Grøn omstilling skal være ’the new normal’ for fremtidens landmænd

Det nye forskningsprojekt FEAST (Farming Education and the Agricultural Sustainable Transition) bygger på den grundlæggende antagelse, at omstillingen til bæredygtigt landbrug ikke sker pludseligt, men er en proces i konstant udvikling. For fremtidens landmænd vil den grønne omstilling være en livslang læringsproces mod ’a new normal’, hvor samfundets og naturens krav til bæredygtighed løbende ændrer sig. Og det er helt afgørende, at bæredygtige praksisser forankres dybere i landbrugsuddannelserne for at sikre både deres tilstrækkelighed og varighed med udsigten til fortsatte og voldsommere klimaforandringer.

Det er i samarbejdet mellem skolerne og os, at vi forventer, at vi alle kan blive klogere på hvordan fremtidens bæredygtige landbrug kan se ud.

Over en treårig periode skal projektgruppen arbejde med at uddybe forståelsen af bæredygtighed som en kerneværdi og praksis på tværs af landbrugsparadigmer, navnlig det økologiske, regenerative og konventionelle landbrug. Christian Gamborg forklarer: ”Projektets hovedantagelse er, at omstillingen til mere bæredygtigt landbrug er en vedvarende proces snarere end et engangsskift.”

Landmænd skal uddannes i bæredygtighedsudfordringer

Gennem dialog vil FEAST fremme samarbejdet om den grønne omstilling blandt Danmarks landbrugsundervisere og -studerende for at ruste fremtidens landmænd til de kommende bæredygtighedsudfordringer. ”Det er i samarbejdet mellem skolerne og os at vi forventer, at vi alle kan blive klogere på hvordan fremtidens bæredygtige landbrug kan se ud,” understreger Rebecca Leigh Rutt.

FEAST vil kortlægge syn på og erfaringer med bæredygtighed i den danske landbrugsuddannelses- og fødevaresektor gennem interviews og en spørgeskemaundersøgelse. ”Vi mangler viden om, hvordan landbrugsskolerne takler udfordringer med den grønne omstilling og bæredygtighed, og specielt hvilke forestillinger om bæredygtighed, de arbejder med, og hvordan det indgår i landbrugets rolle i den grønne omstilling”, forklarer Christian Gamborg.

Landbrugsskoler med forskellige bæredygtighedsparadigmer vil virke som læringslaboratorier for at forbedre forankringen af bæredygtighed i hele landbrugsuddannelsessektoren. I den forbindelse peger Mickey Gjerris på vigtigheden af mangfoldighed i deltagende institutioner: ”Det er vigtigt, at vi har flere forskellige landbrugsskoler med – fra det konventionelle, over det økologiske til det regenerative landbrug – for at få en samlet forståelse – og for at bane vejen for dialog mellem forskellige syn på, hvordan vi skal dyrke jorden.”

Det er fint, at alle vil den grønne omstilling og et bæredygtigt landbrug, men det er ikke nødvendigvis den samme fremtid, vi taler om. Det handler om at afdække, hvor forskelligt ’bæredygtighed’ forstås og skabe en dialog om mulige fælles mål med respekt for de forskellige forståelser.

Gennem projektet formidles resultaterne nationalt og internationalt til relevante aktører gennem både rapporter, konferencer, artikler, sociale medier og podcasts.

”Vi vil ikke kun kigge på og inddrage landbrugsskolerne men også nogle af de forskellige aktører i værdikæden, fordi innovation og grøn omstilling kræver samarbejde igennem hele kæden og på tværs af bæredygtighedsforestillinger,” siger Christian Gamborg og fortsætter: ”Vi er heldige at have en række dygtige partnere i dette projekt, som også vil hjælpe til at kunne forankre resultaterne i de forskellige agri-fødevaremiljøer.”

Det forventede udbytte af FEAST er, udover en øget viden om bæredygtighedspraksisser på tværs af landbrugssektoren, at hjælpe med at bygge bro mellem forskellige bæredygtighedsparadigmer.

Vil imødekomme skolernes grønne ambitioner

Rebecca Leigh Rutt påpeger: ”Skoler underviser allerede i bæredygtighed gennem deres uddannelsesprogrammer. Vi vil kortlægge disse som et skridt i retning af et mere meningsfuldt engagement i bæredygtighedspraksis på tværs af, og inden for, forskellige skoletyper. Vi ønsker også at få en bedre forståelse af skolernes nuværende ambitioner for bæredygtighed, og hvilke udfordringer underviserne står over for i dag, så vi bedre kan støtte dem i at opfylde dem. ”

Projektet vil give Danmarks landbrugsuddannede og fremtidige landmænd værktøjer til at samarbejde på tværs af paradigmer og integrere bæredygtighed som et dynamisk koncept, der former deres ambitioner og dermed muliggør deres rolle som grønne forandringsagenter. ”Projektet FEAST kan forhåbentlig være med til at give viden til fremtidens landbrugere om, hvordan bæredygtighed er et ’levende’ begreb, som er med til at skabe deres forhåbninger for fremtiden”, fortæller Rebecca Leigh Rutt, og understreger, at ”FEAST er et vigtigt bidrag til at inddrage fremtidens landbrugere i en varig grøn omstilling.”

Konstruktiv dialog i højsædet

Derfor er det også afgørende at skabe rum for respektfuld dialog. Christian Gamborg understreger: ”Det er fint, at alle vil den grønne omstilling og et bæredygtigt landbrug, men det er ikke nødvendigvis den samme fremtid, vi taler om. Det handler om at afdække, hvor forskelligt ’bæredygtighed’ forstås og skabe en dialog om mulige fælles mål med respekt for de forskellige forståelser.”

Netop her bliver den etiske dimension vigtig, som Mickey Gjerris uddyber: ”Etisk tænkning kan ikke løse problemer og uenigheder, så de går væk. Men etikken kan hjælpe os til at forstå det værdimæssige grundlag for vores diskussioner, afdække en fælles platform, som godt kan forsvinde i de daglige diskussioner og hjælpe med at etablere en respektfuld dialog, der kan bringe os videre.”

Et konkret eksempel på dette dialogiske fokus er samarbejdet med de mange partnere i projektet, herunder Tænketanken Frej, som Mickey Gjerris forklarer spiller en central rolle i projektets workshopformat: ”Vi glæder os meget til samarbejde med Frej i forbindelse med de dialog-workshops, som er en central del af projektet. Deres mangeårige erfaring med at skabe saglig dialog mellem forskellige bæredygtighedsparadigmer i landbrugssektoren vil være uvurderlig.”