Opret et nationalt center for klimaforskning
Af professor Jens Friis Lund, institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, postdoc Anders Bjørn, lektor Anders Blok, postdoc Charlotte Louise Jensen Og lektor Stefan Gaarsmand Jacobsen. Alle medlemmer af Klima- og Omstillingsrådet.
(Bragt på Altinget.dk den 6. oktober 2020)
Regeringen har netop spillet ud med en ny grøn forskningsstrategi, der lægger op til en markant prioritering af fire teknologiske missioner, som skal tilgodeses med i alt 750 millioner kroner fra forskningsreserven i 2021.
De fire missioner er CO2-fangst, -lagring og -udnyttelse (CCUS), grønne brændstoffer til transport og industri (Power-to-X), klima- og miljøvenlig fødevareproduktion og genanvendelse og reduktion af plastaffald.
Isoleret set er der tale om teknologiske områder, hvor der bestemt er brug for forsknings- og udviklingsmidler. Som samlet strategi for grøn forskning er regeringens udspil imidlertid skuffende, fordi det lægger op til et snæversynet fokus på udvalgte, teknologiske fix.
Et dansk klimaforskningscenter må have en relativt lang tidshorisont, som minimum ti år, med en fast finansiel ramme.
I Klima- og Omstillingsrådet (KOR) – et forskerdrevet forum med deltagere fra flere universiteter og faglige grene af klimaforskningen – har vi netop udgivet en analyse, der viser, at en mindre del af de 750 millioner i stedet med fordel kunne bruges på en mere langsigtet investering i et nyt nationalt forskningscenter for klimahåndtering og bæredygtig omstilling.
Centret skal danne ramme om og facilitere en kraftig styrkelse af den transdiciplinære og sektorovergribende omstillingsforskning, som trives flere steder i verden, men som har haft og fortsætter med at have dårlige vilkår i Danmark.
Denne forskning rummer et stærkt teknisk og naturvidenskabeligt afsæt, men placerer denne inden for en overordnet ramme af de bredere samfundsmæssige udfordringer og muligheder, som omstillingen rejser.
Den grønne omstilling kræver viden
Vi er langt fra de første til at foreslå oprettelsen af et nationalt klimaforskningscenter. Flere aktører fra forskningsverdenen (blandt andet professor Sebastian Mernild), interesseorganisationer (blandt andet Ingeniørforeningen IDA) og civilsamfund (blandt andet tænketanken Concito) har offentligt påpeget, at der er behov for øget investering i at løfte den grønne omstillings vidensbehov til et mere samlet og ny-orienteret vidensberedskab for det danske samfund.
I vores analyse viser vi, at det nuværende spredte finansieringslandskab ikke løfter den nødvendige integrerede forskning på tværs af teknisk-naturvidenskabelige, samfundsfaglige og humanistiske områder, og derfor ikke i tilpas grad stiller handlingsorienteret viden om omstillingens barrierer og muligheder til rådighed for myndigheder, erhvervsliv og civilsamfund.
Med et tværgående dansk forskningscenter for klimahåndtering og bæredygtig omstilling kan vi som samfund adressere det veldokumenterede og problematiske forhold, at samfunds- og humanvidenskabelige tilgange underprioriteres i det nuværende finansieringslandskab for grøn forskning.
Underprioriteringen finder sted, trods det åbenlyse behov for ny viden om hvordan holdninger, normer, incitamenter, etik og politik ændres på personligt, fællesskabs- og (inter-)nationalt niveau og skaber den kontekst, i hvilken nye teknologiske og økonomiske løsninger skal fungere.
Alt tyder på, at regeringens strategi om noget vil bestyrke og forværre denne underprioritering – og der er derfor brug for en kursændring.
Principper for bæredygtig omstilling
Mere konkret bør et forskningscenter for klimahåndtering og bæredygtig omstilling bygge på følgende principper, inspireret blandt andet af norske Cicero (Center for International Climate Research) og britiske Cusp (Centre for the Understanding of Sustainable Prosperity) som førende, internationale modeller:
● Forskning som omsætter globale klima- og bæredygtighedsudfordringer til transformative nationale og lokale løsningsforslag med fokus på bæredygtig velfærd og rettidig omstilling.
● Forskning i både klimatilpasning og klima-afbødning (mitigation) og i hvordan disse hensyn bedst samtænkes konkret i hverdagsliv, planlægning og politik - lokalt og nationalt.
● Forskning med udgangspunkt i et ligeværdigt samspil mellem de relevante naturvidenskaber, tekniske videnskaber og de samfundsfaglige og humanistiske discipliner.
● Transdisciplinær forskning hvor forskerne samskaber viden med andre samfundsaktører.
Et dansk klimaforskningscenter må have en relativt lang tidshorisont, som minimum ti år, med en fast finansiel ramme. Videnskabeligt set skal rammen være åbent defineret for at sikre reel forskningsmæssig frihed og uafhængighed, og dette sikres bedst, vurderer vi, hvis centret gives status af en formelt selvstændig enhed med egen husning og administration.
En forskningskultur på tværs af sektorer
Det er det nødvendige udgangspunkt for at etablere en trans- og interdisciplinær forskningskultur, fastholde fokus på transformative løsningsmuligheder som kan være vanskeligt at tilpasse det etablerede forsknings-finansielle landskab, og give mulighed for at danne stærke forskningssamarbejder med basis i yderligere ekstern finansiering.
Det beløb, staten investerer, bør sikre en reel minimumsbemanding og muligheder for faglig sparring mellem 3-6 fuldtidsansatte forskere inden for fem-syv tematiske, tværfaglige kerneområder.
Disse områder kan for eksempel dække ny viden om lokale klimakonsekvenser, private og offentlige aktørers omstillingsfinansiering, modeller for bæredygtig velstand inden for de planetære grænser, socio-teknisk transition af hverdagsliv og infrastrukturer, med videre.
Alle områder, som rækker på tværs af bæredygtighedens tekniske, økonomiske, hverdagslige og kulturelle dimensioner, og som derfor kræver, at der opbygges en helt ny forskningskultur, der sætter transdisciplinære og tværgående samarbejder i centrum.
Konkret er det vores anbefaling, at staten afsætter 30-35 millioner kroner årligt i minimum ti år til et sådant forskningscenter for klimahåndtering og bæredygtig omstilling.
Der bør være tale om ekstra midler, set i forhold til øvrig offentlig forskningsfinansiering og herunder særligt den øvrige frie forskning. Vi foreslår desuden, at alle danske universiteter tilbydes repræsentation i centrets bestyrelse, med henblik på at sikre tæt samarbejde på tværs og mulighed for dobbelttilknytninger til centret for universitetsforskere.
På den måde forankres det nye centers forskningsenheder i allerede eksisterende forskning, der samtidig samles og løftes til et nyt vidensberedskab af stor betydning for en rettidig omstilling.