Kvalitet i en fart, TAK! – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IFRO > IFRO-forskere mener > Debatindlæg 2014 > Kvalitet i en fart, TAK!

22. oktober 2014

Kvalitet i en fart, TAK!

Af Tove Enggrob Boon, lektor, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, og studieleder for MSc Forest & Nature Management, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

(Trykt 22. oktober 2014  i Jord & Viden)

Regeringen kræver, at de studerende uddanner sig hurtigt, erhvervsrettet og af høj kvalitet. De jordbrugsvidenskabelige uddannelsers særkende er tværfaglig, erhvervsrettet problemorientering, og vi er derfor godt på vej. Ny, statslig detailstyring mindsker dog universitetets tilpasningsevne til erhvervslivet, og det er derfor afgørende, at JA'ere i erhvervet rækker ud efter universitetet og insisterer på det fortsatte samarbejde.

"Nu forstår jeg, hvorfor min uddannelse er vigtig". Dét kom spontant fra den naturressource-studerende, da forelæseren havde forklaret begrebet "målrettet miljøregulering": Det krævede både viden om, hvad der gør styringsmidler effektive og legitime, indsigt i næringsstoffers transport gennem forskellige jordtyper og teknisk håndelag for at koble forskellige data i et GIS system.

Situationen afspejler nok meget præcist det, som gør jordbrugsakademikere til attraktive medarbejdere - nemlig at vi løser vore opgaver med kombinationen af en tværfaglig, erhvervsnær og problemorienteret tilgang.

I 2007 fusionerede Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole med Københavns Universitet, og i 2012 blev vi en del af det nuværende Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, i daglig tale KU Science. Det var med en vis uro, vi som jordbrugsvidenskabelige kandidater blev del af denne nye familie. For ville vores tværfaglige, erhvervsorienterede tilgang finde plads i grundvidenskabernes højborg? Tvivlen er gjort til skamme, for fusionen har tydeliggjort de kvaliteter, som kendetegner jordbrugsakademikerne. Samtidig har fusionen styrket forskningsmiljøerne og dermed også uddannelsernes faglige grundlag.

Tempo og kvalitet

Nu står KU Science sammen med den øvrige danske universitetsverden over for to nye udfordringer: Tempo og kvalitet. Folketinget besluttede med Studiefremdriftsreformen i 2013, at de studerende skal hurtigere gennem studierne. Regeringen har også nedsat et kvalitetsudvalg, der skal anbefale, hvordan kvaliteten i universitetsuddannelser kan styrkes, og hvordan man får flere akademikere over i et job i den private sektor. Det vil muligvis virke som en stor forandring for uddannelser, der traditionelt har uddannet studerende til den offentlige sektor. Men denne tænkning ligger dog ganske tæt op ad de jordbrugsvidenskabelige uddannelsers raison d'etre - nemlig at udvikle og effektivisere en konkurrence- og bæredygtig jordbrugsproduktion og tilhørende offentlig forvaltning og regulering.

Studiefremdriftsreformen og Kvalitetsudvalget ændrer dog konkret præmisserne for at uddanne fremtidens jordbrugsakademikere. Samarbejdet med erhvervet er fortsat afgørende, og vi har derfor brug for hjælp: I kan som færdiguddannede jordbrugsakademikere hjælpe de studerende til at dygtiggøre sig, og på den måde kan I fortsat rekruttere de dygtige, nye kandidater.

Stramt uddannelsesforløb

De jordbrugsvidenskabelige uddannelser har hidtil haft stor valgfrihed. Den studerende kunne vælge et uddannelsesforløb efter interesse og den erhvervsmæssige niche, han/hun sigtede efter. Nogle læsere vil også genkalde sig, at man 'i gamle dage' kunne tage alle de ekstra fag, man ville. Det er dog ikke længere muligt, fordi alle universitetsuddannelser har et 'pointloft', og de studerende må kun tage kurser svarende til den normerede studietid.

Studiefremdriftsreformen stiller som noget nyt krav om, at de studerende skal være tilmeldt fuldt studieprogram hele tiden (30 point pr. halvår). Og derudover skal de gå til eksamen, de kan ikke udskyde den til et senere tidspunkt. Dumper de, skal de med det samme gå til re-eksamen. Der er ingen fortrydelsesret. Og kommer den studerende mere end 30 point bagud i sin uddannelse, mister han/hun retten til SU.

For at kunne håndtere kravet om fuld studieaktivitet, har vi på KU Science været nødt til at designe fuldt planlagte standard-uddannelsesforløb. Den studerende har stadig nogle valgmuligheder, men valgfriheden bliver begrænset sammenlignet med i dag. Kandidaterne bliver mere ens - og mindre tilpasset de enkelte virksomhedsområder. De standardiserede forløb skal hjælpe de studerende hurtigere igennem studiet, fordi de slipper for at skulle træffe valg hele tiden. Ulempen er dog, at det risikerer at ske på bekostning af den faglige progression og afsøgning af nye veje, ikke mindst for de mest ambitiøse studerende.

