Klimaborgertinget har et svagt mandat, men kan alligevel blive en gevinst
Af professor Jens Friis Lund, institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, postdoc Anders Bjørn, lektor Anders Blok, postdoc Charlotte Louise Jensen Og lektor Stefan Gaarsmand Jacobsen. Alle medlemmer af Klima- og Omstillingsrådet.
(Bragt i Politiken Klima & Miljø 1. juli 2020)
Der skulle gå knap syv måneder fra beslutningen i klimaloven 6. dec. 2019, men nu er der endelig fastlagt en model for klimaborgertingets udformning.
Det er en demokratisk sejr, at borgernes stemme nu bliver hørt i klimapolitikken.
En gennemgang af forskningen på området viser nemlig, at borgerinddragelse kan øge tilliden til politiske institutioner, mediere mellem modsatrettede interesser, forbedre kvaliteten af løsningsforslag og lovgivning samt øge borgernes ejerskab til og legitimiteten af politiske beslutninger.
Desværre får klimaborgertinget et svagt mandat, hvilket betyder at Folketinget ikke er forpligtet til at tage stilling til borgernes forslag. Dette er problematisk, da borgernes opslutning bag – og dermed kvaliteten af og legitimitetsgevinsten ved – borgerinddragelse i høj grad afhænger af, at der knytter sig en reel beslutningsindflydelse til processen.
Et stærkere mandat ville med stor sandsynlighed også øge mediernes og offentlighedens opmærksomhed om processen, hvilket ville brede debatten yderligere ud i samfundet.
Trods det svage mandat er der stadig mulighed for, at klimaborgertinget kan kvalificere den offentlige debat og klimapolitikken.
For at udløse dette potentiale, bør følgende tre punkter indtænkes i processen:
1) Videnskaben og eksperters rolle
Det er vigtigt, at ekspert-rådgivningen af borgertinget er balanceret, så processen ikke bliver for styret og ej heller for fagligt ukvalificeret. Det foregår bedst ved, at borgerne selv har medindflydelse på, hvilke eksperter der inddrages. Hermed sikres en diversitet i de faglige vurderinger af ofte vanskelige, tværfaglige og usikre spørgsmål.
2) Borgertinget som en vedvarende demokratisk institution
Hvis klimaborgertinget indtænkes i mere vedvarende tiltag såsom løbende drøftelse og justering af klimahandleplaner, vil det med høj sandsynlighed skabe større borgeropslutning, stærkere læring og tættere kobling mellem civilsamfund og myndigheder.
Forskningen viser nemlig, at sådanne vedvarende processer giver borgerne større oplevelse af samfundsansvar og øgede demokratiske færdigheder, holder myndighederne ansvarlige samt bidrager positivt til politikudvikling. Det er samtidig i denne type mere vedvarende tiltag, at en større del af offentligheden aktiveres.
3) Opfølgning på lokalt og europæisk niveau
Mange konkrete omstillingstiltag vil skulle implementeres i de danske kommuner, og det giver derfor mening at overveje, hvordan lokale borgerting bedst vil kunne supplere eksisterende mekanismer til kommunal borgerinddragelse og hermed sikre lokal inddragelse og opslutning til omstillingsopgaven.
Det kan blandt andet ske gennem participatorisk budgetlægning, også kendt som borgerbudgetter. Behovet gælder også på europæisk niveau, hvor den danske stat ligeledes har mulighed for at presse på for nye borgerinddragelsestiltag som led i ny overstatslig lovgivning.
Vi vil i Klima- og Omstillingsrådet følge klimaborgertingets arbejde over de kommende år og løbende forsøge at bidrage til, at potentialet i form af bred omstillingslæring, ambitiøse omstillingsforslag og politisk nytænkning indfries bedst muligt.