Planklagenævnet har truffet flere afgørelser, som indskrænker kommunernes mulighed for at dispensere fra bebyggelsesregulerende lokalplanbestemmelser, der er formuleret som såkaldte kompetencenormer. Selvom der normalt vil være adgang til at dispensere fra en lokalplans bebyggelsesregulerende bestemmelser, gælder dette ifølge nævnets praksis ikke, hvis den bebyggelsesregulerende bestemmelse er formuleret som en kompetencenorm med angivelse af nærmere betingelser for at godkende fravigelser. Der er i realiteten tale om, at begrebet “principper” fortolkes således, at det omfatter denne type kompetencenormer. Tilsyneladende er det alene bestemmelsens formulering som kompetencenorm, der er afgørende for, om dispensationskompetencen anses for indskrænket eller ej. Dette afviger fra tidligere praksis, hvor der ved en vurdering af, om en bebyggelsesregulerende bestemmelse har karakter af et princip, foretages en vurdering af lokalplanen som helhed og navnlig i forhold til lokalplanens formålsbestemmelse.