Et det et forsøg på at erklære Aarhus for Udkantsdanmark? – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IFRO > IFRO-forskere mener > Er det et forsøg på

22. januar 2016

Et det et forsøg på at erklære Aarhus for Udkantsdanmark?

Af Christian Lund, professor, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet

(Publiceret på Jyllands-Posten.dk den 22. januar 2016)

Diis flytter til Aarhus. Aarhus Universitet ligger i Emdrup, Aalborg Universitet ligger i Københavns Sydhavn, og Jysk ligger over det hele. Intet er længere, som da farmor var dreng.

Men mens lokaliseringen af jyske universiteter og sengetøj er drevet af et liberalt rationale om at rekruttere studerende og servicere kunder, så er rationalet bag relokaliseringen af Diis vanskeligere at få øje på.

Er det et forsøg på at erklære Aarhus for Udkantsdanmark med behov for statsstøtte? Er det en måde at skrue ned for kritiske stemmer fra en udenrigstænketank? Er det et plaster på såret efter kommunalreformen, der satte fart på lukningen af institutioner i provinsen? Eller er det et sonoffer, som udenrigsministeren må bringe som en del af et internt regnskab i regeringspartiet? Alle mulige hjemmestrikkede forklaringer florerer, men jeg har vanskeligt ved at tro på nogen af dem

Ingen af disse ”rationaler” burde kunne trumfe det fornuftige i, at udenrigspolitisk forskningsinstitution og tænketank med mange – rigtigt mange – offentlige arrangementer, der inddrager ambassader og udenlandske besøgende, ligger i København. Mange andre – fra Diis selv til en håndfuld tidligere udenrigsministre – har peget på dette, og jeg tror, at alle i virkeligheden kan se det fornuftige i det.

Og det er måske netop her, hunden ligger begravet: Fornuft er ikke et godt argument i denne sammenhæng. Det virker som en lidt tilfældig beslutning, og når man nu har besluttet noget, må man forklæde det som rimelighed og forsvare denne vilkårlighed til det sidste. Venstrepolitikere fra andet geled sendes i byen for at argumentere mod bedrevidende, og de øvrige partier er bange for at virke københavnerchauvinistiske (eller fornuftige), så ingen synes at have mod til at sige, ”det var måske en ufornuftig beslutning – lad os lige tænke os om”.

Enzensberger skrev engang om ”tilbagetogets helte” om de politikere, der turde omgøre og afvikle ufornuftige beslutninger i stedet for dumstædigt at holde fast. Her er en mulighed for at udvise lidt heltemod.