30. juni 2020

Dansk import af soja og palmeolie udleder knap 7 millioner tons CO2 om året

AFSKOVNING

En ny rapport lavet af forskere fra Københavns Universitet viser, at den danske import af sojaskrå og palmeolie hvert år udleder 7 millioner tons CO2. Til sammenligning udleder det samlede danske landbrug 12 millioner tons CO2. Afskovningsfri import, større sporbarhed og fælles EU-politik kan reducere CO2-udledningerne.

Afskovet soja-mark
Afskovning til sojamarker i Amazonas, Brasilien. Foto: Getty

Dyrefoder, fødevareproduktion, kosmetik. Listen over hvad sojaskrå og palmeolie bliver brugt til i landbruget og industrien er lang. I en ny rapport lavet for Miljø- og Fødevareministeriet har forskere fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet undersøgt udledninger af drivhusgasser forbundet med Danmarks import af sojaskrå og palmeolie.

Rapporten viser, at Danmarks årlige import af ca. 1,6 millioner tons sojaskrå og 160.000 tons palmeolie samlet set udleder 7 millioner tons CO2. Til sammenligning udleder det samlede danske landbrug hvert år 12 millioner tons CO2.

”Det er særligt soja og palmeolieproduktionen i Sydamerika og Indonesien, som er forbundet med ændringer i en række skov- og naturområder. Man rydder simpelthen skov for at kunne plante soja, hvilket leder til udledning af store mængde drivhusgasser,” siger lektor Aske Skovmand Bosselmann, som står bag rapporten.

Afskovningsfri import reducerer Danmarks udledning, men ikke den globale

Forskeren har også undersøgt hvilke muligheder Danmark har for at reducere CO2-udledningerne ved importen af soja og palmeolie og hvilke effekter en produktion, hvor man ikke rydder skove og naturområder vil have på Danmarks udledning af drivhusgasser.

”Man kan godt konkludere, at Danmarks klimaaftryk vil falde gevaldigt, hvis vi kun importer garanteret afskovningsfri soja og palmeolie,” siger Aske Skovmans Bosselmann og henviser til rapporten, hvor reduktionen i drivhusgasser beregnes til op mod 4 millioner tons, hvis vi kun importerer afskovningsfrit.

Forskeren påpeger dog, at lande i Sydamerika og Indonesien i dag tillader lovlig afskovning og ikke implementerer lovgivningen tilstrækkeligt med hensyn til den ulovlige afskovning. Det kan derfor være vanskeligt at sikre sig, at produktionen lever op til forskellige lovkrav. Samtidig er der en risiko for, at et ændret dansk forbrug til en afskovningsfri produktion vil flytte problemet.

”Selvom Danmark rykker lidt ved efterspørgslen og fremover kun vil bruge certificeret afskovningsfri soja og palmeolie, vil eksporten af de konventionelle råvarer formentligt gå til andre lande eller et større hjemmemarked i de producerede lande. Så det er godt for vores aftryk, men globalt set vil påvirkningen  være marginal,” siger Aske Skovmand Bosselmann.

Fælles EU-politik og større sporbarhed er vejen frem

Blandt de danske importører og aktører på området kan det dog alligevel være nødvendigt at forholde sig til problemet, da bæredygtighed er blevet et konkurrenceparameter og indgår i især større virksomheders årlige rapporteringer.

”Eksempelvis skal virksomheder, der rapporterer deres ’aftryk’ i såkaldte bæredygtighedsrapporter også inkludere negative effekter på miljøet blandt leverandører, også i udlandet. Det giver øget incitament til at stille højere krav til leverandørernes produktion,” siger Aske Skovmand Bosselmann.

Forskeren vurderer, at det, der vil have den største effekt på klimabelastningen fra soja og palmeolieproduktion, er en fælles EU-indkøbspolitik på området blandt private og offentlige aktører i europæiske lande samt en langt større kontrol af sporbarhed i produkterne. 

”Man taler også ansvarlig soja og palmeolieproduktion i Frankrig og Tyskland, men der er nogle, som skal være ’first movers’, og vise vejen for en fælles politik på EU-plan,” siger forskeren.

Emner