Der er værdier i luften – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IFRO > IFRO-forskere mener > Der er værdier i luften

17. februar 2017

Der er værdier i luften

Af lektor Mickey Gjerris, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet

(Publiceret 17. februar 2017 i LandbrugsAvisen)

Ofte er diskussioner om forholdet mellem mennesker og dyr ophedede, og påstande om »grusomme« landmænd og café latte drikkende byboere, der intet har fattet, flyver gennem luften. Ofte ser vi vores egen holdning som »den sunde fornuft« og de andres som udtryk for »uvidenhed«. Fik vi blik for, at der snarere er tale om en etisk uenighed, kunne det måske føre til, at vi blev klogere i stedet for blot at råbe højere og højere ad hinanden.

Et helt grundlæggende skel går mellem dem, der mener, at mennesket har en ret til at anvende dyr til deres egne formål, og dem, der mener, at selvom mennesket har magten til at gøre dyret til en »tjener«, følger deraf ingen ret. Mellempositionen er der, hvor man fastholder, at dyr har interesser, som skal beskyttes, men at menneskets interesser undertiden kan være så tungtvejende, at det kan retfærdiggøre, at mennesket reducerer dyret til et middel for sine egne formål.

Tilladt at påføre dyr lidelse

På forsøgsdyrsområdet viser lovgivningen, at man netop skelner mellem en berettiget og uberettiget brug af dyrene. Her er der krav om relevans for at kunne få en tilladelse fra forsøgsdyrstilsynet. Inden for de enkelte forsøg er der så krav om, hvor meget lidelse man kan udsætte dyrene for, og hvordan man skal søge at mindske belastningen af dem. Men først skal man vise relevansen af det påtænkte forsøg. Derfor er det tilladt at påføre dyr lidelse for at blive klogere på, hvordan vi kan behandle kræftsygdomme, men ikke tilladt at teste ny kosmetik.

Diskussionen på produktionsdyrsområdet står i yderpunkterne mellem dem, der helt afviser, at vi har behov for produktionsdyr, og dem, der mener, at vi ikke kan klare os uden. Diskussionen kan så handle om økonomi, ernæring, bæredygtighed, tradition mm. I stigende grad kommer husdyrproduktionen under pres i disse diskussioner, fordi mere og mere forskning peger i retning af, at det hverken sundhedsmæssigt eller miljømæssigt (herunder klima) er forsvarligt at have så stort et forbrug af animalske produkter, som vi har i dag. Men det er værd at bemærke, at de negative konsekvenser af den animalske produktion og forbruget af kød, æg og mælkeprodukter i høj grad afhænger af produktionsform og forbrugets form og størrelse. At slå alt over én kam giver ikke megen mening.

Dyrevelfærd for produktionsdyr

Endelig er der den diskussion, hvor begge parter accepterer, at mennesker kan bruge dyr til deres egne formål, men hvor der uenighed om, hvilke rammer det skal ske indenfor. For produktionsdyrenes handler diskussionen i høj grad om dyrevelfærd. Under hvilke forhold skal dyrene leve, for at produktionen kan accepteres. Her støder forskellige syn på, hvad dyrevelfærd egentlig er, sammen. Diskussionen kan genfindes i dyrevelfærdsforskningen, hvor der også er forskellige syn på den sag. For nogle er dyrevelfærd fravær af sygdom og smerte, god tilvækst og en rolig produktion, imens andre mener, at dyrevelfærd handler om dyrets muligheder for at udfolde sin iboende adfærd og have adgang til udearealer. Herunder kommer diskussioner om eksempelvis pattegrisedødelighed, halekupering og kastrering. Den ene fløj ser det som beklagelige nødvendigheder (i hvert fald for nu), imens den anden fløj finder forholdene helt uacceptable og ønsker produktionsforholdene ændret, så det ikke er nødvendigt eksempelvis at halekupere grisene for at minimere halebidning. Under dette skjuler sig ofte også en uenighed om, hvor vigtig produktionen er for mennesker. Er kød et behov eller en præference? Er de penge, som produktionen indbringer, en god nok grund til at udsætte dyrene for det, som de udsættes for?

Både godt og skidt argument

Og så står vi der med hver vores værdier og derfor en forskellig holdning til, hvilke vilkår vi skal tilbyde dyrene, og om vi overhovedet har etisk ret til at anvende dem til det, vi gør. Men uanset, om man vender sig helt mod anvendelsen af dyr i landbruget, eller om man mener, at dyrene skal tilbydes langt bedre vilkår i dag, fordi man har et syn på velfærd, der er markant anderledes end det, som præger produktionen i dag, kan man være sikker på at blive mødt med argumentet: »Men vi gør det allerede bedre end de andre, og hvis vi ændrer produktionen/holder op med at producere, rykker produktionen blot hen til steder, hvor dyrene har det værre.«

Det er på én gang et godt og et skidt argument. Godt, fordi det afspejler den globaliserede markedsøkonomis realiteter. Skidt, fordi man undslår sig for positivt at begrunde, hvorfor man kan tillade sig det, som man gør, og blot peger på, at andre er værre end en selv. Og skidt, fordi man ikke medtænker muligheden for, at det, at nogle går foran, kan inspirere og presse andre til at gå med.

Det er ikke nemt, men ét er sikkert. I jo højere grad vi erkender, at diskussionerne om mennesker og dyr handler om værdier, og at konsekvenserne af forskellige strategier ikke er så nemme at forudsige, som vi ofte lader som om, des bedre diskussion får vi.