Gevinster ved kommunal skovrejsning
Af Søren Bøye Olsen, professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet
(Bragt i Teknik & Miljø september 2020)
Ud over at bidrage til at løse de globale kriser og nå det nationale mål om fordobling af skovarealet – argumenter som måske kan virke lidt fjerne i den lokale, kommunale dagligdag – er der en række andre gode grunde til, at kommunerne skal rejse skov.
For mere end 30 år siden vedtog et bredt flertal i Folketinget, at det danske skovareal skulle fordobles over en tidshorisont på ca. 100 år. Målet var, og er, at omkring 20-25% af Danmark skal være skov. Et ambitiøst mål, som vi ikke umiddelbart ser ud til at være på vej til at nå, da det indtil nu er gået langsomt med at rejse ny skov. Med tiltagende fokus på klimakrisen og biodiversitetskrisen, er der kommet fornyet fokus på skovrejsning som et væsentligt virkemiddel i kampen for at modvirke disse globale kriser. Her har kommunerne mulighed for at spille en vigtig rolle.
Skovrejsning vil typisk være forbundet med omkostninger f.eks. til opkøb af arealer og tilplantning. Rent budgetøkonomisk vil en investering i skovrejsning på landbrugsjord sjældent give større afkast end den eksisterende landbrugsdrift. Men frem for et snævert fokus på det rent budgetøkonomiske afkast ved investering i skovrejsning, bør kommunerne snarere fokusere på, at de offentlige investeringer i bredere forstand skaber mest mulig værdi og velfærd for borgerne. Netop skov er for de fleste danskere forbundet med langt flere værdiskabende elementer end blot tømmer og brænde.
Værdien af de gratis goder skal også tælles med i de samfundsøkonomiske analyser
Indenfor den disciplin, som økonomer kalder velfærdsøkonomi, skelner man netop mellem markedsomsatte og ikke-markedsomsatte værdier. Hvor kun de markedsomsatte værdier, dvs. goder man køber og sælger, tæller med i budgetøkonomiske analyser, er det fundamentalt indenfor velfærdsøkonomien, at begge typer af værdier skal tælles med i de samfundsøkonomiske analyser. Det er bl.a. indenfor dette felt, at miljøøkonomer arbejder med metoder til at sætte ”kroner og øre” på de ikke-markedsomsatte værdier forbundet med natur og miljø, som netop ofte ikke købes og sælges, og som derfor ikke har nogen pris, men ikke desto mindre kan have stor værdi for borgerne. Dermed kan man sikre, at disse værdier kan indgå på lige fod med markedsomsatte værdier i de samfundsøkonomiske analyser, som er et centralt værktøj til at understøtte beslutninger om nye tiltag på natur og miljøområdet.
Skovrejsning - en schweizerkniv til mange formål
Skovrejsning kan ses som lidt af en schweizerkniv, der på en og samme tid kan hjælpe med at opnå flere forskellige målsætninger. En af disse er i relation til det danske mål om 70% reduktion i CO 2-udslip i 2030 og CO 2-neutralitet i 2050. Afhængig af jordbund, vækstvilkår, træart og forvaltning, vil ny skov kunne binde, hvad der svarer til 4-21 ton CO 2/ha/år. De Økonomiske Råd har beregnet den samfundsøkonomiske værdi af CO 2-binding til at være 117 kr./ton CO 2 (uden for den kvotebelagte sektor), så for skovrejsning vil værdien af CO 2-binding være i størrelsesorden 400-2000 kr./ha/år.
Skovrejsning på landbrugsjord er en velkendt metode til at sikre grundvandet mod f.eks. pesticid og nitratforurening fra landbrugsdriften. En undersøgelse fra 2005 fandt, at danskerne i gennemsnit var villige til at acceptere en stigning i vandregningen på op til 1900 kr./år/husstand for at sikre grundvandet mod forurening. Her kan man altså finde et argument for, at vandselskaberne går aktivt ind i skovrejsningen. Hertil kommer, at skovrejsning på landbrugsjord også vil sætte en stopper for ammoniakfordampning og kvælstofudvaskning fra landbrugsdriften. Dette har en anslået værdi på 1800-3300 kr./ha/år for samfundet.
Om end skovrejsning kun i begrænset omfang kan siges at have en biodiversitetsfremmende effekt i forhold til truede arter, så vil ny skov relativt hurtigt tiltrække en lang række almindelige dyrearter, som bidrager til skovens rekreative værdi. Skoven er en af danskernes foretrukne naturtyper, og langt størstedelen af danskerne tager i skoven mindst én gang om året. Adskillige danske undersøgelser dokumenterer værdien af rekreation i skov. Et oversigtsstudie fra 2012 finder, at danskerne i gennemsnit har en velfærdsgevinst ved at besøge de danske skove svarende til 300-600 kr./ husstand/år. Et nyere studie finder en gennemsnitsværdi på ca. 26 kr./ person per skovtur og konkluderer samtidig, at en række planlagte nye statslige skovrejsningsprojekter vil generere en rekreativ værdi på gennemsnitligt ca. 37.000 kr./ ha/år. For private skovrejsningsprojekter er den tilsvarende værdi imidlertid kun på ca. 3.000 kr./ ha/år. Årsagen skal findes i, at de statslige projekter i langt højere grad har fokus på at placere nye skove bynært, og dette understreger den store betydning af den geografiske placering af nye skove. En nyplantet skov giver selvfølgelig ikke samme rekreative oplevelse som en gammel bøge-søjlehal, dog giver nye skove alligevel ret hurtigt rekreative gevinster, især i områder, hvor der ikke er mange andre skove tilgængelige. Et studie af Vestskoven, plantet vest for København sidst i 1960’erne, anslog den årlige rekreative værdi til at være ca. 300.000 kr. i 1977. Blot 20 år senere var denne værdi steget til 22,5 mio. kr.
Skov får husprisen til at stige
Selvom vi i Danmark ikke direkte betaler for at gå tur i skoven, så kommer værdien af nærhed til skoven til udtryk i huspriserne. Adskillige husprisundersøgelser dokumenterer, at nærhed til skov kan få husprisen til at stige med helt op til 10-20%, hvis huset er beliggende klods op af skoven. Effekten er aftagende, men betydelig, indtil en afstand på op mod 1 km til skoven. Ud over de rekreative muligheder, kan en del af huspriseffekten også tilskrives udsigt til skovlandskabet og eventuelt reduktion af lugt- eller støjgener fra landbrugsdriften. Ved at placere ny skov tæt på boliger er det således muligt at gøre boligerne mere attraktive, hvilket vil medføre en stigning i huspriserne. Skovrejsning kan således også være et middel til at tiltrække nye borgere til kommunen.
Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed
I forbindelse med skovrejsning er det altså en central pointe, at man kan bestemme præcis, hvor den nye skov skal ligge. Med tanke på betydningen af geografisk placering i forhold til de rekreative værdier og effekter på huspriser, samt det faktum, at grundvandsbeskyttelse kun giver værdi der, hvor grundvandet er, giver det store muligheder for at maksimere værdien af den nye skov ved at finde den optimale placering ud fra et flersidigt hensyn. Hvis man blot fokuserer på at minimere omkostningen ved at placere skoven, hvor jordprisen er lavest, eller hvis man udelukkende fokuserer på at placere skoven, hvor der er truede grundvandsmagasiner, er det yderst tvivlsomt, om man får skabt mest muligt værdi for borgerne. Det er derfor vigtigt så vidt muligt at inddrage alle værdierne i planlægningsfasen og udvælgelsen af beliggenheden, når man i kommunerne fremover rejser nye skove.