Rapport: Danske landmænd er dygtige producenter, men de har dårligere vilkår sammenlignet med andre lande i EU

Forskere fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet har gennem det sidste år regnet på økonomiske data fra 80.000 forskellige landbrug fra en række EU-lande, som vi sammenligner os med. Og det overordnede billede er klart. De danske landmænd er generelt dygtige driftsledere, der i gennemsnit er bedre til at udnytte deres produktionsmuligheder end tilsvarende producenter i andre EU-lande. Men de danske landbrugsproducenter har gennemgående dårligere produktionsmuligheder end landbrugene i de fleste andre EU-lande.

”Vi kan med sindsro sige, at tallene viser et konsekvent mønster. Landmændene i Danmark er gode til at udnytte mulighederne, men mulighederne er bare dårligere,” siger Mette Asmild, som er professor på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi og forfatter til rapporten.

Landbrugene, som indgår i analysen, kommer fra 25 forskellige lande og beskæftiger sig med mælkeproduktion, forskellig planteavl og svineproduktion.

For dyrt at producere i Danmark

Hovedårsagen til, at de danske landmænd har dårligere produktionsmuligheder end landmændene i andre lande, er omkostningerne i produktionen. Det kan fx være højere priser på arbejdskraft i form af lønninger til ansatte, prisen på jord, opførelse og renovering af bygninger, foder til dyrene, gødning, dyrelægeregninger osv.

Mette Asmild peger også på, at forskelle i regulering kan medføre højere omkostninger for den enkelte landmand sammenlignet med andre lande. Men samlet set handler det om en dyrere produktion.

”Vi troede, at vi kunne finde enkeltfaktorer, der var skyld i de dårligere muligheder for de danske landmænd, men faktisk handler det om højere omkostninger i produktionen over en bred kam,” siger Mette Asmild.

De tilpasningsdygtige overlever

Selvom de danske landbrug har dårligere vilkår på grund af højere omkostninger i deres produktion, klarer de sig alligevel ganske godt på visse områder. I analysen har forskeren fundet de landbrug, der klarer sig allerbedst inden for mælke-, plante- og svineproduktion og sammenlignet dem med de resterende. I Danmark var der flere landbrug, der var tættere på de allerbedste, mens der i de andre lande var en større spredning fra de allerbedste til de dårligste.

Ifølge Mette Asmild kan der være flere forklaringer på, at danske landmænd generelt er bedre til at udnytte deres muligheder. Det kan skyldes, at de danske landmænd er bedre uddannet og får bedre rådgivning, end man gør i andre EU-lande. Men det kan også handle om en udskillelsesproces – en slags ”naturlig selektion” – i landbrugsbranchen.

”Hvis man følger en lidt Darwinistisk tankegang, så kan man sige, at de var døde, hvis ikke de var gode og tilpassede sig, når nu deres muligheder generelt er dårligere,” siger professoren.

Derfor er forbedringspotentialet for de danske landbrug også mindre end i de andre lande, som vi sammenligner os med.

”Det største problem ligger i de økonomiske produktionsmuligheder, sammenlignet med de andre EU-lande, som er det, som bedrifterne selv har mindst kontrol over. De danske landmænds muligheder er ikke nødvendigvis dårligere i dag sammenlignet med tidligere. Men der er heller ikke nogen indikation på, at de er ved at indhente de landmænd i andre EU-lande, som klarer sig bedre end de danske,” siger Mette Asmild.

• Læs Landbrugsbarometer 2019: En vurdering af dansk landbrugs relative konkurrenceevne udtrykt ved forskelle i produktionsmuligheder og i udnyttelsen af disse (pdf)