Derfor giver det ingen mening kun at kæmpe for ét verdensmål – Københavns Universitet

IFRO > IFRO-forskere mener > Debatindlæg 2019 > Derfor giver det ingen...

01. maj 2019

Derfor giver det ingen mening kun at kæmpe for ét verdensmål

Af lektor Mickey Gjerris, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet

(Publiceret på Grøn Forskel 1. maj 2019)

BLOG: Alle taler om FN’s 17 verdensmål, og mange virksomheder brander sig på at forfølge ét eller et par af dem. Men det giver ingen mening og nærmer sig klimahykleri. Vi er nødt til at se på alle 17 mål på én gang.

Bæredygtighed er blevet mainstream. Udviklingen går endda så hurtigt, at hvor du for to år siden var visionær, hvis du gik op i bæredygtighed, så er du i dag nærmest bagud, hvis ikke du går op i bæredygtighed. 

FN’s 17 verdensmål er blevet allemandsejeMange virksomheder bruger dem til både branding og strategisk fokus. Nogle har gjort det længefør der var noget, der hed Verdensmålene, og gør det med liv og sjæl. Andre gør det mestfordi de føler sig presset til detog udvælger måske blot et enkelt mål at fokusere på. 

Alt har en effekt, og jo mere pres der er på en bæredygtig udvikling, jo hurtigere kan effekten komme, og jo større kan den blive. For det haster med den bæredygtige omstilling. Det er der ingen i tvivl om længere. 

Men det er bare ikke længere nok at klistre en farvestrålende nål på jakken og skrive et verdensmål ind i årsrapporten

Jeg hjælper dyrene, men ikke de fattige
Skal vi tage Verdensmålene seriøst, bliver vi nødt til at se dem som en samlet pakke. Det nytter ikke at kæmpe for ligestilling mellem køn på arbejdsmarkedet, men ikke kæmpe for ligestilling mellem mennesker i resten af samfundet. Det nytter heller ikke at kæmpe for dyrenes ve og vel, men se stort på fattige menneskers vilkår.Eller at forbruge ansvarligt, men investere uansvarligt. 

Verdensmålene er netop 17 mål for en bæredygtig udvikling og kunne som sådan formuleres som ét verdensmål, nemlig: Bæredygtighed. 

 Hvis vi ønsker en bæredygtig udvikling – og dermed har en bæredygtig verden som ideal – så skal vi tænke holistisk og økocentrisk. Det lyder måske svært og lidt “krystalhealende-hippie-agtigt”, men det giver faktisk rigtig god mening. 

Vi skal tilbage til naturen
Et økocentrisk livssyn er et livssyn, hvor hensynet til økosystemet står i centrum. I modsætning til det livssyn, vi har i dag, hvor hensynet til mennesket står i centrum. Det er et livssyn, hvor mennesket ser sig selv som en del af naturen, en del af mere end et menneskeligt fællesskab, som skal beskyttes og næres.  

I en økocentrisk verden er der ingen unødige drab på dyr, ingen unødig forarmelse af mennesker og ingen unødig skade på natur og klima. Et livssyn, hvor mennesket søger at opfylde sine behov uden at skade andre og andet mere end nødvendigt.

Det er ikke lige der, vi er i dag. Vi lever i et samfund, hvor folk hylder klimaaktivismen med den ene hånd og køber den nyeste iPhone med den anden.

Og hvor virksomhedsrepræsentanter klipser verdensmålsnåle på blazeren og fortæller om deres brændende ønske om at kæmpe for verdensmål nummer [indsæt det mest belejlige tal, der i forvejen passer ind i strategien].

Samtidig med at virksomheden investerer i fossil energi, forbruger et væld af plastik og presser sine medarbejdere ud i stresssygemeldinger. 

Det går ufatteligt godt, men …
Er pointen her, at hvis ikke jeg gør det 110 procent, så kan jeg lige så godt lade være? Nej! Bestemt ikke. Pointen er, at hvis du virkelig mener, at det er godt at gøre noget – eksempelvis for livet i havet (verdensmål nummer 14) –  så bliver du også nødt til at tage den fulde konsekvens af det valg. 

Det betyder, at du ikke kan købe billig tun på dåse. At du ikke kan købe kød fra landdyr, hvor markernes kvælstof siver ud i havet og forurener. At du ikke kan opretholde et massivt forbrug af kinesiske produkter, hvis produktion skubber på klimaforandringerne, som opvarmer verdenshavene og dræber det liv, du jo gerne vil bevare. 

Det kan måske virke uoverskueligt både som borger og som virksomhed. For hvor skal du starte, og hvornår bliver du færdig?

Det starter med de 17 verdensmål– alle som et
Her er det jo skønt, at FN har samlet den nødvendige indsats i 17 hovedområder. Og da det økocentriske livssyn kræver, at vi tænker holistisk – altså tænker over helheden, når vi handler på det enkelte – så kan du starte hvor som helst i skemaet med Verdensmålene. 

Det er helt fint at fokusere særligt på ét verdensmål. Vi kan ikke alle dedikere vores liv til at redde børn i Afrika OG kæmpe for dyrenes rettigheder OG blive ansvarlige investorer OG LGBT+-forkæmpere OG … Men vi kan alle gøre en aktiv indsats ét eller flere af stederne.

Vi kan alle beslutte os for i det mindste ikke at forværre situationen. Den indsats kan vi faktisk gøre på alle 17 verdensmål på én gang. Nu!

For at dette kan lade sig gøre, skal vi blive enige om tre forhold:

  1. Den bæredygtige verden er et ideal.
  2. Netop derfor når vi aldrig i mål.
  3. Vi har dog alle et ansvar for, at vi konstant flytter os tættere på idealet – ikke længere væk.