18. oktober 2016

Replacement, Reduction, Refinement: Danske forsøgsdyrforskere er godt orienteret

Ifølge en ny undersøgelse fra IFRO vurderer flertallet af danske forsøgsdyrforskere selv, at de har en god viden om de såkaldte 3R’er. 3R-konceptet er en international indsats for, at færrest mulige forsøgsdyr skal benyttes i forsøg, og at give de forsøgsdyr, som nødvendigvis må benyttes, de bedst mulige forhold. Undersøgelsen viser også, at forskernes faktiske viden er relativ høj, men de har en højere grad af viden om reduction og replacement end om det tredje R – refinement.

”Kortlægningen af forskernes konkrete erfaringer med implementering af de 3R’er viste, at et stort flertal oplever, at refinement og reduction spiller en væsentlig rolle, når de planlægger og udfører forsøg med dyr. Ligeledes angav mange, at de har udviklet nye teknikker for at bruge færre forsøgsdyr og for at mindske belastningen på hvert enkelt dyr i forsøgene”, fortæller professor Jesper Lassen, som er medforfatter af rapporten fra undersøgelsen.

Undersøgelsen, som IFRO har lavet på opdrag for Danmarks 3R-Center, havde til formål at studere danske forsøgsdyrforskeres viden om, holdninger til og erfaringer med de 3R’er. Desuden var det målet at kortlægge forskernes forventninger til Danmarks 3R-Center, som blev oprettet i 2013 i et samarbejde mellem Fødevareministeriet, lægemiddelindustrien og dyrevelfærdsorganisationer. I alt 293 forsøgsdyrforskere besvarede det spørgeskema, som blev udviklet til formålet.

Undersøgelsen viste også, at replacement – dvs. erstatning af dyreforsøg med forsøg, hvor der ikke anvendes hele, levende hvirveldyr – spiller en vis rolle, når forsøg planlægges og designes; omend det er uklart, hvordan dette sker i praksis.

”Et stort flertal af de forskere, der deltog i undersøgelsen, mener ikke, at en implementering af de 3R’er vil være ødelæggende for deres arbejde, ligesom mange heller ikke ser nogen særlige barrierer for at implementere de tre principper. På trods af dette var det dog kun et mindretal, der mener, at man i fremtiden vil nå målet om fuldstændig replacement – altså at man helt kan undgå dyreforsøg”, siger Jesper Lassen.

Direkte adspurgt om barriererne for yderligere implementering af de 3R’er pegede mange på manglen på relevant forskning og innovation som en betydelig faktor. Desuden blev øget datadeling samt yderligere samarbejde mellem forskere peget på som faktorer, der ville kunne reducere antallet af forsøgsdyr. Tilsvarende blev videnskabelige faktorer – såsom bedre tilgængelighed af menneskeligt væv, flere relevante cellekulturer og bedre computermodeller – identificeret som de vigtigste betingelser for yderligere erstatning af egentlige dyreforsøg med andre metoder.

Danmarks 3R-Center viste sig at være forholdsvis velkendt blandt forskerne, hvor flertallet desuden mener, at centeret spiller en vigtig rolle for forskere, der arbejder med forsøgsdyr i Danmark.

Samlet set viste undersøgelsen, at der er signifikante forskelle mellem forskere afhængigt af, om de er ansat i det offentlige eller i private virksomheder. De privatansatte forskere vurderede således eget vidensniveau til at være højere, ligesom de også viste sig at have en bedre faktuel forståelse af de tre principper.

Jesper Lassen: ”Der er en betydelig forskel mellem de to gruppers opmærksomhed på de 3R’er. Privatansatte forskere overvejer eksempelvis først og fremmest de 3R’er i forbindelse med deres daglige arbejde med dyrene, hvorimod de offentligt ansatte fortrinsvis overvejer de 3R’er i forbindelse med design af projekter og i forbindelse med ansøgninger om godkendelse af forsøg.”

Undersøgelsen munder ud i anbefalinger til Danmarks 3R-Center om, at der anlægges en dobbelt strategi. På den ene side bør der fokuseres på information om de 3R’er målrettet forsøgsdyrforskere i den offentlige sektor, hvor der synes at være et særligt behov for yderligere viden, som kan bidrage til at gøre de 3R’er operationelle i det daglige arbejde med dyrene. På den anden side bør der, som efterlyst af de privatansatte, fortsat arbejdes med netværksdannelse mellem de forskellige forskergrupper.