Skovrejsning afslører behovet for et nyt klimamål alene for fossilt kulstof
Af professor Jens Friis Lund, institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet og postdoc Anders Bjørn. Begge medlemmer af Klima- og Omstillingsrådet.
I værste fald kan lokal skovrejsning – hvis det bruges til at retfærdiggøre flyrejser – være til skade for klimaet.
Mange danske virksomheder og borgere udviser netop nu interesse for at bidrage til at bekæmpe klimaforandringerne ved at plante træer og rejse skov herhjemme.
Der har været debat om, hvorvidt en sådan indsats nytter, fordi træplantning og skovrejsning i Danmark tæller med i forhold til opfyldelsen af den danske målsætning om 70 procents reduktion i drivhusgasemissionerne i 2030.
Argumentet lyder, at hvis den danske regering kun akkurat vil opfylde dette mål, så vil privat skovrejsning blot træde i stedet for en reduktionsindsats gennemført af den danske regering.
Debatten herom overser dog nogle aspekter, som er vigtige for at forstå om privat skovrejsning herhjemme er en hjælp til klimaet eller ej.
For det første, så afhænger klimaeffekten af skovrejsning ikke alene af, om det fører til overopfyldelse af 70 procents-målet i 2030. Klimaet påvirkes af de kumulative udledninger af CO2, som tilføres atmosfæren, så det er ikke kun udledningerne i 2030, men også stien derhen, der tæller.
Hvis privat skovrejsning fører til, at de danske udledninger falder hurtigere mod 70 procent i 2030 vil klimaeffekten altså være positiv. I forhold til 2030 målet, så er en sådan effekt dog nok ikke realistisk fordi nyplantede træer ikke optager megen CO2.
Skovrejsning kan dog have en effekt i forhold til reduktionsstien frem mod netto-nul og netto-negative emissioner senere i det 21. århundrede.
Træer er usikkert kulstoflager
For det andet, så afhænger klimaeffekten af skovrejsning af hvilke reduktionsindsatser den eventuelt træder i stedet for. Der er nemlig forskel på, om skovrejsning på initiativ af kommuner, virksomheder eller private fører til sænkede ambitioner i forhold til statslig skovrejsning, eller om det fører til en langsommere udfasning af fossile biler på de danske veje.
Hvis skovrejsning fører til langsommere udfasning af fossile biler, så har vi substitueret kulstof bundet i fossile reserver med kulstof bundet i træ og jord.
Det er vigtigt, fordi der er grundlæggende forskelle på kulstof bundet i fossile reserver og kulstof bundet i træ og jord. Kulstof bundet i fossile reserver er inaktivt og undslipper ikke af sig selv til atmosfæren. Kulstof bundet i træer og jord er derimod en del af den aktive kulstofcirkulation mellem landjorden, havene og atmosfæren.
Træer kan brænde, vælte i storme eller sygne hen og dø – og dermed genudledes kulstof til atmosfæren. Og risikoen for at dette sker er stigende fremover – netop på grund af klimaforandringerne.
Beskedent potentiale
Hertil kommer, at det globale potentiale for at binde kulstof i planter og jord er relativt beskedent i sammenligning med de mængder, som allerede er blevet udledt til atmosfæren fra fossile reserver.
Og vi vil snart have udledt så meget CO2, at vi overskrider grænsen for, hvad træer og jord teoretisk set kan genoptage via en global genvækst af skov og radikalt forandrede landbrugspraksisser.
Det betyder, at en yderligere udledning af fossilt kulstof alt andet lige binder os til en øget fremtidig indsats for CO2-fangst og lagring via andre teknologier og metoder, såsom produktion af biomasseenergi i storskala med tilknyttet CO2-fangstteknologi og lagring i undergrunden.
Konsekvenserne af at implementere denne og lignende teknologier i stor skala på globalt niveau kender vi ikke, men der er ingen tvivl om, at det vil sætte yderligere pres på allerede knappe ressourcer som land, vand og energi.
Nyt klimamål nødvendigt
For det tredje, så afhænger klimaeffekten af skovrejsning af om den skal kompensere for en aktivitet som ikke tælles med i det danske udledningsregnskab, såsom en international flyrejse.
Hvis det er tilfældet, kan vi ende i den paradoksale situation, at de samlede udledninger stiger, idet flyrejsen (som vi antager ikke ville finde sted, hvis det ikke var for kompensationsmuligheden via skovrejsning) fører til nye udledninger, og den danske regering samtidig nedsætter reduktionsindsatsen svarende til skovens CO2-optag.
Den danske regering bør sætte et separat reduktionsmål for udledningerne af fossilt kulstof
Lokale skovrejsningsinitiativer herhjemme kan altså i værste fald føre til både højere totale udledninger til atmosfæren og en substitution af kulstof lagret permanent og sikkert i fossile reserver med kulstof lagret midlertidigt og usikkert i træer og jord og dermed accelerere klimaforandringerne og øge kravet til fremtidig CO2-fangst og lagring. Og det er grunden til, at man paradoksalt kan komme til at gøre klimaet en bjørnetjeneste ved at lave skovrejsning i Danmark.
Løsningen ligger dermed også lige for.
Den danske regering bør sætte et separat reduktionsmål for udledningerne af fossilt kulstof – herunder også for udledninger fra danskeres internationale flyrejser. Derved undgås risikoen for, at manges ønske om at gøre noget for klimasagen ved at plante træer bogstaveligt talt kan ende med at gyde mere benzin på klima-bålet.