Danmarks klimapolitik er ikke systemforandrende

Af professor Jens Friis Lund, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, Christian Fromberg, kandidat i klimaforandringer, Joachim Peter Tilsted, ph.d.-studerende på Institut for Miljø- og Energisystemstudier, Lunds Universitet.

(Bragt på klimamonitor.dk 29. august 2023. Læs artiklen på klimamonitor.dk)

Bladrer man i den seneste store klimarapporter fra FN’s klimapanel IPCC, er der én konklusion der går igen: Systemforandringer er nødvendige, hvis vi skal overholde Parisaftalen.

Systemforandringer er forandringer af en type, grundlæggende ændrer på vores forbrugs- og produktionsmønstre. Det kræver med andre ord mere end at forgrønne det eksisterende, hvis vi skal sikre en fremtid, »der er til at leve i for alle,« som det også hedder i rapporten.

Systemforandrende politik er en sjældenhed

Derfor besluttede vi os for at gå på jagt i Danmarks klimapolitik efter politiske tiltag, der er med til at skabe systemforandringer – altså klimapolitik, som har fokus på at omlægge eller reducere forbrug og produktion.

Men vi er kommet næsten tomhændede hjem.

I en ny rapport viser vi, at de 487 klimatiltag den forrige regering lavede har et begrænset fokus på at gøre vores nuværende forbrugs- og produktionsmønstre mere klimavenlige.

Omvendt er det meget småt med klimapolitik, der omlægger eller reducerer klimaskadeligt forbrug og produktion. Kort fortalt er lever dansk klimapolitik samlet set altså ikke op til det, man i forskningskredse betegner som systemforandrende klimapolitik.

Klimapolitikken bygger i det store hele på løfter om teknologiske løsninger, mens tiltag der for eksempel støtter en omlægning af vores animalske landbrugsproduktion, eller flytter flere fra biler og over på cyklen eller i den kollektive transport, i det store og hele er fraværende.

Dette billede gælder, uanset om vi kigger på antallet af tiltag, andelen af den klimapolitiske finansiering, eller på fordelingen af de forventede reduktioner i udledninger: 86 procent af klimatiltagene, 83 procent af finansieringen og 94 procent af reduktionerne har fokus på at forgrønne den eksisterende forbrug og produktion.

Effektivisering alene klarer ikke ærterne

Men hvorfor skal klimapolitik absolut ændre den måde vi forbruger og producerer på? Det er der flere grunde til.

For det første kræver en omstilling i tråd med globale temperaturmål, som alene fokuserer på at forgrønne nuværende mønstre for forbrug og produktion, ekstremt høje rater af effektivisering.

Kun at sætte sin tiltro til teknologiske forbedringer er derfor enormt risikabelt. Hidtil har effektiviseringer formået at moderere stigninger i udledninger fra øget efterspørgsel, og selv om det i sig selv er positivt, så står det slet ikke på mål med udfordringerne

For det andet er der forskning, der tyder på, at effekten af effektiviseringer kan underminere sig selv. Dette er kendt som den såkaldte rebound-effekt. Effekten opstår, fordi effektiviseringer gør en given ressource billigere at bruge, hvilket øger forbruget og spiser en stor del af den potentielle besparelse.

Hvis man køber en mere brændstofeffektiv bil, er det billigere at køre, og man vil derfor have en tendens til at køre mere.

For det tredje står vi med meget bedre kort på hånden i forhold til at holde temperaturstigningerne til det, der er stadfæstet i Parisaftalen, hvis vi ændrer på de nuværende produktions- og forbrugsmønstre samtidig med, at vi forbedrer og udruller klimaeffektiv teknologi.

Det gør vi, fordi selve omstillingen i sig selv lægger beslag på en masse ressourcer, medfører markante drivhusgasudledninger og risikerer at påvirke andre socioøkologiske kriser negativt.

For eksempel er CO₂-fangst og lagring i den skala, teknologitunge klimascenarier lægger op til, forbundet med store risici og negative effekter såsom beslaglæggelse af massive arealer til skovrejsning og biomasseproduktion, hvilket kan have negative konsekvenser for fødevareproduktion, biodiversitet og for lokale folks jordrettigheder.

Desuden viser nyere forskning, at klimatiltag, der ændrer vores forbrugsformer ikke bare er gode til at reducere udledninger - de kan også forbedre vores velfærd.

Effektiviserings-fokus skaber problemer for Danmarks omstilling

På flere områder kan vi allerede i dag se, at det ensidige fokus på effektivisering betyder udfordringer i forhold til at indfri vores klimamål – endsige at leve op til Parisaftalen:

Det er med til at forklare, hvorfor vi i dag står ikke ser ud til at leve op til 2025-målet.

Det er med til at forklare, hvorfor vi står med kæmpe udfordringer i forhold til at nedbringe udledningerne fra landbruget og transporten, der ifølge Energistyrelsens tal står til at udgøre 88 procent af Danmarks netto-udledninger i 2030.

Og det er med til at forklare, hvorfor en stor del af de reduktioner, der skal indfri 2030-målet, kommer fra umodne teknologier med usikre potentialer, i stedet for håndgribelige reduktioner de kommende år.

Det er på tide at udvide den klimapolitiske spilleplade.

Emner