Tørken og landbruget – Københavns Universitet

IFRO > IFRO-forskere mener > Tørken og landbruget

10. august 2018

Tørken og landbruget

af Jesper Sølver Schou, lektor, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet

(Samling af udsagn og argumenter, fremført i forskellige danske medier i begyndelsen af august 2018)

  • Tørken vil være alvorlig bedriftsøkonomisk, især for (økologiske) malkekvægbedrifter. Og der vil være regionale forskelle.
  • Krisen er primært et mellemværende mellem landmand og kreditorer. Veldrevne landbrug vil stå godt rustet til at indgå en aftale med kreditorerne, som muliggør, at de kan fortsætte driften. En eventuel statslig hjælp bør fokusere på midlertidig tilpasning af regler, som agronomisk set er vanskelige at overholde grundet tørken, eller tiltag, som midlertidigt kan hjælpe på likviditeten.
  • De 6 milliarder kroner, tørken beregnes at koste landbruget, ligger inden for de udsving, som landbruget har oplevet på indtjeningen de sidste otte år, så effekten er ikke noget, som erhvervet ikke har prøvet før. Landbruget som erhverv er jo underlagt udsving i indtjeningen (især betinget af verdensmarkedspriser og klima), som de ikke er herre over. Men 6 milliarder svarer til en stor del af landmændenes beregnede aflønning af arbejdsindsatsen (7-8 milliarder), så det betyder klart et år med smalhals; særligt for de udsatte bedriftstyper, idet effekten rammer forskelligt. Samtidigt skal det siges, at den samlede betydning af tørken først kendes, når regnskabsåret 2018 er afsluttet. Bl.a. er der endnu ikke fuldt overblik over høsten, ligesom der ses en stigende tendens for kornprisen, som vil trække i retning af at udligne effekten af lavere udbytter for bedrifter med salgsafgrøder.
  • Tørkens betydning for landbruget vil næppe få nævneværdige samfundsøkonomiske effekter, men man skal være opmærksom, hvis mange konkurser fører til bankkrak og kaskadeeffekter i den finansielle sektor. Der er vi imidlertid ikke endnu, og bankerne er i øvrigt meget velpolstrede grundet ændret regulering efter den finansielle krise, så det er i det hele taget ret usandsynligt.
  • Tørken giver ikke et argument for at ændre generelle rammevilkår; det rammer tilfældigt i forhold til problemerne. Og selv om formålet var at styrke konkurrenceevnen generelt, betyder kapitalisering i jordprisen, at det kun gavner dagens landmænd, mens morgendagens landmænd stilles uændret sammenlignet med i dag.