12. maj 2022

Rød, gul eller grøn? Samarbejde mellem det offentlige og private skal sikre klimamærkets succes

Af professor og medlem af Jette Bredahl Jacobsen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, samt resten af Klimarådet. Se de øvrige medlemmer af Klimarådet, som også er afsendere af indlægget i boksen.

(Bragt på Altinget.dk 12. maj 2022)

Hvis forbrugerne have tillid til klimamærket, er det afgørende, at udviklingen og markedsføringen sker i et tæt samarbejde mellem offentlige og private aktører, og at der udpeges en særlig myndighed til at stå bag mærket, skriver Klimarådet.

Vores madvaner har stor betydning for klimaet. Når vi spiser oksekød, ost eller andre animalske produkter, beslaglægger vi en stor del af klodens arealer til at dyrke foder til de dyr, vi spiser.

Faktisk bliver 80 procent af det globale landbrugsareal brugt til den animalske landbrugsproduktion. I en verden med stigende befolkningstal og klima- og krigsprovokerede fødevarekriser er det ikke en bæredygtig vej at fortsætte ad.

Hvis alle borgere i stedet spiser en klimavenlig og bæredygtig kost, som defineret af EAT Lancet-kommissionen, kan 60 procent af klodens landbrugsareal frigøres til andre formål.

Danske forbrugeres fødevarer har et af de højeste klimaaftryk i verden, og vi spiser dobbelt så mange animalske fødevarer som den gennemsnitlige verdensborger. Det efterlader et hul i vores ambition om at være et grønt foregangsland, og derfor er det så essentielt, at vi som samfund nu tager fat på vores madvaner.

Viljen til omstilling skal følges op af viden

Klimarådet udgav i december 2021 en analyse om klimavenlig mad og forbrugeradfærd, hvor vi blandt andet anbefalede, at der blev etableret to klimamærker. Et produktklimamærke til varerne i supermarkedet, og et køkkenklimamærke, som køkkener kan skilte med, hvis de serverer klimavenlig mad.

Regeringen har efterfølgende afsat 9 millioner kroner til et klimamærke, der kan guide forbrugerne, og det, mener vi, naturligvis er en rigtig god idé.

Mange forbrugere siger, at de gerne vil købe grønnere og tænke på klimaet, når de laver mad. Desværre ses det dog ikke for alvor i statistikkerne over forbruget af fødevarer. Der er nemlig en række barrierer, som gør det svært for os at spise mere klimavenligt.

Det handler både om pris og vaner, men også om usikkerhed og manglende viden om, hvad der er klimavenligt. De fleste har nok lært, at oksekød er værre end kikærter. Men hvad med kaffen eller avocadoen? Et klimamærke vil fjerne en del af den usikkerhed.

Statsgaranteret klimamærke skaber tillid

Mærker har generelt stor betydning for forbrugerne, og ifølge en forbrugerundersøgelse bruger hele 86 procent af forbrugerne mærker til at orientere sig efter, når de køber ind. Der er dog flere hensyn, der skal tages, for at et nyt mærke bliver succesfuldt.

For det første skal forbrugerne have tillid til mærket. Det sker lettest, hvis en myndighed, eksempelvis en styrelse, står bag. For det andet skal forbrugerne nemt og hurtigt kunne fortolke mærket, når de står i supermarkedet.

Måske skal der være en farveskala, som på vaskemaskiner, men det vigtigste er, at man ikke skaber forvirring med forskellige klimamærker i forskellige detailkæder. Det vil vanskeliggøre en målrettet markedsføringsindsats.

For det tredje er det vigtigt, at der er bred accept blandt aktørerne bag klimamærket. Derfor har Klimarådet også anbefalet, at udviklingen og markedsføringen af klimamærket sker i et tæt samarbejde mellem offentlige og private aktører.

Og for det fjerde er netop markedsføringen helt essentiel, når man først har besluttet sig for en bestemt udformning af klimamærket. Erfaringer fra andre mærkningsordninger viser, at forbrugere først får øjnene op for mærket, hvis der er lavet målrettede kampagner.

Klimamærket skal skubbe til vanerne

Fødevarers klimaaftryk kan beregnes på forskellige måder, og både herhjemme og i EU er udviklingen af beregningerne i fuld sving. Vi bør dog ikke vente på, at alle fødevarers aftryk bliver opgjort i detaljen. Klimamærket skal for eksempel først fortælle os, om oksekød er mere klimabelastende end kyllingekød, og om kyllingekød er mere belastende end bønner, før vi begynder at udvikle mærker, der kan skelne mellem forskellige producenter af kylling.

Det vigtigste er, at vi hurtigst muligt går i gang med at guide forbrugerne i retning af de mest klimavenlige fødevarer, og her kan vi i første omgang vende os mod de nye klimakostråd.

Ændrede kostvaner i de offentlige køkkener

Det er positivt, at fødevareministeren har igangsat arbejdet med et statsligt klimamærke på fødevarer, men det er ikke det eneste værktøj, der kan medvirke til, at vi vælger den klimavenlige mad. Der er større chancer for, at vores adfærd ændres, hvis man får mulighed til at stifte bekendtskab med og vænne sig til de nye madvaner.

Derfor skal der sættes ind på mange fronter. Klimarådet har således også anbefalet, at stat, regioner og kommuner sætter mål om, at offentlige køkkener serverer klimavenlig mad baseret på de officielle kostråd, og at de kan få et klimamærke, hvis de lever op til målet.