En jordreform klares ikke indenfor en valgperiode – Københavns Universitet

IFRO > IFRO-forskere mener > Debatindlæg 2019 > En jordreform klares i...

01. juni 2019

En jordreform klares ikke indenfor en valgperiode

Af lektor og sektionsleder Jesper Sølver Schou, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet

(Publiceret i LandbrugsAvisen 1. juni 2019)

Jordfordeling har været kendt og brugt i en meget lang årrække. Det startede med de nationale jordreformer i midten af 1700-tallet og har i nyere tid indgået i private jordfordelinger med henblik på at forbedre landbrugets arrondering og i offentlige jordfordelinger, f.eks. ved etablering af vådområder og udbygning af infrastruktur.

Senest er jordfordeling kommet på dagsordenen inspireret af RealDanias indsats 'Collective Impact - Bedre brug af det åbne land'. Her er gennemført tre pilotprojekter med multifunktionel jordfordeling, hvor brede samfundshensyn er ønsket tilgodeset samlet i form af udvikling af lokalsamfund, biodiversitet, klima, vandmiljø, adgang til landskabet og landbrugets arrondering. Collective Impact er en tilgang, hvor både generelle samfundsmål og lokalbefolkningens interesser søges afstemt, og hvor løsningerne findes ved aktivering af de lokale ressourcer frem for den kendte topstyrede planlægning. Indsatsen er understøttet af en styregruppe, hvor forskellige interesser i det åbne land er repræsenteret, og arbejdet følges og dokumenteres af en tværvidenskabelig forskergruppe.

Erfaringerne fra pilotprojekterne viser, at multifunktionel jordfordeling kan føre til en samtidig realisering af de repræsenterede samfundsinteresser, og at inddragelsen af lokalbefolkningen kan skabe ny potentialer. Men erfaringerne viser også, at det er udfordrende at anvende en anden proces end de veletablerede planlægningsprocesser i stat og kommuner. Derfor er igangsat et fjerde pilotprojekt i Mariagerfjord kommune, som trækker på erfaringerne fra de tre første pilotprojekter.

Skal Danmark igangsætte en ny jordreform, skal det ske med omtanke og med inddragelse af forskningsfaglig indsigt om sammenhængene mellem de forskellige interesser.

Jesper S. Schou i LandbrugsAvisen

Collective Impact-aktiviteterne har sat sine spor på den nationale dagsorden. Der er opstået en dialog mellem to af de største NGO'er med interesser i det åbne land, som har fremført et forslag til jordfordeling af 100.000 hektar landbrugsjord, og i den igangværende valgkamp har mange af de politiske partier en multifunktionel jordreform på dagsordenen.

Men skal Danmark igangsætte en ny jordreform, som virkelig flytter på potentialerne i det åbne land og tilgodeser flersidige samfundsinteresser, skal det ske med omtanke og med inddragelse af forskningsfaglig indsigt om sammenhængene mellem de forskellige interesser. Særligt er der tre indsigter, som skal tages med. Væsentligst er, at det tager tid, dvs. det er ikke klaret inden for en valgperiode, men måske snarere over en 25-årig tidshorisont. Desuden skal de rette kompetencer udvikles til at styre processen, hvorfor der er behov for at uddanne ny medarbejdere i kommuner og stat, som kan planlægge og gennemføre en lang række jordfordelingsforløb, hvor flersidige interesser tilgodeses. Det bør også overvejes, om grundlaget for en sådan multifunktionel jordreform skal understøttes med en reform af zoneringen i det åbne land eksempelvis i en produktionszone og en naturzone. Sidst vil en jordreform kræve finansielle midler til at gennemføre processen og til at finansiere ekstensivering af driften på de landbrugsjorder, som fremover i mindre grad skal producere fødevarer og i højere grad skal 'producere' miljø, natur og klima. Derfor er en omkostningseffektiv proces vigtig for at få midlerne til at række mest muligt. Her kunne en screening af den drifts- og samfundsøkonomiske rentabilitet af udvalgte arealer, eksempelvis lavbundsjorder, hvor driften er afhængig af investeringer i dræning og pumpning, være meget nyttig.