2. august 2019

Colombia søger dansk hjælp til at udvikle andelsselskaber i agro- og fødevareindustri

Andelsselskaber

Dansk-colombiansk erfaringsudveksling og videndeling afsøger mulighederne for, at den danske andelstanke og gode erfaring med samarbejde kan overføres til Colombia.

Bogotá, hovedstad i Colombia. (Foto: Pixabay)
Bogotá, hovedstad i Colombia. (Foto: Pixabay)

Colombia er ved at blive genoprejst efter mange års væbnet konflikt med guerillabevægelsen FARC. Landbruget og hele fødevaresektoren har haft det hårdt, og samarbejdet mellem landbruget og tilknyttede erhverv har lagt i ruiner. Derfor har man fra colombiansk side bedt IFRO (Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi) ved Købehavns Universitet om hjælp til at udvikle andelsselskaber og samarbejde i landbruget og fødevareindustrien. Det er der flere gode grunde til.

Andelsselskaber skal bane vejen for mere sammenhængskraft og fællesskab

Et styrket samarbejde og bedre andelsselskaber kan bidrage til at genopbygge den sammenhængskraft i befolkningen, som den væbnede konflikt har ødelagt. Der er brug for mere fællesskabsfølelse og nogle fælles projekter. Der er mange små landbrug, som efterspørger udvikling og ikke mindst adgang til rådgivning, kredit og markeder. Dertil kommer, at landmandsejede andelsselskaber kan styrke landbefolkningen og sikre en bedre forsyningskæde helt frem til forbrugerne. Andelsselskaber kan give de små landbrug en stærkere position over for de relativt store fødevarevirksomheder, som dominerer i dag.

Ambitionerne er klare, men udfordringerne er tilsvarende store. Colombia er stadig præget af intern uro, korruption og en betydelig illegal økonomi. Cirka 48 procent af den colombianske økonomi er illegal. Evnen og lysten til at samarbejde er lille, fordi befolkningen gennem mange år har været vant til at skulle beskytte sig selv og ikke kunnet tro på andre. Andelssamarbejde er i vid udstrækning baseret på netop tillid, troværdighed og samarbejde, så derfor skal der næsten ske en mentalitetsændring, hvis etablering og styrkelse af andelsselskaber i Colombia skal lykkes.

Der er ganske vist indgået en fredsaftale med FARC, men det tager tid dels at få aftalen til at virke i praksis, dels at hele sårene efter årtiers væbnet konflikt. Colombia er det land i Sydamerika med den næststørste indkomstulighed. Også landbrugsjorden er meget ulige fordelt, mange bønder ejer ikke noget jord, og det er heller ikke just gavnligt for landbrugssektorens udvikling.

Dansk besøg skal realitetstjekke potentialet for at overføre danske erfaringer

Vækstrådgiveren ved den danske ambassade i Bogotá, en række lokale erhvervsfolk og Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) ved Københavns Universitet, har besøgt en række colombianske agro- og fødevarevirksomheder, landmænd, organisationer, forskningsinstitutioner og andelsselskaber. Der er meget stor respekt for den danske andelssektor og for de resultater, som er opnået i Danmark. Derfor er det også klart, at man gerne vil lære noget om de danske erfaringer – og særligt, om de kan overføres til Colombia.

Besøget blev afsluttet med to halvdagsmøder, hvor resultaterne af turen samt forslag og anbefalinger blev præsenteret for de colombianske værter. Udgangspunktet er, at på den ene side er de colombianske betingelser meget forskellige fra de danske, men på den anden sider er der på flere måder tale om identiske udfordringer: Værdikæden fra landmand til forbruger skal styrkes, markederne skal fungere og være effektive, og landmænd kan styrke deres position ved at deltage i andelssamarbejde. Her kan de danske erfaringer overføres. Også danske andelsselskabers klare fokus på forretning og indtjening – på både kort og langt sigt – bliver taget til efterretning og bliver anerkendt i Colombia. Forhold som tillid, strategisk planlægning, internationalisering, international konkurrenceevne og strukturtilpasning i andelssektoren – efter dansk forbillede – bliver også accepteret som vigtige parametre i udviklingen af den colombianske fødevaresektor.

Colombianerne vil gerne producere mere svinekød. Mange forudsætninger er også til stede, for det relativt stabile klima gør investeringer i svinestalde meget begrænsede, og arbejdsomkostningerne er små. Denne fordel ødelægges dog af dårlig organisering, små enheder og manglende sammenhæng i værdikæden fra jord til bord. Manglende adgang til kapital begrænser også udviklingen af landbrugssektoren.

Colombianerne vil gerne producere mere svinekød. Mange forudsætninger er også til stede, for det relativt stabile klima gør investeringer i svinestalde meget begrænsede, og arbejdsomkostningerne er små. Denne fordel ødelægges dog af dårlig organisering, små enheder og manglende sammenhæng i værdikæden fra jord til bord. Manglende adgang til kapital begrænser også udviklingen af landbrugssektoren. (Foto: Henning Otte Hansen)

Næste skridt: Colombiansk besøg i Danmark

17 udvalgte nøglepersoner fra Colombia besøger Københavns Universitet i oktober 2019, hvor de skal deltage i et skræddersyet to-ugers kursus om netop andelssleskaber og andelsledelse. Her bliver der fulgt op på den danske besøg i Colombia, og colombianerne får mulighed for at se nærmere på de danske andelserfaringer i landbrugs- og fødevaresektoren i både teori og praksis.

Der er lagt op til et længerevarende samarbejde, hvor også andelsforskere fra universitetet i Bogotá deltager. Danida, den danske ambassade i Bogotá og organisationen Porkcolombia bidrager også aktivt i at udvikle samarbejdet.

Der findes relativt avancerede slagterier i Colombia, men de har det tit svært på grund af usikre tilførsler af dyr til slagtninger samt ulige konkurrence fra illegale slagterier, som ikke overholder regler vedrørende sundhed, hygiejne, kølekæde og dyrevelfærd. Slagteriet her har netop investeret i et moderne anlæg, men lider netop under illegal konkurrence samt manglende forbrugerbetaling for den højere sundhed.

Der findes relativt avancerede slagterier i Colombia, men de har det tit svært på grund af usikre tilførsler af dyr til slagtninger samt ulige konkurrence fra illegale slagterier, som ikke overholder regler vedrørende sundhed, hygiejne, kølekæde og dyrevelfærd. Slagteriet her har netop investeret i et moderne anlæg, men lider netop under illegal konkurrence samt manglende forbrugerbetaling for den højere sundhed. (Foto: Henning Otte Hansen)