9. oktober 2020

Foreslået dataforbedring om kloakoverløb løser ikke problemet

Brian H. Jacobsen og Søren Bøye Olsen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, med flere er medunderskrivere på indlægget. Se de øvrige underskrivere i højreboksen.

(Bragt på Altinget.dk 8. oktober 2020)

Danmark lever - ligesom de fleste europæiske lande - ikke op til Vandrammedirektivets krav om god økologisk og kemisk status i naturlige vandsystemer.

Udledninger fra byer (kloakoverløb, regnvandsudløb, renset spildevand) er en væsentlig forureningskilde, og det er godt, at der både er politisk opmærksomhed på emnet og bestræbelser på at forbedre vidensniveau og datagrundlag. Dette er nemlig en forudsætning for at forbedre beslutningstagning på området.

Kloakoverløb har fyldt meget i debatten i de sidste år – og med rette. De skader vandmiljøet i vandløb, søer, fjorde og havet i form af iltsvind, kemisk forurening og tilføring af næringsstoffer, samt påvirker badevandskvaliteten lokalt.

Der er et stort marked for en konkurrencedygtig dansk vandindustri, der tilbyder smarte løsninger.

Brian H. Jacobsen, Søren Bøye Olsen m.fl. på Altinget.dk

Effekterne er velkendte - men meget komplekse; de opstår pludseligt, over kort tid og i lokalt begrænsede områder, hvilket betyder at de ofte bliver overset i miljøovervågningen.

Sårbarhed i forskellig grad

Senest er der udarbejdet en rapport for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der foreslår, at bedre data om kloakoverløb kan skaffes på en omkostningseffektiv måde ved at prioritere måleindsatsen til de steder, hvor de største overløb forekommer.

Men er det nok? Bedre monitering af overløb kan tjene tre formål:

  • reducere usikkerheden på, hvor meget udledninger fra byer belaster de marine områder (især i sammenligning med landbruget).
  • forbedre forståelsen af, hvilke overløb der påvirker vandmiljøet kritisk – ikke kun i de marine områder, men også i vandløb og søer. Hvis vi citerer fra den offentlige debat, så handler det om at få bedre viden om, hvorvidt ”vi fisker eller bader i kloakvand”. Vi kan dermed bedre prioritere de fremtidige milliardinvesteringer i kloaksystemet, så de får størst mulig effekt på vandmiljøet.
  • skabe et datagrundlag for økonomiske incitamenter, så forsyninger nedbringer udledningerne de steder, hvor det har største gavnlige effekt på vandmiljøet, og på den mest omkostningseffektive måde kommer i mål med målsætningerne for god økologisk og kemisk status.

Når man udelukkende installerer målere på de kloakoverløb, der udleder mest, er der ingen tvivl om at man opnår det første formål. Men det er kun første skridt, for man opnår ikke nødvendigvis de næste mål.

Kloakoverløb påvirker vandmiljøet lokalt, og forskellige vandløb og søer er sårbare i forskellig grad. Det kan være lige så vigtig at forstå, om den årlige overløbsmængde til en mindre å er 20,000 eller 40,000 kubikmeter, som det er at forstå, om et overløb til et havområde udgør 800,000 eller 2,000,000 kubikmeter per år. Derfor bør en prioritering af, hvor målere skal installeres, baseres på sårbarheden af det vandmiljø, der bliver påvirket. 

Skader på økosystemet

Af samme årsag har en regulering, der skal skabe økonomiske incitamenter til at forbedre vandmiljøet, ikke (kun) brug for nøjagtig viden om de overløb, hvor der udledes mest. Der er i højere grad brug for præcis viden om de overløb, der potentielt skader det lokale vandmiljø mest.

Desuden er det ikke tilstrækkeligt at regulere efter de årlig udledte mængder af vand og næringsstoffer - det er den samlede belastning med næringsstoffer, organisk stof og farlige kemiske stoffer i hver eneste sø eller vandløb, der skader økosystemet.

Udledninger af regnvand fra byer skal således også tages i betragtning. Regnvandet bliver nemlig forurenet med for eksempel tungmetaller og biocider, når det ”afvasker” byens overflader. En installation af et nyt kloaksystem med separate strenge til regn- og spildevand, som ofte foreslås som løsning på overløbsproblemet, er derfor ikke nødvendigvis optimal for miljøet.

Påvirkningen af vandmiljøet fra separatsystemet kan faktisk let blive sammenlignelig med påvirkningen fra den gamle fælleskloak. Dertil kommer, at installationen af separatsystemer er dyr, medfører indirekte CO2-emissioner (for eksempel gennem produktion af byggematerialerne) og forstyrrer trafikken og det offentlige rum under udførelsen.

Marked for dansk vandindustri

Begynder vi at se på de enkelte lokale vandmiljøer, har vi brug for bedre viden om flere af Danmarks 4.500 kloakoverløb og 15.000 regnvandsudledninger, end rapporten fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen lægger op til.

Den gode nyhed er, at det ikke nødvendigvis betyder, at det bliver dyrere at håndtere byens regn- og spildevand. Det handler om at se udledninger fra byen og vandsystemet som helhed, der skal forstås, før vi begynder at bygge bassiner og kloakledninger, der potentielt ikke har nogen effekt på vandmiljøet, og som er mange gange dyrere end flere og mere præcise målinger vil være.

Mange lande i Europa og i resten af verden står med samme problemstilling: at skulle finde omkostningseffektive løsninger, der håndterer byens udledninger – udledninger, der forventes at stige i de kommende årtier som følge af både klimaforandringer og fortsat urbanisering. Lande som for eksempel Holland, Frankrig, og Storbritannien har allerede implementeret dyre måleprogrammer og investeringsprogrammer til reduktion af kloakoverløb.

Det illustrerer, at der er et stort marked for en konkurrencedygtig dansk vandindustri, der tilbyder smarte løsninger. Hvis vi vil udnytte dette momentum, skal vi turde løfte blikket og se på helheden.