299 forskere i opråb til Folketinget: Danmark bør indføre en klimaskat nu
Lektor Mickey Gjerris, professor Jens Friis Lund, adjunkt Rebecca Rutt, lektor Christian Pilegaard Hansen, lektor Mette Weinreich Hansen, ph.d.-studerende Charlotte Maybom fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, med flere er medunderskrivere på indlægget. Se link til de øvrige underskrivere i højreboksen.
(Bragt i Politiken 13. december 2020)
Globale klimaændringer er en alvorlig trussel, der kræver øjeblikkelig
handling af verdens regeringer. Med udgangspunkt i sunde økonomiske
principper fremlægger vi følgende politiske anbefalinger:
I. En afgift på udledning af drivhusgasser er et omkostningseffektivt
virkemiddel til at reducere drivhusgasudledningerne i den skala og
hastighed, der er nødvendig. Ved at korrigere et velkendt markedssvigt vil
en sådan klimaafgift sende et kraftfuldt prissignal, der vil gøre
markedskræfterne til en medspiller frem for en modspiller i den grønne
omstilling.
II. Klimaafgiften bør stige hvert år, indtil målene for
udledningsreduktioner er nået. En støt stigende klimaafgift vil
fremskynde teknologisk innovation og den infrastrukturudvikling, som
omstillingen kræver. Det vil også fremskynde udbredelsen af klimavenlige
varer og tjenester. En tilstrækkelig robust og gradvist stigende klimaafgift
vil give den lovgivningsmæssige sikkerhed, som virksomheder har brug
for til at foretage langsigtede investeringer i klimavenlige alternativer.
III. Statens indtægter fra klimaafgiften bør tilbageføres til borgerne på en
måde, der sikrer social balance.
Hvis Danmark går foran andre lande med en klimaafgift, kan man for at beskytte den danske konkurrenceevne indføre et bundfradrag for virksomheder, hvor der efter objektive kriterier er stor sandsynlighed for kulstoflækage
IV. Hvis Danmark går foran andre lande med en klimaafgift, kan man for at
beskytte den danske konkurrenceevne indføre et bundfradrag for
virksomheder, hvor der efter objektive kriterier er stor sandsynlighed for
kulstoflækage. Et bundfradrag svækker ikke virksomhedernes tilskyndelse
til at reducere deres udledninger, men modvirker udflytning af
produktionen til udlandet. Bundfradraget kan nedtrappes over tid, i takt
med at andre lande skærper deres klimapolitik som led i Paris-aftalen.
Emner
Kontakt
Se den fulde liste af de 299 forskere og medunderskrivere på Politiken.dk
Fra KU - Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO):
Lektor Mickey Gjerris, professor Jens Friis Lund, adjunkt Rebecca Rutt, lektor Christian Pilegaard Hansen, lektor Mette Weinreich Hansen, ph.d.-studerende Charlotte Maybom