Vi får derfor brug for, at I JAere i virksomhederne løbende engagerer jer i, om vi stiller tilpas ambitiøse krav til de studerende. Og vi håber også, at I fortsat vil være med til at bibringe vore JA-spirer den diversificering og specialisering, som begrænses af studiefremdriftsreformen.

Erhvervssamarbejde er fortsat afgørende

I de jordbrugsvidenskabelige uddannelser har erhvervsorienteringen typisk været integreret i hele uddannelsesforløbet. I undervisningen bruges cases og gæsteforelæsere, virksomheder er ekskursionsværter, og studerende skriver ofte specialet hos en virksomhed. Undersøgelser viser, at specialet hyppigt fører til det første job.

Nogle læsere vil huske, at vi 'i gamle dage' havde praktik-år på skovbrugsstudiet, og at agronomerne havde en volontørordning. Praktikåret er for år tilbage blevet afskaffet. Til gengæld kan studerende fra alle KU Science's uddannelser nu komme i ni ugers virksomhedspraktik. Derudover får mange studerende ekstra erfaring gennem relevante studiejob og netværk. Det er faktisk ikke usædvanligt, at de studerende forlænger studiet for netop at kunne dygtiggøre sig sideløbende i et studiejob og udvikle faglige netværk, fx gennem JA eller studenterpolitik - erfaringer, som ofte fører til det første job.

Studiefremdriftsreformens krav om fuld studieaktivitet vil imidlertid begrænse de studerendes muligheder for sideløbende erhvervserfaring. Det er ulogisk, når Kvalitetsudvalget samtidig anbefaler at styrke kandidaternes erhvervsparathed (employability). Inden for de givne rammer er det derfor afgørende, at erhvervskontakten kanaliseres ind i point-givende aktiviteter som virksomhedsprojekt og speciale.

Det leder til to anbefalinger til virksomhederne:

  • Når I udbyder studiejob, så sæt dem på maks. 8-10 timer/uge.
  • Vi håber meget, at I fortsat vil være virksomhedsprojekt-værter og har lyst til at være med til et tættere samarbejde herom fremover. KU Science har netop vedtaget, at projekterne skal afsluttes med en karakter, og dermed vægtes det faglige fokus tungt, sammenlignet med "det at lære at fungere på en arbejdsplads".

Flere job i den private sektor

Regeringen har som sagt bedt 'Kvalitetsudvalget' foreslå, hvordan universitetsuddannelsernes kvalitet kan styrkes. Det rummer en række forskellige emner.

For det første foreslår udvalget i sin første rapport, at der skal være mobilitet på tværs af uddannelser, så bachelorer kan vælge mellem flere kandidatuddannelser. Det er en rigtig goe idé, dels for de studerende, dels fordi sådanne miks fornyr både uddannelsesmiljøet og erhvervet, når studerende stiller spørgsmålstegn ved etableret praksis. Mobilitet kræver undertiden, at en bachelor supplerer med et ekstra fag for at være klædt på til uddannelsesskiftet. Men med Studiefremdriftsreformen er denne mulighed afskaffet, og dermed forhindrer man faktisk lige præcis den mobilitet, som efterspørges.

For det andet foreslår Kvalitetsudvalget, at bachelorer ikke længere skal have retskrav på at læse videre på en kandidatuddannelse, og at der derfor skal optages færre på kandidatniveau end i dag. I tråd med det har ministeren netop udmeldt en dimensioneringsplan, som rammer en række uddannelser, bl.a. landskabsarkitekter. Men når antallet af kandidatpladser mindskes, er det først og fremmest de internationale studerende, der skubbes ud, da de danske bachelorstuderende har retskrav på at få en kandidatuddannelse. Og det er stik imod Kvalitetsudvalgets anbefalinger om også at styrke internationaliseringen. Internationalisering kendetegner i øvrigt også de jordbrugsvidenskabelige uddannelser - med fem decideret internationale uddannelsessamarbejder og derudover en pæn andel internationale studerende på de øvrige kandidatuddannelser. Derimod må det forventes, at Studiefremdriftsreformen begrænser de danske studerendes udrejsetrang, fordi de risikerer at komme bagud og dermed miste SU.

For det tredje anbefaler udvalget, at flere akademikere skal ansættes i den private sektor. Er privatsektorens kompetencebehov anderledes end i den offentlige sektor, så vi skal tage højde for det i undervisningen? Jeg spurgte et af KU Science's aftagerpaneler, og det klare svar var nej. Der er måske nok behov for forretningsforståelse, men grundlæggende har både private og offentlige organisationer brug for fagligt dygtige JAere med den tværfaglige indsigt i både natur- og samfundsvidenskab - fx er det jo den samme lovgivning, de skal navigere i.

Kære færdiguddannede JAere - de studerende har brug for jeres engagement!