Den seneste halve snes år har der overordnet været en nedadgående tendens i forbruget af antibiotika i dansk svineproduktion, hvilket især kan tilskrives indførelsen af Gult kort-ordningen fra 2011 og en række opfølgende tiltag. Det er en politisk målsætning at nedbringe sektorens antibiotikaforbrug yderligere, og dette skal ske under hensynstagen til en samtidig udfasning af medicinsk zink. Artiklen undersøger på den baggrund de økonomiske konsekvenser og tilpasningsmuligheder i forhold til at reducere antibiotikaforbruget i dansk svineproduktion yderligere. I undersøgelsen er der foretaget økonometriske analyser på grundlag af bedrifts-regnskabsdata og VETSTAT-data for antibiotikaudskrivninger på bedrifterne for at estimere værdien af antibiotikaindsatsen for henholdsvis lavt- og højtforbrugende svineproducenter. Analyserne viser, at det gennemsnitlige langsigtede tab per behandlingsdag vil være på 75 øre for 30-kg grise, 2,50 kroner for slagtegrise eller 33 øre for pattegrise for højtforbrugende svinebedrifter, mens tabet på kort sigt vil være cirka det dobbelte. Der er en ganske betydelig variation i denne værdi på tværs af bedrifterne. Det økonomiske tab er generelt markant højere på bedrifter med smågriseproduktion. Det er vanskeligt at forestille sig væsentlige reduktioner i antibiotikabehovet uden samtidig at foretage betydelige investeringer på svinebedrifterne. Én generel udfordring for mange bedrifter er manglen på farestier, som indebærer tendenser til høj belægningsgrad og til tidligere fravænning af smågrisene, og en løsning på denne ud-fordring kræver som udgangspunkt investeringer i større og mere moderne staldkapacitet. Af finansieringsmæssige årsager har mange svineproducenter imidlertid ikke har haft mulighed for at foretage sådanne moderniseringer gennem de senere år, selvom det kunne være en relativt god investering.