Drop jeres havneudvidelse, for nu

Af professor Jens Friis Lund, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet

(Bragt på klimamonitor.dk 26. april 2023. Se artiklen på klimamonitor.dk)

Aarhus byråd tager onsdag stilling til en kæmpe havneudvidelse. Jeg har en lille bøn til byrødderne: Drop udvidelsen for nu. Og tag så bestik af situationen igen om fem år. Hvorfor mener jeg det?

Den første grund handler om miljøkonsekvensvurderingen af havnens klimaeffekt. Den indeholder meget optimistiske antagelser om muligheden for klimaneutral havnedrift i 2030 – via elektrificering og PtX.

Hvis det ikke lykkes, er planen at kompensere med grønne el-certifikater og/eller købe kompensation på markedet for CO₂-kreditter – begge tilgange hvis reelle klimaeffekt er tvivlsom. Ideen, om at havnens drift vil være CO₂-neutral i 2030, hviler altså på et meget skrøbeligt grundlag.

Hertil kommer, at der er klimaeffekter forbundet med anlægget af havnen som er meget ringe belyst. For eksempel kunne man forestille sig, at den omfattende klapning i Aarhus bugt kan medføre ødelæggelse af havmiljøets evne til at optage og lagre CO₂.

Det andet problem er, at havnens etablering i sig selv vil skabe udledninger i størrelsesordenen 170.000 ton CO₂ over anlægsperioden. Det er ikke just, hvad vi har brug for i de kommende år, hvor det er helt, helt afgørende at få udledningerne bragt ned så hurtigt som muligt.

Biomasse, foder og krydstogtskibe

Det tredje problem er, at der måske slet ikke er behov for en havneudvidelse. Det helt centrale argument handler om at håndtere stigende mængder godstransport. Det er dog svært at forestille sig en bæredygtig fremtid for os danskere, hvor vi skal transportere mere gods.

Allerede nu forbruger vi herhjemme langt mere gods – materialer – end hvad, der er bæredygtigt. Vi skal bruge færre materialer og lokalt genanvende mere.

Hertil kommer at den grønne omstilling i sig selv sænker behovet for godstransport. I 2020 importerede Danmark cirka 2,5 millioner ton biomasse. Hertil kommer importer af kul og andre olieprodukter. Denne import vil falde kraftigt, efterhånden som vi får skabt et mere bæredygtigt, vedvarende energisystem herhjemme.

Behovsanalysen for havnen fremhæver to områder med stigende behov, som får mine øjenbryn til at søge nordpå, nemlig foderimport og krydstogtskibe. Det er vanskeligt at forestille sig en fremtid med stigende foderimport til Danmark eftersom stort set alle aktører herhjemme forventer en faldende dansk animalsk produktion.

Og krydstogtskibe er en voldsomt forurenende turismeform, som ikke bør vækste, hvis vi skal se ind i en bæredygtig fremtid.

Overfor disse uklare fremtidige behov, som argumenter for at sætte dette store infrastrukturprojekt i vej, står den akutte klimakrise, hvor vi næsten dagligt overrumples af nye vejrrekorder og ekstreme fænomener.

I denne akutte situation bør vi bruge vores begrænsede ressourcer, udledningsbudget og arbejdskraft på infrastrukturprojekter, som bidrager til at accelerere den grønne omstilling og peger i retning af en bæredygtig fremtid. Det er langtfra tydeligt, at det er tilfældet med udvidelsen af Aarhus havn.

Derfor min bøn: Drop projektet, kære byrødder.

Og tag det så op til genovervejelse om fem år. Måske er de globale udledninger til den tid endelig på vej ned. Måske er PtX tilgængeligt. Måske forurener krydstogtskibe langt mindre. Måske har vi til den fundet måder at bygge havnen på, hvor vi ikke risikerer at ødelægge havmiljøet. Måske kan vi til den tid se, at en udvidelse af havnen er tydeligt foreneligt med, at vi herhjemme ikke længere laver et kæmpe overtræk på planetens ressourcer.

Emner