Skal Danmark have en kattelov?
Af Peter Sandøe, professor ved Københavns Universitet og leder af Dansk Center for Forskning i Velfærd hos Familiedyr
(Bragt i forkortet udgave i Weekendavisen den 24. april 2020 under titlen 'Farvel til baggårdskatten' og i fuld længde (tilsvarende denne tekst) i Dyrlægen april 2020)
I denne klumme fortæller Peter Sandøe om den store stigning, der er sket i antallet af herreløse katte, som kommer ind på danske internater. Og han diskuterer, om en kattelov kan bidrage til at løse problemet.
I efteråret har der i lighed med tidligere år været historier i medierne om, at der kommer mange flere herreløse katte til katteinternaterne, end der er plads til. Derfor reagerer de dyreværnsorganisationer, som driver de danske katteinternater, med ønsker om en såkaldt kattelov. Der er fremlagt forskellige forslag, men fælles for dem er, at katteejerne skal tage et større ansvar for deres katte ved at få dem mærket og registreret.
Sammen med to kolleger har jeg lavet en undersøgelse af trafikken ind og ud af danske katteinternater fra 2004 til 2017. Vi fandt en stigning i antallet af katte, som kommer ind på de danske internater, på 250% fra omkring 3.000 katte i periodens begyndelse til over 10.000 katte ved periodens slutning. Ifølge beretninger fra de involverede organisationer er denne stigning fortsat i 2018 og 2019.
Nogle af de katte, som kommer på internat, bliver indleveret af ejere, som ikke længere er i stand til at have kat, fx af sociale, helbredsmæssige eller boligmæssige årsager. Antallet af disse katte var nogenlunde konstant gennem perioden (ca. 1600 katte årligt). Stigningen i indtaget af katte kom derimod fra såkaldte herreløse katte, dvs. katte hvis ejer ikke er kendt.
De herreløse katte, vi her taler om, er tamme katte, som fra starten af deres liv har været i kontakt med mennesker. Der findes også en anden gruppe herreløse katte, de såkaldte ”vildkatte”, som ikke eller kun i ringe grad er socialiserede, og som derfor er bange for mennesker og er uegnede til at holde i et hjem. Disse katte bliver, når de skaber problemer eller er i nød, indfanget og enten aflivet eller genplaceret under opsyn af frivillige foderværter. De kommer derimod ikke ind på internaterne, som alene tager katte, der kan bortadopteres til et privat hjem; og de er derfor ikke en del af den omtalte stigning i antallet af katte, der kommer på internater.
Som en konsekvens af den store stigning i antal af katte, der kommer ind på danske internater, har det tilsyneladende også været svært at afsætte alle kattene til nye ejere. Således kunne vi i vores undersøgelse dokumentere en fordobling af andelen af katte på internaterne, som blev aflivet eller på anden måde døde – fra 15% til 30%. Det skal dog bemærkes, at noget af den observerede stigning i andelen af aflivede katte på internaterne kan skyldes en ændring i politikken for at tage katte ind på internater hos en af organisationerne, hvor man i starten aflivede de syge katte inden, de kom ind, og senere gjorde det efter. Det er dog efter min og mine kollegers opfattelse kun en mindre del af den store stigning i andelen af aflivede katte, som kan forklares på denne måde.
En oplagt forklaring på den sete stigning i antallet af herreløse katte på internaterne kunne være, at der år for år bliver flere og flere herreløse katte i Danmark. Det er der dog ikke grund til at tro – tværtimod. Som en indikator på antallet af katte i det offentlige rum brugte vi i vores undersøgelse antallet af katte, der i perioden 2012 til 2018 blev meldt som trafikskadede til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral. I den periode kunne vi se et fald i anmeldelser på 33%. Når man dertil lægger en dokumenteret stigning i trafikken på de danske veje og en ligeledes dokumenteret stigning i antallet af ejerkatte (hvoraf flertallet får lov at løbe sig en tur, når de vil), så tyder det på et fald i antallet af herreløse katte derude.
Den væsentligste forklaring på stigningen i antallet af herreløse katte på internaterne ser derfor ud til at være en ændring i menneskelig adfærd i forhold til de herreløse katte. Primært er der nok sket det, at flere mennesker bringer de herreløse katte til internater frem for enten at lade kattene være derude eller selv at tage hånd om problemerne.
Fx er der ingen tvivl om, at det indtil for nylig har været almindeligt enten at ignorere eller aflive uønskede herreløse katte. Det er dog nok i stigende grad en tilbøjelighed til at føle medlidenhed med katte, som forsøger at indynde sig. Samtidig vil det for dem, der ikke bryder sig om katte, være forbundet med besvær og ikke ubetydelige omkostninger at få aflivet generende herreløse katte. Endelig skal man ikke være blind for, at mange katte, der bliver indleveret som herreløse, i virkeligheden kan være ejerkatte, som ejeren ikke længere ønsker at have. Ved at foregive at katten er herreløs, sparer ejeren udgiften til at få den aflivet hos en dyrlæge eller besværet med at forsøge at få afsat katten til en ny ejer.
