Vandrammedirektivets geografi

Research output: Contribution to conferenceConference abstract for conferenceResearchpeer-review

Standard

Vandrammedirektivets geografi. / Baaner, Lasse.

2012. Abstract from Kortdage 2012, Herning, Denmark.

Research output: Contribution to conferenceConference abstract for conferenceResearchpeer-review

Harvard

Baaner, L 2012, 'Vandrammedirektivets geografi', Kortdage 2012, Herning, Denmark, 31/10/2012 - 02/11/2012.

APA

Baaner, L. (2012). Vandrammedirektivets geografi. Abstract from Kortdage 2012, Herning, Denmark.

Vancouver

Baaner L. Vandrammedirektivets geografi. 2012. Abstract from Kortdage 2012, Herning, Denmark.

Author

Baaner, Lasse. / Vandrammedirektivets geografi. Abstract from Kortdage 2012, Herning, Denmark.1 p.

Bibtex

@conference{02fa15ac856f4b4da18f564b373cac4a,
title = "Vandrammedirektivets geografi",
abstract = "Vandrammedirektivets milj{\o}m{\aa}l finder anvendelse p{\aa} vandforekomster og beskyttede omr{\aa}der, som de er afgr{\ae}nset af myndighederne under anvendelse af direktivets bestemmelser. Selve identifi kationen og afgr{\ae}nsningen af vandforekomster og beskyttede omr{\aa}der er derfor central for, om man kan sige, om milj{\o}m{\aa}let er opfyldt eller ej.Vandrammedirektivets definitioner giver ikke meget st{\o}tte for den konkrete afgr{\ae}nsning – hverken, hvad ang{\aa}r skala, eller kriterier for afgr{\ae}nsningen. Retningslinjerne for afgr{\ae}nsningen af vandforekomster giver en trinvis gennemgang af, hvordan vandforekomsterne lokaliseres og afgr{\ae}nses, dels ud fra naturgivne forhold, dels ud fra administrative forhold og endelig ud fra en form{\aa}lsfortolkning af direktivets m{\aa}l og bestemmelser.Det er is{\ae}r afgr{\ae}nsningen af vandl{\o}bsvandforekomsterne, som har voldt problemer i Danmark. Her er vandrammedirektivets grundl{\ae}ggende enheder egentlig aldrig blevet identifi ceret. Det betyder ret beset, at man ikke kan vurdere, om milj{\o}m{\aa}lene er opfyldt. Dertil kommer, at vandplanerne l{\ae}gger op til kun at lade 22.000 af de i alt ca. 69.000 km vandl{\o}b indg{\aa} i en vandforekomst.For s{\o}ernes vedkommende er det ogs{\aa} kun en lille del, der er udpeget som vandforekomster. For s{\o}ernes vedkommende er det ogs{\aa} kun en lille del, vandplanerne tager med som vandforekomster.Hvad ang{\aa}r identifi kationen af beskyttede omr{\aa}der som fiske- og skaldyrsvandomr{\aa}der, spildevands- og n{\ae}ringsf{\o}lsomme omr{\aa}der, samt Natura 2000-omr{\aa}der, er de danske vandplaner ogs{\aa} pr{\ae}get af mangler og misforst{\aa}elser. Dette skyldes ikke kun processen omkring vandplanerne, men ogs{\aa} usikkerheder i de direktivm{\ae}ssige oph{\ae}ng.",
keywords = "Grundvand, Vandrammedirektivet, Vandplaner, EU-ret, Vandmilj{\o}, Vandrammedirektivet, Vandplaner, EU-ret, Natura 2000, EU-direktiver",
author = "Lasse Baaner",
year = "2012",
language = "Dansk",
note = "Kortdage 2012 ; Conference date: 31-10-2012 Through 02-11-2012",

