Regeringens ageren i 2020 er helt ude af trit med klimakrisens akutte karakter

Af professor Jens Friis Lund, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, postdoc Anders Bjørn, lektor Anders Blok, postdoc Charlotte Louise Jensen og lektor Stefan Gaarsmand Jacobsen. Alle medlemmer af Klima- og Omstillingsrådet.

Regerings klimapolitiske ageren har været mangelfuld. I 2021 bør den erkende, at 70-procents målet er et minimalt acceptabelt ambitionsniveau.

Regeringens halvhjertede og mangelfulde klimapolitiske ageren i 2020 har rettelig været genstand for kritik.

I stedet for betydelige CO₂-afgifter og en ambitiøs investeringsplan, har vi fået en hockeystav med løfter om sidste øjebliks reduktioner og med basis i løse forhåbninger om et teknologisk fix. Det er helt ude af trit med klimakrisens akutte karakter.

Det forgangne år endte med at gentage varmerekorden fra 2016 som en påmindelse om, at vi skal reducere de globale udledninger hurtigst muligt for at undgå eskalerende klimaskader.

De aftaler, regeringen indgik, gør ikke nok ved den fossiltunge transportsektor og viser ikke vejen væk fra biomassen, som i praksis ikke giver CO₂-neutral energi.

De foreløbige signaler fra Klimarådet indikerer, at regeringen ikke kan påkalde sig at have anvist veje til 2030-målet og derfor må forventes at støde mod klimalovens handlepligt i foråret 2021.

Coronakrisens uudnyttede muligheder
Lige så centralt som de ting, regeringen undlod at beslutte eller gjorde for lidt af i 2020, står imidlertid en række ting, som fortsat fortrænges fra den Christiansborg-politiske dagsorden.

Det forgangne år endte med at gentage varmerekorden fra 2016 som en påmindelse om, at vi skal reducere de globale udledninger hurtigst muligt

Det gælder flere af de udfordringer og forslag, som vi i Klima- og Omstillingsrådet (KOR) har peget på – ofte i dialog med civilsamfundets organisationer.

Coronakrisen spillede utvivlsomt ind, men krisens muligheder for grøn omstilling blev ikke rigtig udnyttet.

Først og fremmest savner vi en erkendelse om selve 70-procent målsætningens karakter: den må siges at udgøre et i bedste fald minimalt acceptabelt ambitionsniveau, hvis Danmark skal yde et retfærdigt bidrag til at vise vejen væk fra den nuværende kurs mod tre-fire graders global opvarmning eller mere.

Det skyldes, at målsætningen ikke medtager de forbrugsbaserede udledninger, som blandt andet KORs opgørelser viser udgør en stor og stigende andel af Danmarks klimaaftryk.

Den problemstilling har fyldt for lidt i debatten i 2020 trods civilsamfundets indsats.

Folkelig deltagelse er afgørende
Samtidig blev ét af de nyskabende initiativer som civilsamfundet havde store forhåbninger til reelt kørt ud på et sidespor. Det såkaldte klimaborgerting, hvor 99 almindelige borgere diskuterer den grønne omstilling og rådgiver politikerne om veje ud af klimapolitiske dilemmaer, blev udstyret med et svagt mandat.

Som blandt andet KOR havde påpeget, så har det helt forventeligt betydet, at borgertingets diskussioner får meget lidt medieopmærksomhed og tillægges ringe betydning af klimapolitiske interessenter.

Trods ihærdig indsats fra arrangører og borgere tegner det således til, at den gyldne mulighed for at styrke den folkelige deltagelse i den grønne omstilling ved hjælp af klimaborgertinget forspildes.

Det er kritisk, fordi bred folkelig deltagelse er afgørende for, at vi kan lykkes med en ambitiøs grøn omstilling.

I KOR har vi sammen med en række civilsamfundsorganisationer bidraget til et forslag om en Grøn Demokratifond, som har potentiale til at styrke borgerinddragelse og kollektiv læring lokalt, nationalt og globalt.

Desværre har Christiansborgdagsordenen i 2020 negligeret også dette aspekt.

En grøn genstart
Mest løfterig i et ellers pauvert år fremstår, i KORs optik, aftalen om grønne forskningsinvesteringer fra oktober 2020. Grøn forskning og udvikling af ny teknologi er afgørende for en ambitiøs klimaomstilling.

Desværre misser også denne aftale en oplagt mulighed for mere fundamentalt at gentænke det danske forskningslandskab med henblik på at skabe egentlig tværfaglig og anvendelsesorienteret omstillingsviden.

Vidensbehovet er bredere end tekniske løsninger. Omstillingen kræver tværfaglig forskning i nye forbrugsmåder, livsstile, finansieringsmetoder, erhvervskompetencer, støtte- og reguleringsformer og hensyntagen til social retfærdighed og civilsamfundets inddragelse.

I KOR har vi foreslået oprettelsen af et nationalt forskningscenter for bæredygtig omstilling, som kan løfte vidensberedskabet i Danmark, uden at det går ud over den øvrige frie forskning. Her er der fortsat plads til forbedringer.

Endelig blev 2020 som nævnt året, hvor politikerne undlod for alvor at benytte coronasituationen som anledning til at debattere, hvordan vi som samfund kommer mere klimavenligt og bæredygtigt videre.

I KOR har vi peget på coronasituationen som et muligt læringsrum for grøn genstart, blandt andet når det kommer til mindre intensive forbrugsmønstre. Den debat ser vi frem til at videreføre i 2021.