frugtavl. Blandt andet planlægges det at overtage prioriteringen og administrationen af midlerne fra fødevareerhvervet – og dermed ødelægge kokkens succesfulde opskrift. Promilleafgiftsfondene er en del af den danske model og arbejder efter samme princip som andre områder, hvor samfundet klarer sagerne med så lidt statslig indblanden som muligt. Det mest kendte eksempel er overenskomsterne på arbejdsmarkedet. Promilleafgiftsfondene er også en del af den danske tradition.

I de tre promilleafgiftsfonde sidder fødevareerhvervets repræsentanter side om side med organisationer som 3F, Forbrugerrådet og de store universiteter og samarbejder om det fælles formål at sikre konkurrencekraften for fødevareerhvervet. Promilleafgiftsfondene fungerer på baggrund af midler fra landmændenes indbetalinger af pesticidafgifter. En del af indtægten tilbageføres til fødevareerhvervet og har til formål at udvikle innovative løsninger i det brede landbrug. Den danske model i fødevareerhvervets fonde sikrer, at Danmark trods ofte høje omkostninger til produktion kan vinde konkurrencen mod andre lande. Takket være midler fra fondene kan selv helt små landbrugsbedrifter nyde godt af den seneste forskning og udvikle banebrydende og innovative løsninger. I mange andre lande er disse udviklingsmuligheder forbeholdt store virksomheder med egne forskningsaktiviteter. Det giver Danmark et forspring i den globale konkurrence. Det er ved hjælp af fondsmidlerne, at dansk mælk er blevet god nok til kinesiske familiers enebørn – trods en literpris på 25 kroner!

Indtægterne sikrer vores fælles velfærd i Danmark. Fødevareklyngen står for en fjerdedel af al Danmarks eksport, og eksporten af kvalitetsfødevarer til hele verden skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark. 183.000 danskere arbejder enten i - eller i direkte tilknytning til – fødevareklyngen. Hele 13 procent af arbejdspladserne befinder sig i de områder, som vi i dag kalder udkant. Her er et konkurrencedygtigt fødevareerhverv afgørende for, at familierne kan føle sig trygge i hverdagen. Den hemmelige opskrift bag konkurrenceevnen er det tætte udviklingssamarbejde mellem forskningsinstitutioner, landbrugets innovations- og rådgivningsvirksomheder, landmændene og deres medarbejdere. Dette bindeled mellem teori og praksis sikrer hurtig, effektiv og fleksibel ibrugtagning af ny viden.

Danmark er blevet et grønt foregangsland på grund af fødevareerhvervets brugerdrevne innovation og udvikling gennem tyve år, som har sikret en stor råvareproduktion i forhold til størrelsen på vores land. Promilleafgiftsfonden for landbrug har blandt andet finansieret markforsøg og teststalde. Det har været afgørende for, at danske landmænd har opnået en meget høj fodereffektivitet og en høj samlet udnyttelse af næringsstoffer som kvælstof og fosfor. For eksempel har midler fra promilleafgiftsfondene finansieret udvikling og test af ny teknik til ventilation og luftrensning. I dag lugter staldene mindre og udleder mindre ammoniak.

Samtidig med at vi udleder mindre til klimaet og miljøet, har dyrene fået det bedre. Dødeligheden er faldet og medicinforbruget sænket. Alt sammen fordi de landmænd og medarbejderne, som kender udfordringerne, er blevet tæt inddraget i udviklings- og innovationsindsatsen. Ud over de konkrete udfordringer tager landmænd og medarbejdere også hensyn til det omkringliggende samfunds krav. Nu vil regeringen mindske erhvervets indflydelse i fondene, og man vil flytte og fordyre administrationen. Hvorfor? Og hvorfor skulle embedsmænd og politikere være bedre klædt på til at administrere fondene end fødevareerhvervets producenter, medarbejdere og eksperter på området?

Vi kan ikke finde en fornuftig forklaring. Mere afstand mellem frembringelsen af viden og de landmænd og medarbejdere, som skal anvende den, er derimod til skade for vækst og arbejdspladser, ikke blot i fødevareerhvervet men i hele samfundet. Derfor - kære regering: I har at gøre med en vinderformel, der gennem årtier har skabt unikke resultater til gavn for Danmark. Skader I landbrugets innovationskraft i en situation, hvor priserne falder, og der er importforbud i Rusland, så skader I vækst og beskæftigelse. Ikke mindst for de faglærte og ufaglærte medarbejdere. Det giver ikke mening at pille ved en dansk vinderformel. Brug hellere tiden på at fjerne de barrierer, som står i vejen for at skabe mere vækst og sikre flere arbejdspladser i fødevareerhvervet.

Tre promilleafgiftsfonde

  • Promilleafgiftsfonden for landbrug og Fonden for økologisk landbrug administreres af Landbrug & Fødevarer
  • Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget administreres af Gartneribrugets Afsætningsudvalg
  • Erhvervet finansierer selv fondene via midler fra landmændenes indbetalinger af pesticidafgifter.