Ekspertgruppe klar med 3 modeller for en CO2e-afgift på landbruget
Ekspertgruppen for en grøn skattereform har nu afleveret tre hovedmodeller for en ny og ensartet CO2e-afgift på landbruget, som alle har det tilfælles, at de skønnes at kunne indfri 2030-målene samt lægge fundamentet for en langsigtet klimaregulering på vejen mod klimaneutralitet i 2045.
Dansk landbrug forventes med uændret politik at stå for ca. 45 % af drivhusgasudledningerne i 2030. Hvordan kan en grøn omstilling i landbruget bidrage til at opfylde Danmarks nationale klimamål og internationale klimaforpligtelser fremadrettet?
Det er en af de største udfordringer for dansk landbrugs-, miljø- og klimapolitik.
Ekspertgruppen for en grøn skattereform netop har afleveret deres bud på, hvordan en CO2e-afgift kan være en væsentlig del af svaret. Ekspertgruppen præsenterer nu tre hovedmodeller for en ny og ensartet CO2e-afgift på landbruget, der alle har det tilfælles, at de kunne indfri 2030-målene samt lægge fundamentet for en langsigtet klimaregulering på vejen mod klimaneutralitet i 2045.
”Vi har i vores arbejde lagt vægt på at anvise modeller, der er implementerbare med effekt i 2030 og som i forskellig grad balancerer hensynet til at komme samfundsøkonomisk billigst i mål med hensynene til at reducere belastningen af landbruget, sikkerhed for målopfyldelse, risikoen for produktionsnedgang og lækage af drivhusgasudledninger til udlandet”, siger medlem i ekspertgruppen Mette Termansen, professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) på Københavns Universitet.
Ekspertgruppen anviser tre hovedmodeller, der på forskellig vis kombinerer en afgift på drivhusgasudledniner mellem 250 og 750 kr. pr. ton med fradragsmuligheder og tilskud, der finansieres via omlægning af landbrugsstøtten.
Modellerne forventes at kunne reducere udslippet med mellem 2,4 og 3,2 mio. tons CO2e i 2030.
"Hvilken model man vil foretrække skal nu debatteres politisk. Fradrag og tilskud kan fortolkes som den pris, samfundets betaler for at reducere den økonomiske belastning på landbruget, understøtte en bæredygtig omstilling af landbrugsproduktionen og adressere risikoen for lækage", forklarer Mette Termansen.
Rapporten forholder sig til udledninger fra husdyr, gødning, skovbrug og fra kulstofrige landbrugsjorder, ligesom den inddrager mulige effekter af teknologiske virkemidler.
Rapporten er anden og sidste del af Eskpertgruppens anbefalinger til et nyt grønt skattesystem. Første delrapport kan læses her.
Læs Ekspertgruppens oversigt over de væsentligste pointer til Politiken her (bag betalingsmur).
Læs hele Ekspertgruppens delrapport på Skatteminsteriets hjemmeside.
Kontakt
Professor Mette Termansen
Sektion for Miljø og Naturressourcer
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO)