Har vi overhovedet plads til flere vindmøller? – Københavns Universitet

IFRO > IFRO-forskere mener > Har vi overhovedet pla...

27. februar 2018

Har vi overhovedet plads til flere vindmøller?

Af Jette Bredahl Jacobsen og Toke Panduro, hhv. professor og adjunkt på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet

(Publiceret 27. februar 2018 på Altinget.dk)

Naboer til vindmøller oplever både økonomiske og støjmæssige gener, viser forskning. Derfor bør vindmøllebyggeriet koncentreres, så færrest muligt rammes. 

For at nå regeringens 2030-mål om 50 procent vedvarende energi har både Klimarådet og andre aktører påpeget et behov for øget udbygning med vind- og solenergi. Men har vi overhovedet plads til flere vindmøller? De giver os godt nok CO2-neutral energi, men når vi placerer dem, forandrer vi landskabet, og tilfører også støj.

"Værdien af naboejendomme med 700 meter til en vindmølle sælges med en rabat på ti procent.

Det er ikke overraskende, at vindmølleprojekter møder modstand. Modstanden er ofte så stor, at vindmølleprojekterne falder på stribe. 

Andre projekter gennemføres og efterlader af og til folk i lokalområdet med en følelse af at blive kørt over ende.

Til gene for lokalområdet

På Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet har vi gennem en årrække beskæftiget os med problematikken og har forsøgt at sætte kroner og øre på de omkostninger, man påfører befolkningen i nærheden.

Vi har fundet ud af, at både udsigt og støjgener påvirker naboerne betydeligt. Værdien af naboejendomme med 700 meter til en vindmølle sælges med en rabat på ti procent. Vi har ligeledes fundet ud af, at jo flere vindmøller der er i et lokalområde, jo mere falder ejendomsværdien.

Men samtidig er den første vindmølle i et lokalområde den dyreste, den anden vindemølle er mindre dyr, den tredje er endnu mindre dyr og så fremdeles.

Saml vindmøllerne på få steder

Bevæger man sig gennem det danske landskab, indser man, at vores vindmøller er spredt rundt i landskabet med let hånd.

Ideen har været at sprede omkostningerne for naboskab til vindmøller i stedet for at koncentrere omkostningen til få naboer. Men skal vi også gøre det fremadrettet?

Vores studier viser, at det kan være fordelagtigt at samle dem, fordi den første er den dyreste. Det vil ramme de få naboer hårdt; til gengæld burde der være mulighed for at give en fornuftig kompensation. Hvor skal vi så placere dem – udover hvor de påvirker færrest?

Det er ikke kun, hvad vi kan se fra vores boliger, der påvirker os – det er også vores opfattelse af det landskab, vi bevæger os rundt i. Flere præferencestudier viser således, at vindmøller placeret i naturområder betragtes som værre end i områder, som er stærkt påvirkede af menneskelig aktivitet. Det skal vi også tage i betragtning.

Hvem får gevinsten?

Adskillige studier af folks indstilling til grøn energi viser, at deres holdning er bestemt af, hvad de er vant til og hvem der har en gevinst ved møllerne. Nogle studier viser endda, at folk kan have en positiv holdning til vindmøller i lokalområdet.

Ideen om lokal forankret ejerskab af vindmøller er nærliggende og er helt sikkert en model for udbygning af vindenergi i Danmark. Det er til gengæld ikke den eneste model, hvis vi skal nå i mål. En moderne vindmølle koster i omegnen af 20-30 millioner kroner at etablere. Det kræver betydelige finansielle muskler at drive udviklingen i det omfang, der er nødvendigt, noget som de store energiselskaber har og som man ikke kan forvente at finde i små lokalsamfund.