Til en vis grad er problemet med stigningen i antallet af katte på de danske internater selvskabt. I perioden er katteinternaterne blevet mere synlige ikke mindst via internettet og med etableringen af en landsdækkende alarmcentral hos en af dyreværnsorganisationerne, og organisationerne er begyndt at samarbejde mere, end de tidligere gjorde. Alt tyder derfor på, at det i perioden er blevet nemmere at få en kat ind på et internat.
En væsentlig del af baggrunden for problemet med de mange herreløse katte er dog helt klart en manglende ansvarlighed hos kattenes tidligere ejere, som ikke får deres katte mærket og registreret, så de kan leveres tilbage, hvis de optages som herreløse. Samtidig er der for mange ejere, som ikke i tide får deres katte kastreret og steriliseret – med et stort antal uønskede killinger til følge.
Der er her en interessant kontrast til hundene. I vores undersøgelse så vi også på indtaget af hunde til danske internater. Dette indtag var lavt og nogenlunde konstant i perioden. Der var meget få herreløse hunde og langt flere af internatshundene fandt et nyt hjem. I slutningen af perioden kom der således syv gange så mange katte som hunde ind på internaterne, og det var kun omkring 10% af hundene, som blev aflivet.
En væsentlig forklaring på, at der i vores del af verden næsten ikke findes herreløse hunde, er, at der gennem mange år har været en relativt skrap lovgivning på området i form af Lov om Hunde, og at denne har opnået bred accept i befolkningen. Dette er baggrunden for, at nogle nu ønsker en såkaldt kattelov.
Det er dog vigtigt at gøre sig klart, at hundelovens primære formål ikke er at tage vare på og beskytte hunde. Derimod er det at beskytte mennesker mod hunde. Loven indeholder bl.a. de kontroversielle bestemmelser om forbud mod bestemte hunderacer, bestemmelser om, at hunde ikke må løbe frit omkring, at de skal holdes i snor i bymæssige områder, at de kan aflives, hvis de bider andre hunde, og at de skal være ansvarsforsikrede. Når vi ikke hidtil har haft en kattelov, er det primært fordi, at katte ikke på samme måde som hunde er farlige for mennesker.
Det, der efter min opfattelse er brug for, er lovgivning og andre initiativer, som vil motivere katteejere til at opføre sig mere ansvarligt, end de nu gør. Først og fremmest skal ejerne have et skub, så de i højere grad end nu sørger for at få deres katte mærket og registreret. Det er der også enighed om hos de grupper, som agiterer for en kattelov. Det, der deler vandene mellem de to forslag, der er på bordet, er, om det skal gøres strafbart at have en kat, som ikke er mærket og registreret – lige som det i dag er det for hundenes vedkommende. Det vil det ene forslag gøre, mens det andet forslag lægger op til, at der ikke skal være strafbestemmelser involveret. Til gengæld skal det ifølge det andet forslag gælde, at hvis en ejer ikke har mærket og registreret sin kat, så kan den uden videre kunne aflives eller videreformidles, hvis den har forvildet sig væk fra hjemmet. Mens det første forslag vil gøre brug af pisk i form af straf, vil det andet forslag gøre brug af gulerod, i form af en mulighed for at kunne få sin kat tilbage, hvis den forvilder sig væk fra hjemmet.
Personligt tror jeg mere på det andet forslag, hvor det er ejerens ønske om at beholde sin kat, snarere end frygten for straf, der skal motivere flere katteejere til at mærke og registrere deres katte. Det er der to grunde til. Dels er der en meget pragmatisk grund, som hænger sammen med, at jeg har svært ved at se politi og andre myndigheder påtage sig det store arbejde med at opspore og retsforfølge borgere, som ikke overholder katteloven – og en lov, der ikke bliver håndhævet, er næsten værre end ingen lov. Dels hænger det sammen med en kærlighed til de mange katte, der lever i gråzonen mellem at være ejerkat og herreløs. Disse katte risikerer at blive fredløse, hvis der i Danmark kun må være tatoverede eller chipmærkede ejerkatte. Og i modsætning til tidligere tiders herreløse hunde, gør de typisk ikke en kat fortræd.
Foruden lovgivning vil en løsning på problemet med de mange herreløse katte på danske internater også kræve andre initiativer. Det ville være godt, hvis der kom et fælles og meget synligt dansk katteregister, svarende til det, vi har for hundene. Og der er fortsat brug for kampagner rettet mod at få kastreret og steriliseret flere katte, gerne udført i samarbejde mellem dyreværnsorganisationer og dyrlæger.
Den omtalte artikel kan downloades her: Shelters Reflect but Cannot Solve Underlying Problems with Relinquished and Stray Animals— A Retrospective Study of Dogs and Cats Entering and Leaving Shelters in Denmark from 2004 to 2017 (pdf)
Et dansk sammendrag af artiklen kan findes her: De herreløse hunde kommer videre – det er en helt anden historie med kattene