Historisk stort fald i fødevarepriserne

Siden midten af 2020 har stigende fødevarepriser gjort et betydeligt indhug i danske forbrugeres købekraft i supermarkederne. Men nu er danske forbrugerpriser på fødevarer igen begyndt at falde. Fra august til oktober faldt forbrugerprisindekset på fødevarer med i alt 2,6% i forhold til juli måned, og det er det største fald over tre måneder i næsten 50 år.

Prisfaldene kommer efter en længere periode med kraftigt stigende fødevarepriser. Siden februar 2022, da Rusland invaderede Ukraine, er fødevarepriserne i Danmark steget med 15%, mens den samlede inflation i samme periode ’kun’ steg med 8%. Realprisstigningen på fødevarer har i denne periode derfor også været særdeles stor.

Men nu lader det ifølge Henning Otte Hansen, seniorrådgiver på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, til at være vendt. Det er næsten alle slags fødevarer, som har haft faldende forbrugerpriser i de senere måneder, og især varer som æg, smør, ost og fisk har haft store prisfald.

”Det er sandsynligt, at faldet i fødevarepriserne vil fortsætte i de kommende måneder," vurderer Henning Otte Hansen og fremhæver flere årsager: "Der er tegn på stigende priskonkurrence på netop fødevarer i flere supermarkeder, og der er kommet udmeldinger om prisfald ikke blot på enkeltvarer, men nu på et bredere sortiment. Dertil kommer også, at råvarerne fra landbruget har haft store prisfald på de internationale markeder gennem en relativt lang periode.” 

Prisfaldsforsinkelse hos forbrugerne

Siden februar 2022 er landbrugsråvarerne i gennemsnit faldet med 14%, regnet i dollars, på de internationale råvarebørser. Priserne toppede i marts 2022, og efterfølgende har der været næsten vedvarende prisfald, mens forbrugerpriserne i samme periode fortsat steg betydeligt. Prisfaldet i forbrugerleddet kom altså først 16 måneder senere end prisfaldet på råvarerne.

”Man kan derfor også godt forvente, at de billigere landbrugsråvarer presser de danske detailpriser yderligere ned, om end omkostningerne til for eksempel energi og arbejdskraft også påvirker priserne,” siger Henning Otte Hansen.

Han påpeger desuden, at realprisstigninger på fødevarer – når fødevarepriserne stiger mere end inflationen – er meget sjældne på langt sigt. Normalvis medfører produktivitetsstigninger i landbruget, at landmændene får et realprisfald, som spreder sig helt ud til forbrugerne. Men ofte er der en vis træghed i prisfaldene fra jord til bord, så realprisfaldet på fødevarer i detailledet kun er noget, vi oplever på længere sigt.

Samme mønster som før

Fødevarekriser er ikke noget nyt fænomen: vi havde også en fødevarekrise i 2007-08 og igen i 2011-12. I begge tilfælde så vi, ligesom i denne omgang, store prisstigninger landbrugsråvarer, som relativt hurtigt blev sendt videre i værdikæden og blev til dyrere fødevarer i kølediskene, mens det derimod går noget langsommere med prisfald i kølediskene, efter landbrugsråvarerne er faldet i pris.

”Et andet positivt tegn på fortsat faldende forbrugerpriser er også, at Ukraine tilsyneladende er i stand til stadig at eksportere betydelige mængder korn, og at verdens kornlagre ikke er så kritisk lave, at den globale markedssituation for de vigtigste landbrugsråvarer faktisk er relativt positiv. Det kan skabe stabilitet og ro på markederne, som vil lægge et nedadgående pres på priserne,” siger Henning Otte Hansen.

Han frehæver også, at erfaringerne fra de tidligere fødevarekriser viser, at de er relativt kortvarige. Forklaringen er, at de stigende priser medførte, at produktionen af landbrugs- og fødevarer steg yderligere, og dermed faldt priserne igen til et lavere niveau. Landmændene reagerer simpelthen på de højere priser ved at producere mere, og derfor får vi næppe en længerevande periode med høje fødevarepriser, og derfor er længerevarende perioder med høje fødevarepriser relativt usandsynlige.

Men den hellige fødevaregrav er ikke nødvendigvis helt velbevaret endnu, vurderer Henning Otte Hansen.

"Andre forhold trækker på kort sig udviklingen i en anden retning, end vi ellers har set på det sidste: Den geopolitiske situation flere steder i verden skaber uro, og det kan presse priserne op igen. Især stigende oliepriser kan medføre prisstigninger på både landbrugs- og fødevarer," siger han.