Sådan bør regeringen føre grøn finanspolitik
Af professor Jens Friis Lund, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, postdoc Anders Bjørn, lektor Anders Blok, ph.d-studerende Asker Voldsgaard, postdoc Charlotte Louise Jensen og lektor Stefan Gaarsmand Jacobsen. Alle medlemmer af Klima- og Omstillingsrådet.
Den grønne omstilling vil over de kommende år skabe et pres på de vante beskæftigelsesmuligheder i klimabelastende brancher. Derfor bør regeringen bl.a. indføre en grøn jobgaranti.
Den grønne omstilling har brug for et kraftigt rygstød. 2020 bød på aftaler på natur-, energi- og forskningsområdet med hæderlige takter, men der blev også landet politisk aftale om at fastholde antallet af fossile biler frem mod 2030, CO2-afgiften blev sparket til hjørne og landbrugsudspillet udskudt og sidenhen aflyst.
Corona-pandemien har utvivlsom taget regeringens opmærksomhed væk fra at levere på sit grønne mandat.
Heldigvis tilbyder 2021 oplagte muligheder for at accelerere den grønne omstilling på retfærdig vis. Vores analyser viser, at det danske mål om 70 procents reduktion af drivhusgasudledninger i 2030 i bedste fald udgør et minimalt acceptabelt ambitionsniveau. Dette bør afspejle sig i de mellemkommende reduktionsmålsætninger. Danmark bør derfor forpligte sig til at vende hockeystaven om ved at øge fokus på reduktioner, der kan realiseres på kort sigt.
Acceleration af grønne investeringer
Regeringen og Folketinget har fortsat en stor rolle at spille, ikke mindst i forhold til at implementere en styrket beskatning af drivhusgasudledning og fremme grøn forskning i nye løsninger.
Tiden er samtidig inde til, at staten står i sin egen ret som investor af første instans. Der er bred faglig konsensus om, at staten har finanspolitisk mulighed for at iværksætte et historisk investeringsprogram til at forny og omstille vores måde at producere, forbruge og transportere os på.
Sundhedskrisens medfølgende økonomiske krise har skabt et efterspørgselstomrum i økonomien, som staten kan fylde ud med et investeringsprogram. Men her er det helt centralt, at tomrummet udfyldes på en måde, som sikrer en bæredygtig og retfærdig grøn omstilling. Ellers er der stor risiko for, at vi vender tilbage til at forbruge som vanligt.
Såfremt økonomien hurtigt genoprettes, kan det blive nødvendigt at foretage efterspørgselsdæmpende tiltag, herunder grønne opsparingsordninger for at skabe plads til de nødvendige investeringer, uden økonomien overopheder.
Årets forhandlinger af offentlige infrastrukturinvesteringer rummer derfor store muligheder for at gøre reduktionsmålet i 2030 opnåeligt.
Institutionel innovation
Den grønne omstilling afhænger i høj grad af, at der etableres nye institutionelle rammer, som ændrer mulighederne for økonomiens aktører til at eksperimentere, lære, opskalere og investere i indretningen af fremtidens samfund.
Regering og Folketinget har allerede iværksat institutionelle innovationer i form af det grønne regeringsudvalg, klimaborgertinget og udbredelse af grønne regneprincipper. Der er behov for en vedholdende indsats for at disse nybrud får mærkbare effekter på samfundet. En god start vil være at lytte opmærksomt, når klimaborgertinget afgiver sine anbefalinger i foråret.
Herudover skal staten finde en opskaleringsstrategi for de nye, mest klimavenlige innovationer, så forskning og udvikling får gode vilkår for at blive afprøvet i praksis. Det gælder blandt andet el-baserede brændstoffer til tung transport, geotermi, store varmepumper og plantebaserede produktions- og forretningsmodeller i fødevarebranchen. Efterårets styrkelse af de statslige investeringsbanker (Den Grønne Fremtidsfond) kan benyttes til at give efterspørgsel i den fornødne skala.
Det er dog bekymrende, at Den Grønne Investeringsfond begrænses af at skulle investere i "aktiviteter med et markedsmæssigt afkast". Det kan betyde, at man ikke investerer tæt nok på den teknologiske front til at understøtte 'udviklingssporet' i den grønne omstilling.
En grøn jobgaranti
Endeligt afstedkommer den grønne omstilling et behov for nytænkning af den aktive arbejdsmarkedspolitik. Vi har siden 1970’erne haft vedvarende arbejdsløshed og et betragteligt 'udenforskab' af personer, der ikke finder beskæftigelse i økonomien, som den i dag fungerer. Regeringen har derfor nedsat en kommission for udvikling af andengenerationsreformer af arbejdsmarkedet, som skal øge beskæftigelsen gennem blandt andet opkvalificering.
Staten har finanspolitisk mulighed for at iværksætte et historisk investeringsprogram til at forny og omstille vores måde at producere, forbruge og transportere os på.
Den grønne omstilling vil over de kommende år skabe et yderligere pres på vante beskæftigelsesmuligheder i klimabelastende brancher, som vil medføre strukturelle ændringer i beskæftigelsen i retning af de mere bæredygtige brancher.
Vi foreslår derfor implementeringen af en grøn jobgaranti, der sikrer et robust og beskæftigelsesbaseret sikkerhedsnet for personer, der ufrivilligt bliver arbejdsløse. Ved at garantere et job - så vidt muligt prioriteret inden for grønne aktiviteter - kan staten, kommunerne og civilsamfundet øge værdiskabelsen, modstandsdygtigheden i lokalsamfundene og retfærdigheden af den grønne omstilling.
Det vil i den forbindelse være en forspildt mulighed, hvis ikke kommissionen for andengenerationsreformer beregner potentiale og konsekvenser ved at indføre en grøn jobgaranti som en opgradering af arbejdsmarkedspolitikken i Danmark.
2021 byder kort sagt på mange muligheder for at komme tilbage i klimaførertrøjen ved at øge investeringerne i fremtiden, frembringe den nødvendige institutionelle innovation og få vendt hockey-staven om.