Miljøskadereglerne: Fra asken til ilden

Research output: Contribution to journalJournal articleResearchpeer-review

Standard

Miljøskadereglerne : Fra asken til ilden. / Andersen, Søren Stig.

In: Juristen, Vol. 102, No. 5, 2020, p. 178-187.

Research output: Contribution to journalJournal articleResearchpeer-review

Harvard

Andersen, SS 2020, 'Miljøskadereglerne: Fra asken til ilden', Juristen, vol. 102, no. 5, pp. 178-187.

APA

Andersen, S. S. (2020). Miljøskadereglerne: Fra asken til ilden. Juristen, 102(5), 178-187.

Vancouver

Andersen SS. Miljøskadereglerne: Fra asken til ilden. Juristen. 2020;102(5):178-187.

Author

Andersen, Søren Stig. / Miljøskadereglerne : Fra asken til ilden. In: Juristen. 2020 ; Vol. 102, No. 5. pp. 178-187.

Bibtex

@article{b512351e8c964d1a8c07f2dfe3ab1fbe,
title = "Milj{\o}skadereglerne: Fra asken til ilden",
abstract = "Milj{\o}skadereglerne havde en vanskelig f{\o}dsel. B{\aa}de for s{\aa} vidt ang{\aa}r vedtagelsen af milj{\o}skadedirektivet i 2004 og hvad ang{\aa}r den danske implementeringslovgivning fra 2008. Trods store forventninger og en sp{\aa}dom om 5-15 {\aa}rlige milj{\o}skader skulle der g{\aa} yderligere 10 {\aa}r, inden der for f{\o}rste gang blev truffet en milj{\o}skadeafg{\o}relse i Danmark. Til manges forbl{\o}ffelse gik denne afg{\o}relse ud p{\aa}, at et udslip af 2.755 tons kv{\ae}lstof til Lilleb{\ae}lt ikke udgjorde en milj{\o}skade. I 2019 fik Danmark s{\aa} sin f{\o}rste milj{\o}skade i milj{\o}skadelovens forstand, da en udbringningsslange sprang l{\ae}k, og der blev udledt en st{\o}rrem{\ae}ngde slam til Tuse {\AA}-systemet ved Holb{\ae}k. Men hermed var udfordringerne for »de glemte« milj{\o}skaderegler ikke overst{\aa}et. Inden for det seneste {\aa}r har Danmark modtaget s{\aa}vel en begrundet udtalelse som en {\aa}bningsskrivelse fra EU-Kommissionen vedr{\o}rende i alt tre forskellige forhold, og der frems{\ae}ttes nu lovforslag, hvor Kommissionens synspunkter i den begrundede udtalelse im{\o}dekommes. I denne artikel redeg{\o}res der for de hidtidige erfaringer med milj{\o}skadereglerne med s{\ae}rlig fokus p{\aa} den milj{\o}politisk interessante og juridisk vanskelige problemstilling om sammenh{\ae}ngen mellem handlepligt og {\o}konomisk ansvar, hvor der nu l{\ae}gges op til at {\ae}ndre den hidtidige danske fortolkning og akkviescere ved Kommissionens vurdering.",
keywords = "Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, milj{\o}ansvar, milj{\o}skade, EU, direktivimplementering, milj{\o}ret",
author = "Andersen, {S{\o}ren Stig}",
year = "2020",
language = "Dansk",
volume = "102",
pages = "178--187",
journal = "Juristen",
issn = "0107-699X",
publisher = "Dj{\o}f Forlag",
number = "5",

}

RIS

TY - JOUR

T1 - Miljøskadereglerne

T2 - Fra asken til ilden

AU - Andersen, Søren Stig

PY - 2020

Y1 - 2020

N2 - Miljøskadereglerne havde en vanskelig fødsel. Både for så vidt angår vedtagelsen af miljøskadedirektivet i 2004 og hvad angår den danske implementeringslovgivning fra 2008. Trods store forventninger og en spådom om 5-15 årlige miljøskader skulle der gå yderligere 10 år, inden der for første gang blev truffet en miljøskadeafgørelse i Danmark. Til manges forbløffelse gik denne afgørelse ud på, at et udslip af 2.755 tons kvælstof til Lillebælt ikke udgjorde en miljøskade. I 2019 fik Danmark så sin første miljøskade i miljøskadelovens forstand, da en udbringningsslange sprang læk, og der blev udledt en størremængde slam til Tuse Å-systemet ved Holbæk. Men hermed var udfordringerne for »de glemte« miljøskaderegler ikke overstået. Inden for det seneste år har Danmark modtaget såvel en begrundet udtalelse som en åbningsskrivelse fra EU-Kommissionen vedrørende i alt tre forskellige forhold, og der fremsættes nu lovforslag, hvor Kommissionens synspunkter i den begrundede udtalelse imødekommes. I denne artikel redegøres der for de hidtidige erfaringer med miljøskadereglerne med særlig fokus på den miljøpolitisk interessante og juridisk vanskelige problemstilling om sammenhængen mellem handlepligt og økonomisk ansvar, hvor der nu lægges op til at ændre den hidtidige danske fortolkning og akkviescere ved Kommissionens vurdering.

AB - Miljøskadereglerne havde en vanskelig fødsel. Både for så vidt angår vedtagelsen af miljøskadedirektivet i 2004 og hvad angår den danske implementeringslovgivning fra 2008. Trods store forventninger og en spådom om 5-15 årlige miljøskader skulle der gå yderligere 10 år, inden der for første gang blev truffet en miljøskadeafgørelse i Danmark. Til manges forbløffelse gik denne afgørelse ud på, at et udslip af 2.755 tons kvælstof til Lillebælt ikke udgjorde en miljøskade. I 2019 fik Danmark så sin første miljøskade i miljøskadelovens forstand, da en udbringningsslange sprang læk, og der blev udledt en størremængde slam til Tuse Å-systemet ved Holbæk. Men hermed var udfordringerne for »de glemte« miljøskaderegler ikke overstået. Inden for det seneste år har Danmark modtaget såvel en begrundet udtalelse som en åbningsskrivelse fra EU-Kommissionen vedrørende i alt tre forskellige forhold, og der fremsættes nu lovforslag, hvor Kommissionens synspunkter i den begrundede udtalelse imødekommes. I denne artikel redegøres der for de hidtidige erfaringer med miljøskadereglerne med særlig fokus på den miljøpolitisk interessante og juridisk vanskelige problemstilling om sammenhængen mellem handlepligt og økonomisk ansvar, hvor der nu lægges op til at ændre den hidtidige danske fortolkning og akkviescere ved Kommissionens vurdering.

KW - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

KW - miljøansvar

KW - miljøskade

KW - EU

KW - direktivimplementering

KW - miljøret

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 102

SP - 178

EP - 187

JO - Juristen

JF - Juristen

SN - 0107-699X

IS - 5

ER -

ID: 253240827