Hvordan sikrer landbrugsandelsselskaberne diversitet i bestyrelserne, når kun 5% af deres rekrutteringsbase er kvinder?

Fordelingen af bestyrelsesposter har længe været et nedslagspunkt i debatten om ligestilling mellem kønnene, da langt størstedelen er besat af mænd. Så hvordan ser kønsbalancen ud i Danmarks landmandsejede andelsselskaber, hvor medlemmerne som udgangspunkt skal være andelshavere, og kun 5% af dem er kvinder?

Det har seniorrådgiver Henning Otte Hansen og professor Mette Asmild kortlagt i et nyt studie, som netop er udgivet i Frontiers. Resultaterne viser, at andelsselskaberne indtil for nyligt har haltet gevaldigt efter at få kvindelige bestyrelsesmedlemmer ind, men siden da er kommet godt i gang med at øge diversiteten i deres bestyrelser, på trods af deres begrænsede rekrutteringsgrundlag.

”Vi tænkte umiddelbart, at der i denne branche måtte være et oplagt problem, fordi deres medlemsbase kommer fra et meget mandsdomineret erhverv, og at de derfor har et utroligt tyndt rekrutteringsgrundlag. Indtil for få år siden har niveauet også været meget lavt. Men siden da er der sket en ret markant stigning, så de i gennemsnit er gået fra kun 1% til omkring 18% kvindelige bestyrelsesmedlemmer,” siger Henning Otte Hansen.

Det er især inden for de sidste 15 år, at stigningen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer har taget fart. Specielt har de store landmandsejede andelsselskaber styrket diversiteten i sine bestyrelser – så meget, at de med 20% næsten ligger på niveau med sammenlignelige A/S-selskaber, på trods af de rekrutteringsbegrænsninger, andelsselskabernes vedtægter foreskriver.

Ekstern rekruttering hjælper balancen på vej

Studiet er baseret på data, som forskerne har indhentet fra CSR- og årsrapporter samt hjemmesider blandt 25 danske landmandsejede andelsselskaber. Det viser tydeligt, at selskaberne har sat ind efter at kompensere for de strukturelle begrænsninger de har i forhold til rekruttering.

Dels forsøger nogle andelsselskaber sig med målrettede kampagner i sit bagland, og så er der blevet åbnet for øget rekruttering af eksterne bestyrelsesmedlemmer, som studiet viser i overvejende grad er kvinder.

”Andelsselskaberne er virkelig gået aktivt ind i denne problemstilling de sidste år, og selvom det sikkert har været svært, så har de faktisk formået at rykke på det,” siger Mette Asmild. ”De halter stadig lidt bagefter lignende virksomheder, men det er heller ikke nemt at følge med, når strukturen for valg til bestyrelsesposter er så medlemsafhængig, og deres medlemmer jo primært er mænd. Så det tyder på, at de har sat meget aktivt ind på de områder, hvor de har kunne gøre noget, og at det har virket.”

Både Henning Otte Hansen og Mette Asmild fremhæver, at stigningen i kvindelige bestyrelsesmedlemmer er et vigtigt skridt mod at udfordre de barrierer og tabuer, der kan ligge til grund for den historisk skæve kønsbalance.

”Der er nok både noget kulturelt og historisk, som gør at det specielt internt kan være svært at finde kvindelige bestyrelsesmedlemmer. Det har altid været et landmandserhverv. Der er dog ret klare mål for op mod 30% kvinder i bestyrelserne, og det tager virksomhederne ret seriøst. Men der er stadig et gab mellem, hvad målet er, og hvad man reelt har i dag,” siger Henning Otte Hansen.

Good governance og nye perspektiver

Udviklingen ser Henning Otte Hansen dels som et udtryk for omverdenspåvirkning hen mod et fælles værdigrundlag, hvor skævvridning mellem køn bør udlignes, men også som en erkendelse af, at diversitet i bestyrelser simpelthen gavner virksomhederne.

”Det er en del af good governance, at man øger diversiteten i sine bestyrelser, og det har især de store virksomheder fokus på. Der er flere studier, som har vist, at det gavner bestyrelsesarbejdet, når der er en sund blanding af mænd og kvinder. Man får flere perspektiver og vinkler, og det for eksempel både give bedre arbejdsmetoder og indblik i marked og forbrugerbehov,” siger Henning Otte Hansen.

Studiet viser desuden en klar tendens til, at jo større virksomhederne er, jo flere kvinder indgår i deres bestyrelser. Samtidig er strukturudviklingen blandt andelsselskaberne, at virksomhederne vokser sig større og større. Derfor tyder det på, at den positive udvikling vil fortsætte, på trods af det smalle rekrutteringsgrundlag, netop landmandsejede andelsselskaber har.

At der er fokus på andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer, både på arbejdsmarkedet generelt og specifikt i de danske landmandsejede andelsselskaber, er i sig selv en vigtig udvikling, påpeger Mette Asmild.

”Helt overordnet er 20% kvindelige bestyrelsesmedlemmer jo stadig lavt. Det passer i hvert fald ikke, at der ikke er flere kvalificerede kvinder end det. Men det er en start. Der er nødt til at være de her trailblazers, som udvider de kompetencer man leder efter til bestyrelsesarbejde, og som gør at eksempelvis den yngre generation kan se, at bestyrelser ikke kun består af mænd i jakkesæt,” siger Mette Asmild.

Læs hele studiet ’Women’s participation on the board of farmer-owned cooperatives’ her.

Kontakt

Henning Otte Hansen, seniorrådgiver
hoh@ifro.ku.dk

Mette Asmild, professor
meas@ifro.ku.dk

Thomas Sten Pedersen, Kommunikationsmedarbejder
thomas.sten.pedersen@ifro.ku.dk