Hus forbi, Danmarks Naturfredningsforening
Af professor og institutleder, Bo Jellesmark Thorsen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
(Publiceret 21. juli 2017 i Weekendavisen)
Rikke Lundsgaard fra Danmarks Naturfredningsforening retter i et indlæg 14. juli 2017 i Weekendavisen en kritik mod en rapport udgivet af Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet.
Rikke Lundsgaard bygger desværre sin kritik på sin egen delvis fordrejede fremstilling af rapportens fokus og konklusion samt dens tilblivelse.
Det er forkert, når Rikke Lundsgaard skriver, at rapporten konkluderer, at det bliver umuligt at drive landbrug i Danmark. Rapporten præsenterer resultaterne af et case studie i oplandet til Norsminde Fjord og analyserer, hvorvidt en række virkemidler kan sikre opfyldelse af forventede fremtidige krav til kvælstofudledningen i dette opland. Som det tydeligt fremgår af rapporten indtil flere gange samt omtale af rapporten i Weekendavisen og på instituttets hjemmeside (www.ifro.ku.dk), kan man ikke ekstrapolere fra et case studie, endda i et relativt hårdt belastet område, til generelle udsagn om hverken miljøpolitikken eller landbrugsdriften andre steder i landet.
Det er også forkert, når Rikke Lundsgaard skriver, at rapporten alene arbejder med braklægning som virkemiddel, og igen fremgår det meget tydeligt og tidligt i rapportens sammendrag, at for eksempel også normreduktioner, efterafgrøder og minivådområder undersøges. Det fortier Rikke Lundsgaard. Ja, man kunne medtage flere virkemidler, men en rentabel græsdyrkning til foder vil ikke være et alternativ, der reducerer udvaskning i relevant grad.
Rapporten er udarbejdet i et samarbejde med kollegaer på Aarhus Universitet, der også er medforfattere. Dele af aktiviteten er ganske rigtigt finansieret af et projekt fra Promilleafgiftsfonden, bevilget til SEGES, som er Landbrug og Fødevarers rådgivningssøjle. Forskerne har naturligvis været i dialog med både SEGES og andre konsulenter med erfaring fra oplandet for at sikre sig den nødvendige viden om landbrugsdriften i oplandet. Projektledelsen har ligget hos rapportens hovedforfatter her på Københavns Universitet.
Alt dette gøres der tydeligt opmærksom på i rapportens forord som det allerførste, ligesom det tydeligt fremgår og dokumenteres, at hele rapporten er udarbejdet uafhængigt af de samme konsulenter og med universiteternes fulde kontrol over metode. Det betyder, at alle analyser er designet og udført af forskerne selv, og rapporten forfattet i hver en del af forskerne selv.
Dette er i stærk modsætning til den CBS-rapport, Rikke Lundsgaard insinuerende sammenligner med. Af CBS-rapporten fremgik det, delvis indirekte, at projektledelsen, ikke blot bevillingen, lå hos Bæredygtigt Landbrug, samt at dele af rapportens indhold var pro duceret af Bæredygtigt Landbrug og ikke af forfatteren.
Det ved Rikke Lundsgaard udmærket godt, og hun skyder derfor langt uden for skiven med sin kritik.
Det er ærgerligt, for vi hilser enhver sober og faglig velfunderet debat velkommen. Enhver analyse har sine begrænsninger, men analyser som denne er nødvendige, hvis Danmark skal videre med en velovervejet og vel funderet, differentieret miljøregulering.