Miljøfokus gavner ikke konkurrenceevne – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IFRO > IFRO-forskere mener > Debatindlæg 2014 > Miljøfokus gavner ikke...

17. oktober 2014

Miljøfokus gavner ikke konkurrenceevne

Af Henrik Zobbe, institutleder, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet

(Trykt 17. oktober 2014 i LandbrugsAvisen - klummen På Spidsen)

Fødevareminister Dan Jørgensen vil styrke det, han kalder samfundets indflydelse på tre af de såkaldte Landbrugsfonde. De tre fonde, der er tale om, udbetaler årligt omkring 250 millioner kr. til landbrugsudviklingsprojekter. Fondene bestyres af en bestyrelse, hvor landbruget i dag sidder med den afgørende stemme i forhold til, hvordan midlerne fordeles.

Hvis Dan Jørgensen kommer igennem med sit forslag, vil det være sådan, at ministeren fremadrettet udpeger formanden, der dermed kommer til at sidde med den afgørende stemme og indflydelse. Dan Jørgensens forslag vil også have den konsekvens, at administrationen af fondene vil blive flyttet fra landbruget til Fødevareministeriet. Landbruget har meldt klart ud, at forslaget vil true landbrugets konkurrenceevne fremadrettet, idet de projekter, der støttes i øjeblikket, primært fokuserer på produktivitet og konkurrenceevne.

Ministerens motivation for forslaget er, at temaer som dyrevelfærd, miljø og natur skal tænkes mere målrettet ind i de konkrete udviklingsprojekter, der fremover skal støttes. Dan Jørgensen har ofte fremført argumentet om, at forbedringer af landbrugets konkurrenceevne skal gå hånd i hånd med forbedringer af dyrevelfærd, miljø og natur. Hvis erhvervet presses på disse parametre, vil erhvervet på sigt udvikles, så det både lever op til stramme nationale krav, og den fremadrettede konkurrenceevne bevares og måske endda styrkes.

Inden for økonomi kaldes dette for Porter-Linde-hypotesen, hvor den grundlæggende idé er, at vidtgående miljøkrav til et lands virksomheder kan resultere i fordele for de involverede industrier og virksomheder, og på lidt længere sigt gavne landet. Mekanismen er ”first mover”-effekten, hvor virksomheder bliver presset til at være innovative, udvikle konkurrencedygtige varer og teknologier og dermed forbedrer produktiviteten mere end virksomheder, der ikke udsættes for dette pres. Disse virksomheder vil stå stærkere, når der kommer efterspørgsel efter mindre miljøbelastende varer og efterspørgsel efter renere teknologier.

Der er gennemført en række empiriske analyser af holdbarheden af Porte-Linde-hypotesen. De overordnede konklusioner er, at det, med få undtagelser, har en negativ indflydelse på virksomhedens produktivitet at være first mover. Forskning og udvikling har isoleret set en positiv virkning på produktiviteten. Dette er dog ikke nok til at opveje presset og de strammere kravs negative virkninger af produktiviteten.