Samfundsvidenskabelig forskning skal bane vejen for klimavenlige madvaner

Af professor Lotte Holm og lektor Wesley Dean samt de øvrige skribenter i boksen, alle fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet.

(Bragt på Altinget.dk 2. juni 2022. Læs artiklen på Altinget.dk )

Ændrede madvaner er et af de allervigtigste virkemidler til reduktion af fødevaresektorens klimaaftryk. I Danmark har myndighederne formuleret nye kostråd som for første gang inddrager hensynet til klimaet i anbefalingerne til sunde kostvaner. Men hvordan kan forandringer gennemføres i det omfang og det tempo, som er nødvendigt?

Der er brug for viden om, hvordan vi hurtigst muligt skaber forandring, så vi spiser mere plantebaseret og mindre kød og andre animalske produkter. Både i Danmark og i andre lande.

De nødvendige ændringer kræver at mange mennesker hver dag og flere gange om dagen træffer beslutninger, som drejer deres mad og måltider i en mere klimavenlig retning, og at de bliver ved med at gøre det. Det kan ske på forskellige måder.

Nogle bruger erstatningsprodukter, som plantefars og havre- eller mandelmælk. De kan dermed fastholde den madkultur og de måltidstyper, som de kender, hvor "kød" er centrum i det varme måltid, og grøntsagerne er tilbehør.

Andre bevæger sig i retning af nye kulinariske kulturer, eventuelt inspireret af fremmede og mere bæredygtige køkkener og måske med inddragelse af fødevarer, som er almindelige i andre dele af verden, men nye i dansk madkultur.

Tilpasning af madvaner skal understøttes

De nødvendige tilpasninger kan støde mod normer og konventioner om, hvordan man skal spise, og hverdagens udfordringer i forhold til tid, penge og sociale relationer kan være en forhindring for forandring. Det kan således være svært at ændre madvaner, hvilket mange, der for eksempel ønsker at tabe sig, smerteligt har erfaret.

Uanset hvilke strategier den enkelte læner sig op ad, så kræver ændring af befolkningens madvaner understøttelse på mange niveauer og i mange arenaer. Det gælder blandt andet i hjemmet, markedet, arbejdspladser, skoler, daginstitutioner, hospitaler og andre institutioner. De skal koordineres med forandringer i produktionssystemet og i den offentlige regulering.

En sådan forandringsproces kan gennemføres i partnerskaber mellem offentlige og private aktører, som kan skabe synergi og sikre, at der sker koordinerede ændringer på flere niveauer og med inddragelse af flere forskellige aktører. Der mangler dog stadig meget viden om, hvordan partnerskaber får succes, og hvordan de kan inddrage og engagere forskellige typer af forbrugere i forandringerne.

Vi kan lære af fortiden

En befolknings madvaner er dog ikke mejslet i sten – de forandrer sig over tid, som for eksempel da Europa efter Anden Verdenskrig bevægede sig fra en mangelsituation til overforsyning med fødevarer og fedme, og lige nu hvor en nedgang i forbrug af okse- og lammekød er begyndt.

Det er dog sjældent, at sådanne omfattende forandringer sker som følge af samfundsmæssige prioriteringer og politiske ønsker, hvilket jo er påkrævet i forhold til at mindske vores klimaaftryk.

Der kan her læres noget af tidligere tiders indsats for at forbedre folkesundheden. I årtier har sundere kostvaner herhjemme og i en række andre lande stået på den samfundsmæssige dagsorden, og en lang række virkemidler har været taget i brug for at påvirke befolkningens spisevaner i en sundere retning.

Det drejer sig om uddannelse, kommunikation og information gennem kampagner og mærkning af fødevarer, om afgifter og subsidier og senest med brug af nudging. Hidtil og hver for sig er ingen af disse virkemidler lykkedes med at skabe så gennemgribende og varige forandringer, som nu er nødvendige.

Offentligt-privat partnerskab skal skabe forandringer

Der findes dog eksempler på, at en bevidst indsats kan skabe vigtige forandringer. I Danmark er der for eksempel sket en omfattende vækst i befolkningens indtag af fuldkorn.

Det er resultatet af en koordineret og vedvarende indsats fra det offentligt-private Fuldkornspartnerskabet, der inkluderer Fødevarestyrelsen, ngo'er indenfor sundhedsområdet og fødevarevirksomheder.

Partnerskabet bygger på en fælles forståelse af vigtigheden af at øge andelen af fuldkorn i danskernes kost. Det har etableret fælles målsætninger, klart definerede roller, ansvar for partnerne og kombinerede produktudvikling i industrien med det statskontrolleret fuldkornsmærke samt med kommunikation og løbende overvågning af resultater.

Fra 2004-2019 steg indtagelsen af fuldkorn i den danske befolkning fra i gennemsnit 36 til 82 gram per 10 megajoules per dag og andelen af befolkningen, som spiser tilstrækkeligt med fuldkorn, steg fra seks procent til 50 procent. I 2019 hædrede EU-Fuldkornspartnerskabet som ’Best Practice’ til at skabe forandring og andre europæiske lande er nu i gang med at lære af dets erfaringer.

Teknologi bør kombineres med brugerinddragelse

Succesen med at få befolkningen til at spise fuldkorn bygger på en mulighed for at fremme sundhed ved at ændre et enkelt element i kosten.

Det er langt mere kompliceret at bremse klimapåvirkningen fra fødevaresektoren, fordi forandringerne er nødt til at være mere gennemgribende. Det kræver ændringer, der gennemføres på mangfoldige måder og en engageret indsats fra mange forskellige aktører.

Teknologisk forskning og udvikling i produktionen af fødevarer er en vigtig del af en sådan indsats. Men for at lykkes med at begrænse fødevaresektorens klimaaftryk må teknologisk forskning komplementeres med forskning, der inddrager brugere, forbrugere og andre aktører.

Allerede under Anden Verdenskrig viste den tysk-amerikanske socialpsykolog Kurt Lewin at ændring af madvaner skete mere effektivt, når forbrugere blev inddraget og engageret i processen. Vigtigheden af partnerskaber, bruger deltagelse og med-skabelse er siden blevet bekræftet i forskning om innovation, bekæmpelse af madspild og om forandring i arbejdsliv, fedmeforebyggelse og håndtering af diabetes.

Der er stadig meget, vi ikke ved

Vi mener, at der er behov for investeringer i en samfundsvidenskab, som kan integrere forskellige discipliners bidrag til at skabe viden om, hvordan varige forandring kan understøttes og udbredes.

Samfundsvidenskabelig forskning har afdækket de betydninger og praksisser, der knytter sig til mad og måltider, hvilket bidrager til, at indsatser bliver relevante for de berørte og har effekt.

Men vi ved for lidt om, hvordan brugen af forskellige virkemidler kan optimeres, hvordan de bedst kombineres, hvor hurtigt de kan virke, og hvordan varige forandringer kan opnås.

Vi ved heller ikke, hvordan de forskellige virkemidler bedst bruges i en global virkelighed, som udfordres ikke bare af klimakrise, men også af krig, stigende fødevarepriser, fødevareusikkerhed og social uro.

En koordineret indsats for forandring må opbygges gradvist og løbende tilpasses indvundne erfaringer og forskningsbaseret viden. Gennem samarbejde med aktører i samfundet kan en samfundsvidenskabelig forskning skabe evidens for, hvad der virker eksempelvis gennem eksperimenter i living labs. Det vil forkorte vejen fra forskning til effekt og skubbe på den nødvendige forandring mod klimavenlige madvaner.

Emner