Vinderprojekt gør studerende til konsulenter i klimatilpasning

FOTO: NIRAS / Fra venstre mod højre: James, Maria, Kirstine og Frederik hos NIRAS. 

Fire studerende mødes for første gang. De læser ikke samme fag, men nu er de på samme kursus. På kurset tager de en personlighedstest, der viser, at de fire studerende er fire forskellige personlighedstyper. Nogle uger senere står de studerende med et vinderprojekt og måske fælles fremtidsplaner.

De fire studerende er Maria Nygård Thomsen, Kirstine Frandsen, Frederik Møller og James Rawles. Kurset er Introduction to Consultancy, hvor Nina Fynbo Riis fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi og Allan J. Christensen fra NIRAS underviser og i samarbejde med Københavns Kommune giver de kandidatstuderende en forsmag på, hvad konsulentarbejde kan være.

De studerende fik stillet en opgave: Hvordan får man private land- og bygningsejere til at investere i klimatilpasning? Kursets deltagere blev inddelt i grupper på tværs af fag, og hver gruppe skulle fremlægge deres bud på en løsning.

Troede ikke det var et vinderprojekt

"Vi troede ikke, at vi ville vinde," fortæller Maria, "De andres præsentationer var meget flotte. Det hele så meget "flashy" ud." Resten af gruppen samtykker. James fortæller, at de fleste andre havde løst opgaven ved at lave kommunikationsplaner. "Vi lavede noget helt andet," siger han.
Det var netop deres anden tilgang til emnet, der sikrede gruppen førstepladsen.

Stakeholder-analyse viste vejen

Gruppen lavede en indledende stakeholder-analyse, der viste, at private forsikringsselskaber måtte have en stor økonomisk interesse i klimatilpasning. "Det var egentligt ret simpelt," forklarer Frederik. Gruppen har lavet en model, der synliggør det økonomiske incitament, som de ser ligge til baggrund for, at forsikringsselskaber burde investere i klimatilpasning. "Modellen viser, hvordan pengene forbliver selskabet og kunderne imellem, og hvordan investeringerne kommer begge parter til gode," forklarer James entusiastisk. På den måde sker klimatilpasningen uafhængigt af offentlige milder.

Ikke baseret på holdningsændringer

Dommerpanelet, der bestod af repræsentanter fra Københavns Kommune, NIRAS og Københavns Universitet, roste gruppen for at have tænkt anderledes. Gruppen skilte sig positivt ud ved at præsentationen var understøttet af økonomiske modeller og ikke var fokuseret på holdningsændringer hos det private. Dommerpanelet lagde vægt på, at løsningen derfor var lige til at gå til, og at man som modtager ikke følte sig talt ned til. Gruppen blev opfordret til at holde sammen, og de har allerede præsenteret deres projekt for flere interessenter.

Praktisk erfaring skærper profilen

Alle i gruppen er enige om, at kurset var godt for dem. Gruppen fortæller, at øvelsen med at skulle anvende sin faglighed i praksis var udfordrende og spændende - og at det gjorde dem kloge på, hvad de med deres særlige profiler kan tilbyde. Der er ikke nogen i gruppen, der mener, at universitetet bør gøre mere for at facilitere deres fortsatte kontakt med erhvervslivet. De lægger vægt på, at de nu gør tingene i deres eget tempo. Det hjælper dog, at NIRAS i form af direktør for informatik og underviser på kurset, Allan J. Christensen, fortsat har kontakt med gruppen.

Pizzamøder sikrer fortsat samarbejde

Maria, Kirstine, Frederik og James mødes stadig jævnligt, selvom kurset er slut. "Vi mødes til uformelle pizza-møder," fortæller Kirstine. Ingen i gruppen er sikre på, at de ville være fortsat med at mødes, hvis de ikke havde vundet. "Men det er rart med en grund til at mødes, " siger Kirstine, "for det er hyggeligt, og vi arbejder godt sammen." Resten af gruppen erklærer sig hurtigt enige. De fire forskellige personlighedstyper har vist sig at være en vinderformel. Men hvad byder fremtiden på? Skal de studerende starte fælles virksomhed, før de får kandidatbeviset i hånden? - Det afviser gruppen. "Vi har lært, at vi ikke har erfaring og netværk nok til det på nuværende tidspunkt," fortæller Frederik. James forklarer, at de har fået det gode råd, at de kan samle erfaring i nogle år, mens de fortsat mødes - og så kan det være, at der skal startes en virksomhed om fem års tid.