Nyt projekt skal undersøge værdien af nye skove i Danmark
Danmark skal rejse 250.000 hektar ny skov over de næste 20 år for at fremme klimaindsatsen, biodiversiteten, vandmiljøet og de rekreative værdier. Et nyt projekt, finansieret af Villum Fonden, vil analysere de samfundsøkonomiske værdier af at etablere ny skov forskellige steder i landet.
Ambitiøs målsætning om skovrejsning i Danmark
Med den nye ”Aftale om et grønt Danmark” har regeringen og parterne i den grønne trepart sat en ambitiøs målsætning om at rejse 250.000 hektar ny skov i Danmark over de næste to årtier. Det betyder, at der de næste 20 år skal rejses skov i et tempo, der vil være tre-fire gange højere end hidtil.
Initiativet er en del af en bredere indsats i trepartsaftalen for at styrke klimaindsatsen, forbedre vandmiljøet, øge biodiversiteten og skabe nye rekreative muligheder for befolkningen. Derfor skal de nye skove placeres steder, hvor de gavner flest mulige af de mål, som samfundet har.
De nye ambitioner skal blandt andet mødes ved at sikre en helhedsorienteret prioritering af arealanvendelse, og derfor igangsættes nu en dybdegående analyse af værdien af at etablere ny skov forskellige steder i Danmark med projektet ”Nye skove, nye værdier, nye steder”.
Projektet har modtaget 4 millioner fra Villum Fonden og starter op umiddelbart efter sommerferien med en løbetid på to år. De samfundsøkonomiske værdier, som projektet vil regne på, inkluderer effekter på træproduktion, landbrugsproduktion, vandmiljø, klima, biodiversitet, rekreation, jagt og drikkevand.
Vil kortlægge værdier ved skovrejsning
Projektet, der er ledet af Professor Mette Termansen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) ved Københavns Universitet, vil med udgangspunkt i den aktuelle arealanvendelse, de økonomiske værdier af denne, og det landskab, nye skove vil blive en del af producere en rapport og GIS-baserede kort, som illustrerer de forskellige værdier ved skovrejsning. Resultaterne vil være klar, når skovrejsningen for alvor tager fart.
Vi er meget spændte på at komme i gang med dette projekt, der vil levere værdifuld information til beslutningstagere og interessenter om effektive strategier for målrettet bæredygtig arealforvaltning og bidrage til, at den planlagte skovrejsning også giver os klima- og natureffekter.
IFRO-forskning kommer i spil
Projektet vil trække på en bred vifte af forskningsresultater fra de senere års arbejde forskere ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi om den samfundsøkonomiske værdi af skovrejsningens produktion af biomasse og gavntræ, klimaeffekter, opbygningen af CO2-lagre, næringsstofudvaskning, grundvandseffekter og rekreation. Resultaterne bliver opgjort relativt til værdien af den typiske landbrugsmæssige anvendelse af arealerne.
En af de første aktiviteter i projektet bliver at invitere en række aktører til workshops for at give ideer og indspark til projektets arbejde og resultaternes anvendelse. De primære brugere vil være kommuner, lodsejere og deres rådgivere, fonde, statens styrelser og andre aktører, der spiller en rolle for dels udbud af arealer og dels finansiering af skovrejsningen.
Dokumentation og formidling
Resultaterne af Nye skove, nye værdier, nye steder vil blive dokumenteret og sammenstillet i en række kortlag, der gøres bredt tilgængelige, så de kan understøtte stat, kommuner, lodsejere, rådgivere og andre i arbejdet med at implementere de nye ambitioner om skovrejsning.
Projektgruppen består af Mette Termansen (projektleder), Berit Hasler, Henrik Mejlby, Jette Bredahl Jacobsen, Niels Strange og Thomas Lundhede (IFRO, KU), Thomas Nord-Larsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN, KU), Anders Højgaard Petersen og Carsten Rahbek fra CMEC (Center for Evolution og Makroøkologi, KU) og Anker Lajer Højberg (GEUS).
Regeringen og den grønne trepart (Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og KL) har aftalt at omlægge Danmarks arealer og fødevareproduktion for at reducere drivhusgasudledninger, bidrage til at nå 2030-klimamålene og forbedre vilkårene for natur, biodiversitet, vandmiljø og drikkevand. Aftalen indebærer historisk arealomlægning og en afgift på husdyrudledninger samt sigter mod et bæredygtigt, højteknologisk og arealeffektivt landbrug med konkurrencedygtighed og gode arbejdspladser.
Kontakt
Professor Mette Termansen
Sektion for Miljø og Naturressourcer
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO)