Økologiske varer er dyrere, men er det dyrere at være en økologisk forbruger? – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IFRO > IFRO-forskere mener > Økologiske varer er dy...

26. juni 2017

Økologiske varer er dyrere, men er det dyrere at være en økologisk forbruger?

Af Tove Christensen, Sigrid Denver og Jonas Nordström, lektorer i økonomi på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

(Publiceret i Økologi & Erhverv 26. maj 2017)

Udover at putte flere økologiske varer, som klart er dyrere, i kurven, så adskiller økologiske forbrugere sig også bl.a. ved typisk at være københavnere, købe ind i dyrere butikker og bo i mindre husstande – alt sammen noget der også påvirker fødevareudgifterne.

Danskerne er endnu engang kåret til verdensmestre i økologisk forbrug. Rigtig mange danskere er altså positivt stemte over for økologi. Samtidig er der også mange forbrugere, der ofte vælger de økologiske produkter fra. Det hyppigst anvendte argument for at fravælge økologi er, at de økologiske varer er dyrere end de konventionelle, selvom prisen synes at betyde mindre end før.

Det er kun sparsomt undersøgt, hvad økologisk forbrug faktisk betyder for fødevareudgifterne for private husstande. Derfor har et nyligt gennemført studie på Københavns Universitet haft som overordnet formål at undersøge sammenhængen mellem det økologiske forbrug og de samlede fødevareudgifter for danske forbrugere (se figur).

Overordnet set er der sket en stigning i den andel af de samlede fødevareudgifter, der blev anvendt på økologiske varianter (ofte kaldet den økologiske budgetandel) fra 6,3 pct. i 2006 til 8,7 pct. i 2014. Disse gennemsnitstal dækker over store variationer i husstandenes økologiforbrug. Derfor blev husstandene inddelt i fem forbrugersegmenter fra ikke-forbrugere, der har en økologisk budgetandel på 0, til superforbrugere med en økologisk budgetandel over 20 pct. I 2014 kunne 13 pct. af husstandene karakteriseres som superforbrugere. De havde i gennemsnit en økologisk budgetandel på 35 pct. og stod for godt 50 pct. af det samlede økologiske salg.

Udviklingen i de fem forbrugersegmenter afspejler, at der er kommet flere forbrugere i de tre grupper, der har et økologiforbrug omkring eller over gennemsnittet (dvs. medium-, heavy- og superforbrugere). Modsat er der sket et fald i andelen af forbrugere, der karakteriseres som light- eller ikke-forbrugere.

Samlet set var de gennemsnitlige fødevareudgifter pr. husstand stort set ens for de fire forbrugersegmenter, der køber økologi. Forbrugersegmenterne adskiller sig dog på en række andre punkter end størrelsen af deres økologiske budgetandele, som kan forventes at trække fødevareudgifterne i forskellige retninger.

Udover at købe mere økologi har de ofte højere indkomster, hvilket typisk medfører højere fødevareudgifter. Endvidere bor de typisk i mindre husstande, hvilket ifølge tidligere undersøgelser typisk mindsker de totale fødevareomkostninger.

Udbuddet og omsætning af økologiske varer er de senere år steget i de bløde discountbutikker. I forventning om, at denne udvikling kunne have betydning for fødevareudgifterne for økologiske forbrugere, blev oplysninger om indkøbssted, som noget nyt, inddraget i analysen. Der viste sig en klar tendens til, at heavy- og superforbrugere oftere køber ind i dyrere butikker.

Som forventet var prisniveauet for økologiske varer højere i supermarkedskæderne med høje økologiske andele end i bløde discountbutikker. Men lidt overraskende var der ikke systematiske forskelle mellem de to butikstyper i de procentvise merpriser for økologiske varer i forhold til konventionelle varer. Det betyder, at det samlet set var billigere at købe økologiske varer i en blød discountbutik end i et supermarked.

Derimod var incitamentet til at købe økologisk - baseret på betydningen af de relative priser - meget ens for de to typer butikker. I analysen af, hvordan de årlige fødevare-udgifter afhang af økologiforbruget, blev der derfor korrigeret for faktorer som bl.a. husstandsstørrelse, indkomst, foretrukne indkøbssted og hvor mange indkøb, der blev rapporteret. Meromkostninger for superforbrugere blev estimeret til ca. 8-14 pct. alene på grund af deres økologiforbrug i forhold til light-forbrugere. Heavy-forbrugere havde meromkostninger på ca. 3-7 pct., mens mediumforbrugere havde meromkost-ninger på 0-2 pct. og dermed stort set samme fødevareudgifter som en light-forbruger.

Så ja, analysen tydede på, at det var lidt dyrere at være en økologisk forbruger. Herudover blev der fundet systematiske forskelle på forbrugersegmenterne, som viste, at butiksvalg, husstandsstørrelse og bopælskommune også havde betydning for segmenternes fødevareudgifter.