Kompetencer og kontrolcirkel

Af lektor og sektionsleder Jesper Sølver Schou, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet

(Publiceret i LandbrugsAvisen 6. april 2019)

For en måneds tid siden stod en række meningsdannere i landbruget frem og udtrykte deres tvivl om landbrugets fremtidige beståen i Danmark. Nuvel, der var nok mest tale om en retorisk indgang til igen-igen at italesætte ønsker om lempelse af miljøreguleringen af landbruget som opvarmning til et kommende valg. Men udmeldingen er et godt eksempel på, at der er stor forskel på, hvad der meldes ud i offentligheden fra landbrugets politisk/strategiske organisationer, og hvad der er relevant for den enkelte landmand at bruge sine ressourcer på. Et meget anvendt konsulentredskab i stresshåndtering og forandringsledelse er tage udgangspunkt i ”kontrolcirklen”, dvs. at skelne mellem de ting, du ikke kan kontrollere, og ting, du kan kontrollere – og så bruge sin energi på sidstnævnte. Fra landmandens stol omfatter det alle de aktiviteter, som foregår på bedriften og beslutninger om bedriftens udvikling. Men det omfatter også at udvikle egne og medarbejderes kompetencer både til at effektivisere produktionsprocesserne og derved øge den tekniske produktivitet. Dertil kommer kompetencerne til at imødekomme ønsker og forventninger fra det omgivende samfund for derved at dække den fremtidige efterspørgsel efter fødevarer samt samproduktionen af miljø- og naturgoder, som landbrugsaktiviteterne uundgåeligt er forbundet med.

Set på den lidt længere bane er landbruget et særdeles dynamisk erhverv, der løbende tilpasser sig til ændringer i priser, teknologi og andre rammevilkår. Dette har ført til det landbrug, vi kender i dag med store specialiserede bedrifter, som især producerer varer til afsætning på verdensmarkedet. Udviklingen er blandt andet understøttet af en lang tradition for uddannelse af fremtidens landmænd og deres rådgivere, først som en af hovedaktiviteterne på den tidligere Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og i dag på erhvervsskolernes landmandsuddannelse. Men med en erhvervskarriere på 40-50 år som landmand må man gøre sig klart, at verden ikke er statisk, hvorfor efteruddannelse af etablerede landmænd og driftsledere også er en vigtig del af fremtidssikre sin virksomhed. Efteruddannelse handler om at tilegne sig ny viden om eksempelvis teknologi, produktion og lovgivning. Men også om at være en del af et fagligt netværk, hvor man udveksler erfaringer med kolleger og drøfter nye måder at gribe produktion, råvareindkøb og afsætning an på.

Måske er det derfor nu ved starten af et nyt driftsår, at man bør afsætte penge og lægge planer for kompetenceopbygning i sin virksomhed. Det kunne være relevante kurser i ledelse, økonomi eller produktion – eller det kunne være inspirationsdage eller studieture i ind- og udland. På den vis tager man ansvar for at bruge sine ressourcer på forhold, som man kan kontrollere. Samtidig er det interessant at se den spirende efterspørgsel hos kommende landmænd efter en uddannelse, som i højere grad afspejler en bæredygtig landbrugsproduktion med en øget klima-, natur- og miljøvenlig profil. Eller sagt på en anden måde: Såfremt tendenserne mod en mere differentieret landbrugssektor holder stik, hvor en del følger produktionssporet, og en del ”producerer” natur, miljø og klima, er det vigtigt, at der uddannes landmænd med viden inden for alle områder. Derved giver man sig selv muligheden for at handle på samfundets efterspørgsel efter miljø, klima og natur, og derved trækkes disse forhold tættere på kernen i kontrolcirklen. Det kunne etablerede landmand måske også lade sig inspirere af i deres efteruddannelse.