Forbrugerne vil hellere have glade grise end klimavenlige grise

Af professor Peter Sandøe og seniorrådgiver Jakob Vesterlund Olsen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet

(Bragt i Politiken 11. november 2023. Læs artiklen på politiken.dk)

Talrige undersøgelser viser, at danskere er glade for svinekød, men produktionen af det giver anledning til en række bekymringer hos forbrugerne. Især om beskyttelse af klimaet og dyrevelfærd. Desværre er de to ting langt hen ad vejen gensidigt udelukkende: Den meste klimavenlige svineproduktion er ikke den mest dyrevenlige, og den mest dyrevenlige ikke den mest klimavenlige.

Så hvad skal branchen gøre?

Spørger man forbrugerne i Danmark og to andre vestlige lande, bør første prioritet være at sikre en bedre dyrevelfærd. Det kan vi klart bakke op om, men der skal tænkes nyt, for at den ekstra betalingsvilje, der findes hos forbrugerne, kan omsættes til initiativer, der reelt kommer grisene til gode. 

Igennem mere end 25 år har der da også været fokus på dyrevelfærden i den danske svineproduktion. Der er sket nogle forbedringer baseret på lovgivning, som blev indført omkring årtusindskiftet, og som blev faset ind over de næste ca. 15 år. Dog er der stadig store udfordringer. De tre vigtigste er:

• Slagtesvinene står tæt og har meget lidt at tage sig til. Typisk er deres eneste berigelse nogle pinde i et stativ, som
  de kan bide i. Og for at undgå at de bider hinanden i halerne, får langt de fleste som pattegrise klippet op til halvdelen
  af halen af.
• Det store flertal af søer står fikseret i en bøjle, mens de farer og passer deres pattegrise, hvilket er frustrerende for
  dem.
• Søerne er blevet fremavlet til at producere stadigt flere grise per år – gennem de seneste 50 år er der sket mere end
  en fordobling – og dette har ført til en 50 procent øgning i pattegrisedødeligheden. Et voksende antal søer må tages
  ud af produktionen, fordi de ikke kan holde til presset.Ser man på klimaaftrykket, er grisekød langt bedre end oksekød.
  En portion kødsovs giver således to tredjedele mindre klimaaftryk, hvis den bliver lavet med hakket grisekød, end hvis den bliver lavet med hakket oksekød. 

Det betyder dog ikke, at man ikke kan komme længere ned i forhold til at mindske klimabelastningen fra svineproduktionen.
Lidt forsimplet sagt gælder det, at jo mere effektiv svineproduktionen bliver, desto mindre klimabelastning vil der være per kg svinekød produceret. Når svinekød i dag har så lille et klimaaftryk, som det har, hænger det blandt andet sammen med den kraftige effektivisering, der er sket. Dermed vil der også et langt stykke hen ad vejen være et dilemma mellem bedre dyrevelfærd og mindre klimabelastning fra svineproduktionen. Resultaterne af denne undersøgelse er publiceret i en anden videnskabelig artikel, forfattet sammen med en række andre kolleger.

I en videnskabelig artikel, vi tidligere på året offentliggjorde sammen med en række kolleger, kunne vi dokumentere et mindre klimaaftryk fra svinekød produceret i den almindelige indendørs produktion sammenlignet med alternativer, herunder udendørs og økologisk svineproduktion, som klarer sig langt bedre målt på dyrevelfærd. 

Samtidig vil der i en indendørs svineproduktion være en ekstra klimagevinst, fordi det med ny teknologi er muligt at indsamle gyllen og udnytte den til energiproduktion.

På nogle punkter kan der selvfølgelig være en win-win mellem dyrevelfærd og miljø/klima. Det gælder f.eks., hvis man bygger nye slagtesvinestalde, hvor grisene kan få halm, og man ved hjælp af såkaldte linespil kan fjerne halm og gylle fra stalden. Det overordnede billede er dog stadig, at hvis man mindsker produktionspresset for at øge dyrevelfærden, så stiger klimaaftrykket per kg svinekød.

Hvad er så forbrugernes holdning til dette dilemma? Dette har vi sammen med en række kolleger fået svar på via en spørgeundersøgelse rettet mod forbrugere i Danmark, Tyskland og Storbritannien, hvoraf de to sidste lande er vigtige eksportmarkeder for dansk svineproduktion.

I alle tre lande svarede et flertal af de adspurgte forbrugere, at de prioriterer dyrevelfærd over klima, mens under en fjerdedel i Danmark og Storbritannien, og kun godt 10 procent i Tyskland gav første prioritet til klimaet. 

Fra besvarelsen af andre spørgsmål i undersøgelsen kunne vi se, at mange forbrugere følte, at de via deres indkøb kunne gøre noget for den enkelte gris og dens velfærd. Derimod opleves sammenhængen mellem kødforbruget og klimabelastningen som mere indirekte. Her kan man f.eks. gøre en forskel ved at spise mindre kød frem for at købe kød med mindre klimabelastning per kg.

Set i lyset af de nævnte undersøgelser bør forbedret dyrevelfærd være et vigtigt indsatsområde for svinebranchen
og detailhandelen, som sælger kødet til os forbrugere. Men det koster også penge at forbedre dyrevelfærden –
og spørgsmålet er, om der reelt er vilje hos forbrugerne til at betale for det? 

De seneste ti år er der via diverse mærkningsordninger gjort en stor indsats for at øge salget af svinekød, hvor der i produktionen er taget særligt hensyn til dyrevelfærd. De seneste sikre tal, vi har, for hvor godt det er gået, stammer fra 2021. Dengang var det ca. 15 procent af det svinekød, der blev solgt i Danmark, som havde en dyrevelfærdsmærke på, heraf var knap halvdelen fra forbedret indendørsproduktion med hele haler, halm og løse søer, mens godt halvdelen var fra friland (konventionelt eller økologisk).

Fra vores og andres undersøgelser kan vi se, at mange forbrugere gerne vil betale noget mere, men ikke fantastisk
meget mere, for forbedret svinekød. Og så er det ikke ligegyldigt, hvilke valg man giver forbrugerne. Hvis detailhandelen
kan finde sammen om at hæve den mindste fællesnævner for dyrevelfærd, ligesom de har gjort det i forhold til æg (ingen buræg) og er på vej til at gøre det for kyllingekød (ingen turbokyllinger), så vil det bestemt være muligt at løfte bunden, når det drejer sig om dyrevelfærden i svinekødet. Det vil forbrugerne acceptere og bakke op om. Det ved vi fra Nederlandene, hvor alt fersk svinekød, der bliver solgt i supermarkederne, har et niveau af dyrevelfærd, som er højere end lovens mindstekrav. 

Derimod får man det værste op i forbrugerne, hvis man ved siden af en flæskesteg produceret med et anstændigt minimum af velfærd til 50 kr. per halve kg lægger én uden krav til velfærd til 25 kr. pr halve kg. 

Det er vores håb, at de danske supermarkeder vil spille konstruktivt ind i arbejdet for at sikre forbedringer i grisenes velfærd og vil finde andre midler til at lokke kunderne ind, end ved at sælge uanstændigt billige flæskestege. 

Emner