18. maj 2020

Forskere: Fødevareforsyningen er afgørende under coronakrisen

Af professor Wusheng Yu og lektor Jesper Sølver Schou, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet. 

(Bragt på Altinget.dk den 18. maj 2020)

DEBAT: Åbne forsyningskæder og frihandel er afgørende for både verdensøkonomien og adgangen til fødevarer for udsatte befolkningsgrupper, skriver Jesper Sølver Schou og Wusheng Yu. 

Da Statsminister Mette Frederiksen annoncerede nedlukningen af Danmark 11. marts, styrtede mange mennesker ned i supermarkedet for at hamstre mad og husholdningsartikler. Det førte paradoksalt nok til sammenstimlen af mange mennesker i butikkerne og kortvarigt tomme hylder, hvilket givet ikke var regeringens hensigt med udmeldingen.

Mange forbrugere har da også sidenhen valgt at omlægge en del af deres fødevareindkøb til online portaler, ligesom fødevarebutikkerne har implementeret afstandshensyn og mulighed for hånddesinfektion ved ind- og udgangene for at reducere smittespredningen.

Reaktionen er et tydeligt tegn på, at der i en krisesituation næppe er noget mere fundamentalt behov end adgangen til fødevarer.

Således er forsyningskæden for fødevarer en helt kritisk infrastruktur for vores levevilkår, og selv om mange aktiviteter er lukket ned eller begrænset under Covid-19-pandemien, har forsyningen både af både indenlandske og udenlandske fødevarer fungeret stort set upåvirket.

Prisstigningerne er beskedne i de store økonomier, mens de når tocifrede størrelser i mere udsatte regioner syd for Sahara, i Sydamerika og i Centralasien.

Den konstruktion har givet danskerne mulighed for at vende tilbage til deres normale forbrugsmønster, efter at den første panik havde lagt sig.

Kød er kritisk infrastruktur 
En stabil fødevareforsyning kan imidlertid ikke tages for givet. Ligesom forsyningen af andre varer, kan forsyningen af fødevarer komme under pres af eksterne choks.

Fra udlandet har der således været bekymrende rapporter om nedlukning af forarbejdningsvirksomheder, slagtning af produktionsdyr og dumpning af for eksempel mælk på grund af vigende efterspørgsel eller på grund af Covid-19-udbrud blandt virksomhedernes medarbejdere.

Nedlukning og forstyrrelse af transport og logistik har resulteret i, at forsyninger er strandet i havne og distributionscentre.

USA's præsident, Donald Trump, som ellers har gjort sig bemærket med nogle kontroversielle synspunkter om Covid-19, er rent faktisk på rette spor, når han karakteriserer forsyningen af kød som kritisk, blandt andet på baggrund af store forstyrrelser af aktiviteterne hos store aktører som Smithfield and Tyson Foods.

Teknologiske løsninger har vundet indpas
Skal forsyningskæderne holdes velsmurte, er proaktiv planlægning afgørende, ikke mindst med henblik på at kunne bibeholde en tilstrækkelig og sund arbejdsstyrke.

Først og fremmest gælder dette naturligvis frembringelsen af de primære produkter, idet et dyk i forsyningerne heraf umiddelbart leder til uregelmæssigheder længere fremme i forsyningskæden.

I forarbejdningssektorerne, hvor mange arbejdssituationer er manuelle og mange medarbejdere arbejder side om side, er det desuden nødvendigt at indføre nye arbejdsrutiner og sikkerhedsprocedurer for at sikre tilstrækkelig hygiejne og medarbejdersikkerhed.

Tilsvarende gælder i detailleddet, hvor medarbejderne har hyppig kundekontakt, og hvor mere eller mindre teknologiske løsninger har vundet indpas, lige fra plexiglasruder ved kassen til e-handel og kontaktfri levering.

I områder, som har været ramt af udgangsforbud, eksempelvis nogle kinesiske byer, har e-handel og etablering af fælles udbringning været helt afgørende, og i et antal europæiske byer kræves det, at man bærer sikkerhedsmasker og engangshandsker, når man benytter dagligvarebutikker. 

Vi skal bekæmpe protektionisme 
Den danske landbrugs- og forarbejdningssektor rækker langt ud over Danmarks grænser, og en fastholdelse af denne position forudsætter, at der fortsat kan eksporteres til verdensmarkedet, og at handelsvejene holdes åbne.

I 2019 sås en mindre reduktion af den samlede verdenshandel, og på bagrund af Covid-19 vurderes det i en nylig WTO-rapport, at verdenshandlen vil tage et dramatisk dyk.

Således kan den samlede internationale handel falde med mellem 13 og 32 procent, mens handelen med fødevarer, som udgør omkring 7 procent af den samlede verdenshandel, forudsiges at falde med 6 til 14 procent afhængigt af forudsætningerne vedrørende gennemslaget af pandemien.

Samtidig har der været en bekymrende udvikling i handelspolitikken i nogle lande, som kan bidrage til at forstærke disse effekter, herunder indførelse af unilaterale handelsrestriktioner på medicinsk udstyr og visse basale fødevarer.

Det er derfor afgørende, at Danmark sammen med de øvrige EU-lande arbejder for at bibeholde frie handelsveje. Samtidig skal vi bekæmpe protektionisme, så vi kan undgå en yderligere forstærkning af Covid-19 epidemiens negative effekter på verdenshandlen.

Prisstigninger på grøntsager, kød og brød 
Åbne forsyningsveje for fødevarer som en kritisk infrastruktur er ikke kun i Danmarks interesse, men det kan også bidrage til at modvirke Covid-19 krisens negative følgevirkninger på forsyningssikkerheden for fødevarer i blandt andet Afrika og det sydlige Asien.

En rapport fra World Food Program (WFP) peger således på, at andelen af mennesker med en usikker adgang til fødevarer i lav- og mellemindkomst-lande kan blive fordoblet som følge af COVID-19. Det svarer til 265 millioner mennesker.

Data fra FAO (Food and Agriculture Organization of the United States) viser, at der allerede kan identificeres en stigning i priserne på grøntsager, frugt, kød, æg, brød og ris i perioden fra midten af februar til midten af maj 2020.

Prisstigningerne er beskedne i de store økonomier, mens de når tocifrede størrelser i mere udsatte regioner syd for Sahara, i Sydamerika og i Centralasien.

Tallene understreger betydningen af åbne forsyningskæder og frihandel, både for at bringe verdensøkonomien hurtigst muligt tilbage på sporet og for at tilgodese adgangen til fødevarer for verdens mest udsatte befolkningsgrupper.

Artiklen er blevet til som en del af aktiviteterne i projektet: 'Den animalske fødevaresektors fremtid', som er finansieret af Norma og Frode Jacobsens Fond samt flere af landbrugets animalske afgiftsfonde.