Landmænd kan skære 25 % af deres udgifter til kvælstof – Københavns Universitet

IFRO > Aktuelt > Aktuelt 2018 > Landmænd kan skære 25 ...

31. oktober 2018

Landmænd kan skære 25 % af deres udgifter til kvælstof

Kvælstof

En ny dansk metode til at kortlægge marker kan reducere udledningen af kvælstof og samtidig blive en økonomisk gevinst for mange landmænd. Det er målet med et nyt stort innovationsprojekt, som bl.a. Københavns Universitet deltager i.

Hvordan sikrer vi, at landmændene har gode produktionsvilkår samtidig med, at Danmark lever op til EU-kravene om at reducere sin udledning af kvælstof i vandmiljøet frem mod 2027? Den løsning arbejder et hold af forskere fra bl.a. GEUS, Aarhus Universitet og Københavns Universitet på. Forsknings- og innovationsprojektet hedder MapField og er støttet af Innovationsfonden med 18,9 millioner kroner.

Når en landmand gøder sine afgrøder, tilføres der mere kvælstof end planterne kan optage. Det overskydende kvælstof bliver udvasket fra marken – noget af det omdannes naturligt gennem geokemiske processer, mens resten ender i vores vandmiljø.

Forskerne i MapField-projektet har udviklet en teknologi, der med få meters nøjagtighed kan kortlægge, hvor meget kvælstof, der omdannes naturligt i en bestemt mark, og hvor meget der ender i vandmiljøet. Undergrundens evne til at tilbageholde og omdanne kvælstof – den såkaldte retention - kan være forskellig fra areal til areal. Men i dag findes der ikke et detaljeret overblik over de enkelte arealers evne til dette.

”MapField kortlægger undergrunden i de enkelte marker, så man kan se præcis hvor i jorden, at kvælstoffet forsvinder. I dag kan man kun se det for 1.500 hektar store områder, men inden for de 1.500 hektar kan der jo være alle mulige variationer. Med MapField kan vi zoome ind på en enkelt hektar,” forklarer lektor Brian H. Jacobsen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

Projektet danner det faglige grundlag for at indføre den målrettede kvælstofregulering i landbruget, som Folketinget har vedtaget.

Mapfield skal om godt tre år ende ud som et produkt, der kan rekvireres både af kommuner, landmænd og Miljøstyrelsen – og evt. også af andre lande, der også ønsker en mere detaljeret kortlægning og målrettet regulering.

Der er penge i at målrette kvælstoffet

Og med et mere præcist kendskab til undergrunden i markerne kan man målrette sin gødskning meget bedre, forklarer Brian H. Jacobsen:

”Hvis du finder ud af præcis, hvor på din jord, at din kvælstof siver ud, og hvor den ikke gør, kan du som landmand målrette din brug af kvælstof mere effektivt. Og så kan du placere virkemidlerne der, hvor du ved, de virker og måske nøjes med fx at lægge efterafgrøder i fem hektar i stedet for i otte. I så fald viser analyserne, at nogle landmænd kan spare op mod 20-25 % af deres omkostninger i forhold til i dag.”

Dermed kan man både reducere mængden af kvælstof i vores vandmiljø og samtidig spare penge.

”I debatten bliver det ofte stillet sådan op, at det enten er miljøet, der får gevinsten, eller landmanden. Vores udgangspunkt er, at det både skal være billigere for landmanden samtidig med, at miljøet får det bedre,” siger Brian H. Jacobsen.

Han understreger dog, at det ikke vil være alle landmænd, som vil få lige stor gavn af MapField-metoden. Jo større variation i retentionen der er, jo større gevinst opnås der med målretningen.