Vismændene: Sund klimapolitik forhindrer ikke økonomisk vækst

Af Michael Svarer, Lars Gårn Hansen, Carl-Johan Dalgaard og Torben Tranæs, Formandskabet for De Økonomiske Råd

(Trykt 10. juni 2018 i Politiken)

Klimaopråb

I KLIMADEBATTEN fremføres det synspunkt, at den økonomiske vækst må vige for en mere ambitiøs klimapolitik, hvis vi skal undgå temperaturstigninger over 2 grader. Andre peger omvendt på, at den økonomiske vækst er en forudsætning for, at vi har råd til at prioritere den nødvendige stramning af klimapolitikken. Begge vinkler i debatten synes at gå ud fra, at det vil kræve grundlæggende ændringer i verdensøkonomien, hvis vi skal undgå temperaturstigninger på over 2 grader. Der er imidlertid ikke meget, der tyder på, at det faktisk er tilfældet.

Ligesom mange andre lande har Danmark forpligtet sig til CO2-reduktioner, der bidrager til at holde temperaturstigningen under 2 grader. Der er næppe tvivl om, at det vil kræve en stor indsats i Danmark og resten af verden, hvis denne målsætning skal nås, og at det forudsætter, at klimapolitikken strammes yderligere verden over. 

MEN VIL DEN nødvendige prioritering af klimaet medføre en betydelig opbremsning af den økonomiske vækst og velstand de næste mange år? Er der tale om et grundlæggende valg mellem klimaet og den økonomiske vækst, som dele af debatten synes at lægge
til grund?

I vores miljøøkonomiske rapport fra 2016 vurderede vi, at der vil være en samfundsøkonomisk omkostning på ca. 0,5 procent af bnp, hvis Danmark skal blive fossilfri i 2050. Nogenlunde det samme resultat nåede Klimakommissionen frem til i 2010. I samme periode forventer vi en vækst i realindkomsten per person på ca. 1,5 procent om året. En samfundsøkonomisk omkostning på ca. 0,5 procent af bnp svarer således til, at hver enkelt dansker skal opgive ca. 4 måneders økonomisk vækst ud af den samlede økonomiske vækst frem til 2050.

Ifølge IPCC og OECD er omkostningerne ved at nå klimamålsætningerne noget større på verdensplan, svarende til 1-3 års vækst ud af de samlede mere end 30 års vækst frem til 2050.

DER ER BETYDELIG usikkerhed om omkostningerne for Danmark og resten af verden ved at nå målsætningen om at holde temperaturstigningen under 2 grader. Men ovennævnte tal tyder ikke på, at vi står over for et grundlæggende valg mellem enten økonomisk vækst eller klima. Formentlig svarer omkostningen kun til, at verden går glip af væksten i få år. Bestemt er 1-3 års vækst en
ganske betydelig omkostning. Det er derfor vigtigt, at klimapolitikken tilrettelægges fornuftigt og omkostningseffektivt, ellers kan den
blive væsentligt dyrere. I Danmark betyder det for eksempel, at alle drivhusgasudledninger skal i spil, og at landbruget og resten af erhvervslivet i højere grad end i dag skal bidrage med at reducere deres udledninger.

MEN DEN NØDVENDIGE klimapolitik kræver ikke noget, der bare ligner et opgør med den fremtidige økonomiske vækst, hverken for Danmark eller resten af verden. Det er en forkert præmis at tage klimadebatten på. Den gode nyhed er, at det er en forholdsvis overkommelig økonomisk opgave at gennemføre den nødvendige klimaomstilling af økonomien for både Danmark og resten af verden, sammenlignet med at opgive den økonomiske vækst mange år fremover. Men selv om opgaven set i det perspektiv er økonomisk overkommelig, er det en forudsætning, at den prioriteres politisk bredt i verden, hvis klimamålsætningerne skal nås. Uden yderligere opstramning af klimapolitikken i EU og resten af verden vil målsætningen om 2-gradersmålet ikke kunne holdes.