14. november 2019

Det Økonomiske Råd: Det bør være en mulighed at bruge kvoteannulleringer

Professor og miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet sammen med det øvrige formandsskab for De Økonomiske Råd

(Publiceret på Altinget.dk 14 november 2019)

DEBAT: Vi vurderer, at man med kvoteannulleringer kan reducere omkostningerne ved at nå klimaneutralitet i 2050 uden at slække på den reelle klimavirkning af 70 procent-målsætningen i 2030, skriver formandskabet for Det Økonomiske Råd.

I vores seneste rapport anbefaler vi at beholde annulleringer af CO2-kvoter gennem den såkaldte fleksibilitetsmekanisme som et muligt instrument til at opnå målsætningen om at reducere Danmarks CO2-udledninger med 70 procent i 2030.

I den aktuelle debat er der fremført argumenter for og imod at beholde kvoteannulleringer som et klimapolitisk værktøj.

Nye kvoter afhænger af kvoteoverskuddet
Et centralt argument imod generelle kvoteannulleringer indenfor de næste 10-15 år er, at de ikke slår fuldt igennem på drivhusgasudledningerne på kort og mellemlangt sigt.

Dette skyldes den seneste reform af EU’s kvotesystem. Reformen betyder, at udbuddet af nye kvoter afhænger af kvoteoverskuddet.

Et centralt argument imod generelle kvoteannulleringer indenfor de næste 10-15 er, at de ikke slår fuldt igennem på drivhusgasudledningerne på kort og mellemlang sigt.

Generelle kvoteannulleringer giver et mindre overskud, og det udløser et større kvoteudbud. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der er forskel mellem generelle kvoteannulleringer og kvoteannulleringer gennem den såkaldte fleksibilitetsmekanisme.

Danmark har mulighed for at annullere kvoter gennem fleksibilitetsmekanismen svarende til cirka 800.000 tons CO2 om året.

Reglerne for fleksibilitetsmekanismen betyder, at der er fuldt gennemslag på udledningerne på lang sigt.

Ja, faktisk viser beregninger, som blev præsenteret i den miljøøkonomiske vismandsrapport fra 2018, at udledningerne på lang sigt reduceres med 1,5 ton for hvert ton annulleret gennem fleksibilitetsmekanismen. 

Danmark bliver klimaneutral i 2050
Kvoteannulleringer gennem fleksibilitetsmekanismen er altså ekstraordinært gunstige for klimaet. En betydelig del af de udledningsreduktioner, som annulleringerne medfører, sker dog først om 20-30 år.

Så hvis det er afgørende, at reduktionerne sker eksempelvis de næste 10 år, er det et vægtigt argument imod at benytte kvoteannulleringer.

Vi er dog ikke enige i, at det er afgørende, at udledningsreduktionerne sker her og nu. Der kan findes såkaldte tipping points, som betyder, at temperaturerne stiger hurtigere, når visse tærskler overskrides.

Men der er stor usikkerhed om, hvor eventuelle tærskler ligger og hvad det betyder at overskride dem.

Den overordnede ramme for dansk klimapolitik er, at Danmark bliver klimaneutral i 2050. Reduktioner om 20-30 år gennem kvoteannulleringer er konsistent med denne tidshorisont.

Hvis man mener, at det er afgørende, at danske reduktioner sker her og nu, bør man ikke foretage kvotekøb – men så vil det samtidig være logisk at fremrykke 2050-målet.

Kvoteannulleringer bør beholdes
Et andet argument imod kvoteannulleringer er, at de ikke bidrager til, at Danmark når målet om klimaneutralitet i 2050, fordi kvoteannulleringer primært fører til udledningsreduktioner i andre EU-lande.

Det er rigtigt – så når vi anbefaler at lade kvoteannulleringer tælle mod 2030-målet, er det fordi, vi forventer, at en 70 procent reduktion i 2030 ligger over den omkostningseffektive sti mod 2050-målet.

Vi vurderer, at man med kvoteannulleringer kan reducere omkostningerne ved at nå klimaneutralitet i 2050 uden at slække på den reelle klimavirkning af 70 procent-målsætningen i 2030.

Det er dog vigtigt, at der løbende foretages grundige beregninger af den omkostningseffektive sti frem mod klimaneutralitet i 2050.

Vi anbefaler derfor at beholde kvoteannulleringer gennem fleksibilitetsmekanismen som et instrument til at opnå 2030-målet, men kun at benytte dem i den udstrækning, at de gør det billigere at nå 2050-målet end andre klimapolitiske instrumenter.