Landbrugets rammevilkår på godt og ondt – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IFRO > IFRO-forskere mener > Landbrugets rammevilkå...

03. juni 2016

Landbrugets rammevilkår på godt og ondt

Af konstitueret institutleder Per Svejstrup Hansen og lektor Jesper Sølver Schou, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet

(Trykt i LandbrugsAvisen den 3. juni 2016)

I Danmark findes en lang række rammevilkår, der har positive konsekvenser for landbrugets produktionsmuligheder

I forbindelse med landbrugets aktuelle økonomiske krise, fremføres det fra erhvervet, at det er nødvendigt at lempe rammevilkårene for at få erhvervet på fode igen. Fra et samfundsøkonomisk synspunkt er dette helt forkert!

Med mindre man har et ultra-liberalt »laissez-faire« ståsted, er rammevilkår helt berettigede – også set fra en økonomisk synsvinkel. Faktisk er rammevilkår ikke bare berettigede. De er også nødvendige for at sikre samfundsmæssig effciens, hvis producenten af en given vare ikke tager højde for de negative følgevirkninger for andre personer af sin produktion. Sådanne negative følgevirkninger er eksempelvis påvirkninger af miljø og klima. Det er klart, at det erhverv, der reguleres, vil finde det begrænsende, og de vil isoleret set kunne opleve et mindre overskud end i situationen uden regulering. Men for samfundet som helhed vil det være en gevinst, og at undlade at sætte rammevilkår vil ikke være samfundsmæssigt hensigtsmæssigt. Rammevilkårene er det omgivende samfunds måde at tilkendegive almenvellets præferencer på. Med andre ord sikrer rammevilkårene, at ens handlinger foregår på en måde, så de ikke – tilsigtet eller utilsigtet – fører til for store ulemper for andre. Fuldstændig på samme måde som færdselsloven regulerer vores ageren i trafikken og lokalplaner sætter rammer for byggeri og erhverv mv.

"Rammevilkårene er det omgivende samfunds måde at tilkendegive almenvellets præferencer på

Per Svejstrup Hansen og
Jesper Sølver Schou

Et grundvilkår for alle

Rammevilkår er således et grundvilkår for alle, og fra et samfundsøkonomisk synspunkt er det ønskeligt, at de, som står for produktionen, også er de, som til enhver tid kan få det bedste økonomiske udkomme givet de gældende rammevilkår. Så kan en landmand over en længere årrække ikke tilpasse sine aktiviteter, så han tjener penge under de givne rammevilkår, er det bedst for alle, at han lader andre komme til. Faktisk viser Landbrugsbarometer-analysen, som Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på KU udarbejdede sidste år, at selv om mange danske landmænd er dygtige, er der faktisk plads til forbedring inden for de gældende rammevilkår - også når man sammenligner med landmænd i andre lande. Analysen peger bl.a. på, at indtjeningen kan forbedres igennem bedre planlægning og driftsledelse.

Positive konsekvenser

Det er også væsentligt at holde sig for øje, at rammevilkår påvirker udfoldelsesmulighederne for et erhverv som landbruget både positivt og negativt. I debatten hører man ganske meget om miljøregler og andet, som opleves begrænsende for landbruget. Men i Danmark findes en lang række rammevilkår, der har positive konsekvenser for landbrugets produktionsmuligheder. Eksempelvis spiller de høje veterinære standarder en væsentlig rolle for Danmarks stærke position på verdensmarkedet for svin og mælk. Således er svineeksporten til bl.a. Kina hjulpet væsentligt på vej af vores høje veterinære standarder, som er skabt i samarbejde mellem forskning, myndigheder og erhvervet.

I et demokrati som det danske, er det i sidste ende politikernes fortolkning af befolkningens ønsker, som afgør hvilke rammevilkår, der skal gælde for de forskellige sektorer. Ligeledes er det også et politisk spørgsmål, hvem der skal bære omkostningerne ved nye rammevilkår, eksempelvis i form af initiativer over for landbruget til styrkelse af biodiversiteten eller forbedring af vandmiljøet. Her er det værd at bemærke, at der i forbindelse med Landbrugspakken er lavet en væsentlig drejning. Der er således indført et omvendt »forurener betaler princip«, hvor hensigten er, at landbruget kompenseres krone-for-krone for alle de initiativer, som skal føre til opnåelse af målene i Vandrammedirektivet. Samtidig er en stor del af indsatsen udskudt til efter 2021. Begge dele er sket netop for at tilgodese landbrugets interesser.