}

RIS

TY - ABST

T1 - Vandrammedirektivets geografi

AU - Baaner, Lasse

PY - 2012

Y1 - 2012

N2 - Vandrammedirektivets miljømål finder anvendelse på vandforekomster og beskyttede områder, som de er afgrænset af myndighederne under anvendelse af direktivets bestemmelser. Selve identifi kationen og afgrænsningen af vandforekomster og beskyttede områder er derfor central for, om man kan sige, om miljømålet er opfyldt eller ej.Vandrammedirektivets definitioner giver ikke meget støtte for den konkrete afgrænsning – hverken, hvad angår skala, eller kriterier for afgrænsningen. Retningslinjerne for afgrænsningen af vandforekomster giver en trinvis gennemgang af, hvordan vandforekomsterne lokaliseres og afgrænses, dels ud fra naturgivne forhold, dels ud fra administrative forhold og endelig ud fra en formålsfortolkning af direktivets mål og bestemmelser.Det er især afgrænsningen af vandløbsvandforekomsterne, som har voldt problemer i Danmark. Her er vandrammedirektivets grundlæggende enheder egentlig aldrig blevet identifi ceret. Det betyder ret beset, at man ikke kan vurdere, om miljømålene er opfyldt. Dertil kommer, at vandplanerne lægger op til kun at lade 22.000 af de i alt ca. 69.000 km vandløb indgå i en vandforekomst.For søernes vedkommende er det også kun en lille del, der er udpeget som vandforekomster. For søernes vedkommende er det også kun en lille del, vandplanerne tager med som vandforekomster.Hvad angår identifi kationen af beskyttede områder som fiske- og skaldyrsvandområder, spildevands- og næringsfølsomme områder, samt Natura 2000-områder, er de danske vandplaner også præget af mangler og misforståelser. Dette skyldes ikke kun processen omkring vandplanerne, men også usikkerheder i de direktivmæssige ophæng.

AB - Vandrammedirektivets miljømål finder anvendelse på vandforekomster og beskyttede områder, som de er afgrænset af myndighederne under anvendelse af direktivets bestemmelser. Selve identifi kationen og afgrænsningen af vandforekomster og beskyttede områder er derfor central for, om man kan sige, om miljømålet er opfyldt eller ej.Vandrammedirektivets definitioner giver ikke meget støtte for den konkrete afgrænsning – hverken, hvad angår skala, eller kriterier for afgrænsningen. Retningslinjerne for afgrænsningen af vandforekomster giver en trinvis gennemgang af, hvordan vandforekomsterne lokaliseres og afgrænses, dels ud fra naturgivne forhold, dels ud fra administrative forhold og endelig ud fra en formålsfortolkning af direktivets mål og bestemmelser.Det er især afgrænsningen af vandløbsvandforekomsterne, som har voldt problemer i Danmark. Her er vandrammedirektivets grundlæggende enheder egentlig aldrig blevet identifi ceret. Det betyder ret beset, at man ikke kan vurdere, om miljømålene er opfyldt. Dertil kommer, at vandplanerne lægger op til kun at lade 22.000 af de i alt ca. 69.000 km vandløb indgå i en vandforekomst.For søernes vedkommende er det også kun en lille del, der er udpeget som vandforekomster. For søernes vedkommende er det også kun en lille del, vandplanerne tager med som vandforekomster.Hvad angår identifi kationen af beskyttede områder som fiske- og skaldyrsvandområder, spildevands- og næringsfølsomme områder, samt Natura 2000-områder, er de danske vandplaner også præget af mangler og misforståelser. Dette skyldes ikke kun processen omkring vandplanerne, men også usikkerheder i de direktivmæssige ophæng.

KW - Grundvand

KW - Vandrammedirektivet

KW - Vandplaner

KW - EU-ret

KW - Vandmiljø

KW - Vandrammedirektivet

KW - Vandplaner

KW - EU-ret

KW - Natura 2000

KW - EU-direktiver

M3 - Konferenceabstrakt til konference

T2 - Kortdage 2012

Y2 - 31 October 2012 through 2 November 2012

ER -

ID: 41812727