Hvad er prisen for klimatilpasning – eller mangel på samme?

Af Marie Lautrup og Lasse Matthiesen, Ph.d.-studerende ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet.

(Publiceret på WaterTech PRO på pro.ind.dk den 22. oktober 2019)

I disse år investerer kommuner og forsyningsselskaber over hele landet massivt i klimatilpasning og beskyttelse mod oversvømmelse fra hav, fjord og nedbør. Planlægningsfasen af disse projekter er ofte lang, og meget skal gå op i en højere enhed, før snoren kan klippes for de færdige projekter. Overordnet er der to spørgsmål, som skal besvares: 1) Kan det betale sig at klimatilpasse og 2) hvor skal vi bruge pengene? Dykker man ned i detaljerne er det spørgsmål som ”hvor store omkostninger er der ved ikke at gøre noget?”, ”skal vi prioritere kulturarv, kritisk infrastruktur, virksomheder eller boligområder?” og ”skal hele kommunen være garanteret det samme serviceniveau?” der trænger sig på.

Det første spørgsmål, ”kan det betale sig at klimatilpasse?”, har vi ikke svar på i dag. Med spørgsmålet menes der, om udgifterne til klimatilpasning bliver opvejet af reduktionen i omkostningerne ved oversvømmelse. Ofte er det et gennemsnit af de udbetalte forsikringssummer per kvadratmeter, der bliver brugt som tommelfingerregel for omkostningerne ved oversvømmelse. Som det bliver påpeget i Ingeniøren 13. september og Jyllands-Posten samme dag, tyder meget på, at de reelle omkostninger ved oversvømmelse derfor bliver undervurderet. For eksempel er omkostninger som højere sygefravær og reduceret ejendomsværdi ikke regnet med, når man kun bruger tal for udbetalte forsikringer.  

Derfor arbejder vi på Københavns Universitet i øjeblikket på at få mere og bedre viden om de samfundsøkonomiske omkostninger ved oversvømmelse. Først vil vi afdække om oversvømmelse eller risiko herfor bliver reflekteret i prisen på boligerne. Hvis boliger med risiko for oversvømmelse bliver handlet til en lavere pris end sammenlignelige boliger er det et udtryk for, at folk aktivt fravælger at bo i oversvømmelsestruede huse. Det indikerer også, at forsikringen ikke kompenserer de negative konsekvenser fuldt ud. Prisforskellen kan bruges som indikator for, hvor meget en reduktion i oversvømmelsesrisiko er værd for de berørte borgere og dermed, hvor mange penge vi som samfund bør bruge på klimatilpasning.

Dernæst vil vi undersøge, om oversvømmelser eller bevidsthed om risikoen for oversvømmelse har sundhedsmæssige konsekvenser i form af øget risiko for psykiske og/eller somatiske sygdomme hos de borgere, der bor i oversvømmelsestruede områder. Dette kan give udslag i hyppigere besøg hos lægen, øget medicinforbrug eller flere sygedage. Til at undersøge de sundhedsmæssige konsekvenser bruger vi både sundhedsregisterdata og spørgeskemaundersøgelser om borgernes sundhed og livskvalitet. Spørgeskemaet vil efter planen blive sendt ud i slutningen af året til borgere i oversvømmelsestruede områder og til et repræsentativt udsnit af resten befolkningen.

Målet er at bidrage med ny viden, der skal give et bedre beslutningsgrundlag for klimatilpasning i byerne. Det er målsætningen, at projektets resultater skal kunne anvendes direkte i de beregninger, der ligger til grund for kommunernes beslutning om hvor og hvor meget de skal klimatilpasse. Dermed er vi tilbage ved det andet spørgsmål som vi stillede i indledningen, nemlig hvor pengene skal bruges. Selv om der skridt for skridt kommer mere og bedre viden, der kan understøtte beslutningen om klimatilpasning er det i sidste ende politikerne, der skal træffe den beslutning. Det er sandsynligvis ikke samfundsøkonomisk fordelagtigt at beskytte alle borgere mod oversvømmelse i samme grad, og ofte er der heller ikke budget til det. Det må derfor være en politisk beslutning, hvilke områder der skal prioriteres, hvis nogen. Men prioriteringen bør ske på et oplyst grundlag og der kan vi som forskere bidrage. Vi er faktisk allerede i gang.