12. april 2020

Forsker: Grønne projekter skal kickstarte økonomien

Af lektor Jesper Sølver Schou, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet

(Bragt på Altinget.dk den 12. april 2020)

DEBAT: Coronakrisen kan ikke begrunde, at grønne investeringer sættes på standby. Tværtimod kan grønne projekter, som har til formål at forbedre naturen eller reducere udledningerne af klimagasser, booste værdiskabelsen i samfundet, skriver Jesper Sølver Schou.

Den coronakrise, som verden aktuelt befinder sig i, skaber behov for en ny økonomisk politik.

Lige nu er opmærksomheden naturligvis rettet mod at støtte virksomhederne massivt, så den private sektor ikke ligger i ruiner, når de sundhedsmotiverede restriktioner lettes. Det grundlæggende formål med de akutte hjælpepakker er således hurtigt at kunne komme i gang igen og undgå en længerevarende krise for dansk og international økonomi.

Men når vi kommer på den anden side af krisen, skal formålet med den økonomiske politik ændres til at booste den økonomiske aktivitet på passende vis. Dette sker bedst sker gennem efterspørgselsfremmende initiativer.

Disse kan både være i privat og offentlig regi, men det er vigtigt, at de har en umiddelbar effekt. Midlerne skal derfor frigives på en måde, så de bruges til forbrug og ikke til opsparing, og offentlige projekter skal kunne virke hurtigt.

Det er også vigtigt, at den aktuelle situation ikke kan begrunde at sætte grønne investeringer på standby.

Gevinster skal overstige omkostninger
På forholdsvis kort sigt, det vil sige nogle få år, vil den økonomiske aktivitet forventeligt være tilbage på sporet igen, jævnfør også Nationalbankens vurdering. Derfor skal de særlige initiativer udløst af coronakrisen være tidsbegrænsede. Der undgås også, at de ikke ændrer nævneværdigt på Danmarks langsigtede finanspolitiske stabilitet.

Eksempler på initiativer kan være "helikopter-penge" til udvalgte forbrugergrupper, som foreslået af vismændene, frigivelse af indefrosne feriepenge, tidsbegrænset reduceret moms på udvalgte varer eller tjenesteydelser, eller hurtig igangsættelse af allerede planlagte offentlige investeringer.

Uanset om der ses på det helt korte sigt eller på initiativer, som løber et eller to år frem, er det væsentligt, at man kun gennemfører sunde økonomiske tiltag, som har et forventet positivt nettobidrag til værdiskabelsen i samfundet. Derfor bør hvert enkelt initiativ kunne leve op til cost-benefit-princippet om, at de forventede gevinster mindst skal overstige omkostningerne.

Selv om dette i praksis kan være vanskeligt at håndtere med den store usikkerhed ved økonomiske effekter af coronakrisen, bør beslutningstagerne i den nuværende situation ikke falde tilbage til tidligere tiders støtte til aktiviteter, som ikke er samfundsøkonomisk fornuftige. Det gælder, uanset om det er tiltag rettet mod forbrugerne, virksomhederne eller den offentlige sektor.

Ingen begrundelse for grønt standby
Det er også vigtigt, at den aktuelle situation ikke kan begrunde at sætte grønne investeringer på standby. Korrekt udførte cost-benefit-analyser medtager netop effekterne på blandt andet miljø og klima.

Det betyder, at et projekt, som eksempelvis reducerer udledninger af klimagasser, bidrager til værdiskabelsen præcis ligesom et projekt, som producerer traditionelle forbrugsgoder. Tilsvarende skal et projekt, som fører til øget påvirkning af miljø og klima, belastes med den samfundsomkostning, som dette indebærer.

Så uanset om ens politiske overbevisning tilsiger, at man helst ser en kickstart af dansk økonomi gennem aktiviteter i offentlig eller privat regi, skal fokus være på initiativer, som netto fører til værdiskabelse for samfundet.

Og det kan udmærket være grønne projekter, som har til formål at forbedre natur og vandmiljø, skabe rekreative muligheder for befolkninger eller reducere udledninger af klimagasser.